Folketinget vil drøfte tolkning fra grønlandsk og færøsk i juni

Efter en omstridt tale fra Aki-Matilda Høegh-Dam i Folketingssalen fredag, har Folketingets Præsidium nu besluttet at drøfte, hvorvidt der fremover skal være simultantolkning i Folketingssalen.
Efter Aki-Matilda Høegh-Dams tale i Folketinget sagde tingssekretær Erling Bonnesen (V), som sad på formandsstolen under seancen, at han ville tage sagen videre til Folketinget Præsidium, som er Folketingets ledelse. Foto © : Scanpix
16. maj 2023 15:51

Det vakte stor opsigt, da folketingsmedlem for Siumut, Aki-Matilda Høegh-Dam, fredag stillede sig op på Folketingets talerstol og talte grønlandsk.

Selv da de danske medlemmer i Folketinget stillede hende spørgsmål, blev de besvaret på modersmålet.

Både danske og grønlandske politikere har siden reageret på talen, som foregik under en debat om rigsfællesskabet.

Og nu har Folketingets Præsidium besluttet sig for at drøfte, hvorvidt simultantolkning fra grønlandsk og færøsk til dansk og omvendt fremover skal være muligt, ved deres næste møde 14. juni. Det skriver Ritzau.

Splittede Folketinget i to

Flere politikere, som var til stede under talen, rettede kritik af Aki-Matilda Høegh-Dam.

Blandt andre SF's Karsten Hønge fik nok.

- Jeg vil ikke være statist i det, der foregår, bare fordi det skal bruges i grønlandske medier, sagde Karsten Hønge.

Også Danmarksdemokraternes Peter Skaarup kaldte situationen for akavet.

- Hvis man vil holde tale i det danske Folketing, er det nødt til at foregå på dansk. Ellers hører alting op, skrev han på Twitter fredag eftermiddag.

Men efter debatten har Aki-Matilda Høegh-Dam fået opbakning andre steder fra. 

Enhedslisten har i dag tilkendegivet deres støtte til Aki-Matilda Høegh Dams ønske om simulatantolkning i Folketingssalen.

Det viser en henvendelse til Folketingets Præsidium, som Ritzau har set, fra partiets ordfører for Grønland, Trine Pertou Mach.

- I Inatsisartut, det grønlandske parlament, har der i mange år været simultantolkning mellem grønlandsk og dansk. Den mulighed bør der også være i Folketinget.

- Både ud fra respekt over for vores venner i de andre dele af Rigsfællesskabet, og fordi det på udemokratisk vis risikerer at udelukke borgere fra Grønland og Færøerne fra at deltage på lige fod i Rigsfællesskabets demokrati, hvis de ikke har dansk som modersmål, og der ikke er simultantolkning, fremgår det af Trine Pertou Machs henvendelse.