Fogh Rasmussen afviste danske stednavne for 12 år siden

Hvad blev der af Julianehåb og Jakobshavn? Sådan lød en overskrift her på KNR.gl i sidste uge. Historien var lavet på baggrund af et spørgsmål fra Dansk Folkepartis Søren Espersen til den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen.

Espersen undrer sig nemlig over, hvorfor man i officielle danske dokumenter anvender grønlandske stednavne i stedet for de gamle danske navne for byer, bygder og bosteder her i landet.

- Vil Statsministeren oplyse med hvilken begrundelse danske stednavne i Grønland nu synes aldeles udrenset fra offentlig brug og erstattet med grønlandske stednavne, og samtidig oplyse, hvornår Folketinget har truffet beslutning herom, spørger Espersen.

Savner danske navne

Overfor KNR uddybede han i sidste uge motivationen bag sit spørgsmål:

- Jeg synes, det ville være skammeligt, hvis vi fra det officielle Danmark begynder at bruge grønlandske stednavne, når vi har en kultur for det, som er vores måde at navngive de ting på, sagde han til KNR.

LÆS OGSÅ Hvad blev der af Julianehåb og Jakobshavn?

Espersen forklarede samtidig, at han vil have svar på, hvem der har vedtaget, at man ikke længere bruger de danske stednavne.

- Hvorfor er der ikke nogen, der har snakket om det. Jeg har ikke hørt om det, og ingen har vist nogen anelse om, hvornår det er sket, siger Espersen, der pointerer, at han fuldt ud respekterer, at Grønland bruger sine egne navne til byer og bygder.

I 2005 bad Espersen daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen om at forholde sig til et forslag om at bruge både grønlandske og danske stednavne, når byer og bygder her i landet bliver omtalt i danske dokumenter.

-  Vil regeringen og centraladministrationen fremover i alle officielle skrivelser o.lign., i  forbindelse  med  benævnelse  af  lokaliteter  på  Grønland  sørge  for,  at  såvel  den grønlandske  betegnelse  som  den  danske  betegnelse  for  lokaliteten  benævnes,  gerne med  den   danske   betegnelse   i   parantés -   eksempelvis   Ilulissat   (Jakobshavn), forespurgte DF'eren dengang.

Afviste forslag

Statsminister Anders Fogh Rasmussen og regeringen synes dog ikke, at det var en ubetinget god ide. Samtidig gav han svar på, hvorfor man havde valgt at bruge de grønlandske stednavne i officielle danske dokumenter.

- I visse sammenhænge kan det være hensigtsmæssigt at oplyse om en lokalitets tidligere danske navn af informative eller andre hensyn, men som hovedregel finder regeringen det naturligt, at vi bestræber os på at følge den sproglige udvikling i Grønland, også i officielle skrivelser, regelsæt m.v, svarede Anders Fogh Rasmussen i 2005.

Og den daværende statsminister så ikke nogen grund til at ændre den praksis.

- Regeringen finder ikke, at der er behov for at udforme retningslinjer for anvendelse af grønlandske stednavne i officielle skrivelser, regelsæt m.v.

LÆS OGSÅ Danske eller grønlandske stednavne

KNR har forelagt Espersen svaret fra 2005. Han erkender, at han har glemt, at han stillede og fik svar på et spørgsmål om grønlandske stednavne i officielle danske dokumenter for 12 år siden.

Han efterlyser dog stadig en forklaring på, hvem der står bag beslutningen.

- Jeg har ikke fået svar på, med hvilken ret man har ændret noget, der er så afgørende for dansk kulturhistorie. Man kan ikke bare ændret sådan noget med en administrativ beslutning.

- Når man træffer en beslutning, der er så vidtrækkende, så bør man som minimum orientere Folketinget, siger Søren Espersen, der afventer svar fra statsminister Lars Løkke Rasmussen.