Elisa glæder sig over erstatning: - Men jeg får ikke mit underliv tilbage
- 'Yeeees’, råbte Elisa Christensen, da det onsdag kom frem, at kvinder, der ufrivilligt fik spiral eller Depo Provera, mens sundhedsvæsenet var under dansk ansvar, nu kan få erstatning fra den danske stat.
- Jeg kunne slet ikke være i min egen krop, fortæller hun.
Elisa Christensen er en af de kvinder, der som ung pige fik opsat spiral uden samtykke. Stemmen knækker over, når hun skal sætte ord på det, hun oplevede på briksen hos lægen. Spiralen havde store konsekvenser dengang og i dag.
At kvinderne nu kan se frem til 300.000 kroner i erstatning er en tiltrængt anerkendelse, mener Elisa Christensen. Det betyder mere end pengene.
- Det var forkert dengang, det er forkert nu, det er forkert i morgen, det der blev gjort ved os. Det er så ydmygende, skrækkeligt og skamfuldt.
- Selve erstatningen betyder ikke så meget for mig. Det er mere anerkendelse af, at vi bliver hørt og lyttet til som piger og små kvinder, at vi blev behandlet rigtig dårligt, siger hun.
Skamfuldt
Elisa Christensen var 13 år, da hun i 1974 fik opsat spiral uden samtykke. Det skete, mens hun boede i en plejefamilie i Danmark.
- Min plejemor tog mig en dag hårdt i armen og sagde, ‘nu skal vi til læge’. Jeg spurgte, ‘hvorfor?’. ‘Du skal ned og have spiral på’, sagde hun, ‘for det får grønlandske piger her i Danmark’, fortæller Elisa Christensen.
Spiralopsætning foregik hos en privatpraktiserende læge. Plejemoderen gik ud af rummet, mens Elisa Christensen fik en skammel, så hun kunne sætte sig op i klinikstolen.
Elisa Christensen havde ingen idé om, hvad en spiral var, og hvorfor hun skulle have den. Spiralen, der blev brugt dengang, gik under navnet ‘Lippes Loop’ og var kun beregnet til kvinder, der allerede havde født. De var langt større end de spiraler, der bliver anvendt i dag.
- Lægen var en gammel mand i forhold til mig. Det var så ubehageligt at skulle tage bukserne af og ligge oppe i gynækologstolen. Så stak han de her kolde instrumenter op i mig. Det var så væmmeligt og ydmygende. Så skamfuldt. Og det gjorde bare så frygtelig ondt. Så ondt, så ondt, siger Elisa Christensen.
Smerterne fortsatte
Da Elisa Christensen efterfølgende hoppede ned fra klinikstolen, kunne hun knap nok stå på sine egne ben af smerte.
- Det blev ved med at nive og nive og nive i min livmoder, og jeg begyndte at bløde, siger hun.
Smerten var ubeskrivelig, da hun skulle op på cyklen og hjem, fortæller hun.
Over de næste måneder blev Elisa Christensen hverdag mere og mere hæmmet. Hvor hun før spiralopsætningen gik til håndbold, svømning og springgymnastik, var det nu blevet umuligt for hende at løbe rundt.
Smerterne tog til, og det samme gjorde blødningen. I sådan en grad, at hun blødte på bukserne, fortæller Elisa Christensen.
Til sidst besluttede plejemoderen, at spiralen skulle tages ud igen.
- Det gjorde så frygteligt ondt, da han (lægen, red.) skulle tage den ud, siger Elisa Christensen.
Overgreb efter overgreb
Selvom blødningen stoppede, da spiralen blev taget ud, forsvandt smerterne ikke. De fortsatte, fortæller Elisa Christensen.
Særligt et par dage før og efter den månedlige menstruation, var det svært at bevæge sig rundt. Indimellem i sådan en grad, at hun ikke kunne gå.
Ingen af de jævnaldrende piger i Elisa Christensens klasse oplevede de samme problemer, og derfor prøvede Elisa Christensen at tale med skolepsykologen om det.
- Men psykologen sagde bare til mig, at grønlandske piger kom tidligere i puberteten end danske piger, så det var ifølge ham helt normalt. Så måtte jeg gå igen.
Elisa Christensens barndom har været præget af omfattende seksuelle overgreb i den plejefamilie, hun boede hos i Danmark. Hun blev sendt i pleje, da hun var seks år gammel og boede der indtil hun var gammel nok til at forlade familien som 18-årig.
Fra en tidlig alder blev hun fortalt, at hun ikke måtte tale om det. Spiralen og den smerte hun efterfølgende oplevede blev endnu et i rækken af overgreb.
- Mine grænser blev overskrevet af voksne mennesker fra jeg var to år. Det ene overgreb efter det andet. Jeg kunne ikke gøre noget. Desværre. Jeg prøvede at sige det til flere, men der var ingen, der lyttede, fortæller hun.
Drømmen om børn
Smerterne efter spiralen fortsatte ind i voksenlivet, og komplikationerne tog til.
Flere gange har Elisa Christensen fået cyster, der akut måtte opereres væk, og to gange har hun været gravid uden for livmoderen. Selvom lægerne ikke kom med nogen forklaring på de mange komplikationer, mener hun selv, at det var spiralen, der var grunden dertil.
Flere kvinder, der ligesom Elisa Christensen fik opsat spiral som unge, har haft mange og svære komplikationer efterfølgende.
Det viser en rapport, som blev offentliggjort i september, der går i dybden med spiralstrategien og andre præventionstiltag i Grønland i 1960’erne og 70’erne.
- Da jeg var i starten af 40’erne sagde lægerne til mig, at mit underliv var for farligt, og at de ikke længere kunne stå inde for at skulle operere mig i tide og utide. Så de anbefalede mig at få fjernet underlivet. Det blev jeg nødt til, hvis jeg ville overleve, siger Elisa Christensen, der nu har tårerne trillende.
Elisa Christensen måtte vinke farvel til drømmen om at få børn. En stor sorg, hun fortsat lever med i dag.
- Det har været meget ensomt. Jeg har altid forladt et rum, når nogle begyndte at tale om børn. Så er jeg gået ud og lavet kaffe eller andet, fordi det har været for hårdt at høre på. Nu er jeg nået den alder, hvor jeg kunne have haft børnebørn, og jeg kan tydeligt mærke, at jeg ikke kan være med i det fællesskab. Det er stadig en ensom følelse, siger hun.
Får ikke mit underliv tilbage
Livet igennem har Elisa Christensen holdt spiraloplevelsen tæt inde på kroppen. Det var først i 2022, da DR-podcasten “Spiralkampagnen” udkom, at hun begyndte at tale med andre kvinder, der ligesom hende har fået spiral uden samtykke.
I september undskyldte statsminister Mette Frederiksen på vegne af Danmark til kvinderne i spiralsagen. I sin tale nævnte statsministeren blandt andet Elisa Christensens historie.
- Lille Elisa har fået en anerkendelse. Nu bliver der lyttet til hende, troet på hende. Men den voksne Elisa – mig – kan ikke bruge undskyldning og erstatningen til noget, for jeg får ikke mit underliv tilbage, siger hun.
