Protester mod anbringelser af børn samler folk i Nuuk og København. Med tårer i øjnene retter de kritikken mod det danske systems behandling af grønlandske forældre.

Naalakkersuisut har kaldt de omdiskuterede forældrekompetenceundersøgelser - FKU - for "brud på menneskerettigheder og diskrimination af grønlandske borgere".

Men debatten er for ensidig og mangler nuancer, mener en af de førende eksperter på området.

- Jeg ved godt politisk, at de psykologiske test fylder meget. Men sådan en debat er ikke nuanceret, fortæller Karen Margrethe Dahl, chefanalytiker hos Vive og forfatter til den rapport fra 2022, der startede debatten.

Med det sagt, så fortæller hun, at forældrenes bekymringer er fuldt forståelige.

- Jeg kan godt forstå, at forældre i de her anbringelsessager og grønlandske miljøer er bekymrede for test, der ikke er sprogligt og kulturelt tilpasset grønlændere. Samtidig tænker jeg, at der mangler nogle nuancer og proportioner i debatten, fortæller Karen Margrethe Dahl.

For at forstå, hvorfor de ikke er altafgørende, er det vigtigt at se på den samlede proces for anbringelser.

Forældretests spiller en lille rolle

Forældretestene er sjældent afgørende for beslutningen om at fjerne et barn. Og bestemt ikke så afgørende, som medierne fremstiller det, forklarer Karen Margrethe Dahl.

- Det spiller måske ikke altid så stor en rolle i praksis, som det bliver fremstillet i medierne. Først, når man har prøvet de frivillige tiltag af og ikke kan komme videre, men kan se, at man må gribe ind, så skal man lave de forskellige test.

Faktisk fortæller hun, at socialrådgiverens vurdering om anbringelse kan være taget før forældretestene laves.

- Man kan godt fjerne dem (forældretestene, red.). Men jeg tror ikke, det ændrer særlig meget på beslutningen om at tvangsfjerne et barn.

Karen Margrethe Dahl er chefanalytiker hos Vive, det danske center for social forskning, og forfatter bag rapporten fra 2022, der så på anbringelsen af grønlandske børn i Danmark. Foto © : VIVE

For socialrådgiveren baserer sin vurdering ud fra en række andre faktorer såsom: forældrenes arbejds- og boligsituation, vold, alkohol- eller stofmisbrug i hjemmet samt tidligere anbringelser af børn.

Karen Margrethe Dahl forklarer, at anbringsesprocessen typisk starter med en underretning fra en institution såsom en skole eller dagpleje. Det sker, når der er mistanke om, at barnet eller forældrene mistrives i en grad, så forældrene ikke kan varetage deres omsorgsopgaver.

I den forbindelse bliver en socialrådgiver tilknyttet sagen, som vil forsøge at lave forebyggende tiltag såsom familiebehandling samt observation af, hvad der foregår i hjemmet.

Hvis socialrådgiveren overvejer, hvorvidt barnet bør anbringes, kan en forældretest og eventuelle psykologiske test igangsættes.

Men der er ikke tale om blot en enkelt test. Derimod består de af en række dokumenterede samtaler med socialrådgiveren og en autoriseret psykolog, som vurderer, om forældreren kan udøve den nødvendige omsorg og opdragelse af sit barn.

- (Forældretestene, red.) er toppen af isbjerget, hvor man sætter allersidste søm i. Man kan godt pille den sidste lille del ud, men jeg tror ikke, det ændrer særlig meget på beslutningen. 

- Beslutningen er nemlig taget lang tid før, hvor en socialrådgiver har bedømt, at det ikke er forsvarligt længere at have børn i hjemmet, fortæller Karen Margrethe Dahl.

Den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen har sendt et brev til de danske kommuner, hvor hun opfordrer dem til at genoverveje brugen af forældretests.

Der er for øjeblikket ikke et alternativ til forældretestene, men nye test, der er tilpasset grønlandsk sprog og kultur, er ved at blive udviklet, om end der kan gå flere år, før de er klar til brug.