Folketinget indfører simultantolkning ved udvalgte debatter
Opdateret med svar fra Aaja Chemnitz og Aki-Matilda Høegh-Dam.
Det danske folketing vil nu indføre simultantolkning mellem grønlandsk og dansk ved udvalgte debatter i Folketingssalen.
Det meddeler Folketingets Præsidium i en pressemeddelelse.
Beslutningen kommer efter et længere forløb og en længere diskussion om, hvorvidt det skulle være tilladt at tale grønlandsk i folketingssalen.
Sidste måned afprøvede man så simultantolkning under en spørgetime med den danske statsminister.
Det skete på baggrund af, at Aki-Matilda Høegh-Dam udelukkende ville tale og stille spørgsmål på grønlandsk under spørgetimen.
En "håndfuld" debatter
Og nu bliver der altså indført simultantolkning ved udvalgte debatter.
Ifølge pressemeddelelsen fra Folketingets Præsidium, vil der være tolkning til stede til omkring "en håndfuld" årlige debatter med særlig betydning for rigsfællesskabet.
Derudover kan der anmodes om simultantolkning ved flere debatter og forhandlinger i Folketingssalen, hvis det varsles på forhånd, lyder det fra Præsidiet.
- Jeg er glad for, at et flertal i Præsidiet har valgt en model, der kan fungere i praksis. Vi har lyttet til ønsket om at kunne tale grønlandsk i Folketingssalen, men vi skal også gøre det ordentligt og leve op til de forpligtelser, som vi påtager os, siger Søren Gade i meddelelsen.
Udfordring at skaffe tolke
Den nye tolkeordning er landet efter drøftelser med de grønlandske folketingsmedlemmer. Og det er en god løsning, man nu har fundet frem til, mener IA's folketingspolitiker, Aaja Chemnitz. Ifølge hende stod parterne til sidst i debatten “alt for langt fra hinanden”.
- Det er de debatter, der kommer til at blive allervigtigst for Grønland. Så jeg synes, at det er en rigtig god løsning for nu.
- Hvis der kommer en rent grønlandsktalende kandidat på vegne af Grønland i Folketinget, skal vi selvfølgelig sikre os et mindre lovforslag, og det er der også lagt op til, siger hun.
Samtidig understreger Aaja Chemnitz, at det også er nødvendigt at sikre kvaliteten i tolkningen.
- Indimellem oplever jeg også, at ting kan være lost in translation. Det er ikke nødvendigvis en fordel at blive oversat, hvis det ikke er en god tolk. Så kvaliteten af tolkningen er noget, der bliver rigtig vigtigt for mig i det kommende arbejde, siger hun.
Og det er også noget, der skaber panderynker hos Præsidiet.
- Vi forventer, at det bliver en udfordring at skaffe den tilstrækkelige kvalitet og kapacitet inden for simultantolkning mellem dansk og grønlandsk. Det er det muliges kunst, og derfor går vi frem skridt for skridt og lærer af vores erfaringer, siger Søren Gade i pressemeddelelsen.
Inspiration for andre
KNR vil gerne have haft et interview med Siumuts Aki-Matilda Høegh-Dam, men det har ikke været muligt inden deadline. Hun skriver i et skriftligt svar:
- Den nye tolkeordning er et vigtigt skridt i den rigtige retning for at sikre Kalaallit Inuits menneskeret til at bruge deres eget sprog og deltage demokratisk på lige fod med alle andre i rigsfællesskabet.
- Alle bør have ret til at bruge deres sprog på arbejdspladsen, og desværre er der stadig mange steder, hvor grønlandsk ikke bliver accepteret som en del af dagligdagen. Jeg håber, at denne ordning ikke kun skaber mere lighed i Folketinget, men også inspirerer til forandringer på arbejdspladser og andre institutioner, hvor sproglig inklusion stadig halter, skriver Aki-Matilda Høegh-Dam.
Debatten om tolkning i Folketinget startede tilbage i maj 2023, efter at Aki-Matilda Høegh-Dam kun ville tale grønlandsk under en debat om rigsfællesskabet i Folketinget. Det skabte efterfølgende stor diskussion i det danske parlament.
Præsidiet regner med, at det vil koste cirka 3,5 millioner kroner årligt at oprette fire stillinger til simultantolkning. Derudover skal der bruges godt 5 millioner kroner til tolkebokse og teknik.
