Folketings-flertal vil bremse Thule-kontrakten

Et flertal i Folketinget kræver nu, at hele sagen omkring servicekontrakten på Thule-basen bliver sat på pause.
Foto © : Simon Uldum
26. februar 2015 05:12

Ifølge Jyllands-Posten skal den nuvundne syv-årige servicekontrakt til Elexis Service A/S sættes på base.

 

Det er de borgerlige partier samt Enhedslisten og det nyopstillet parti, Alternativet, som mener, at udenrigsminister Martin Lidegaard nu må indstille hele sagen. Det skal ske, ind til de politiske aftaler mellem Rigsfællesskabet og USA omkring Thule er overholdt.

LÆS OGSÅ Selvstyret kendte til nye Pituffik-udbudsregler

Hos Venstre mener partiet forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen, at Danmark klart bør signalere værdien af de bilaterale aftaler omkring Thule Air Base. Noget, der ikke er sket, mener han, efter Udenrigsministeriet afslog USA med at hjælpe til at vurdere, om de bydende selskaber i udbuddet levede op til danske selskabsregler.

 

- Nu kan vi sort på hvidt se dokumenteret, at man ikke fra dansk side har levet op til de ting, man skal for at forsvare rigsfællesskabet. Derfor siger vi nu, at inden, der bliver truffet en afgørelse, så må man sætte det her i bero, siger Troels Lund Poulsen til Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ Oppositionen dybt utilfreds med nye afsløringer i Thulesagen

Også hos Dansk Folkeparti mener næstformanden Søren Espersen, at sagen skal sættes på pause.

 

- Det er vigtigt, at vi får et pusterum. Vi har set, at amerikanerne har været utroligt ivrige for, at det her skulle lande godt, og at vi fortsat skulle have dansk/grønlandsk arbejdskraft på Thule Air Base, og hvis det her bare får lov at køre, så frygter vi, at flere arbejdspladser vil være tabt for altid, siger han til Jyllands-Posten.