Espersen: Hvad blev der af Julianehåb og Jakobshavn?

Julianehåb, Jakobshavn, Scoresbysund. Søren Espersen vil have statsminister Lars Løkke Rasmussen til at svare på, hvornår det blev vedtaget, at man i officielle danske dokumenter og tekster adopterede grønlandske stednavne for byer og bygder her i landet.

Det fremgår af et spørgsmål, der er sendt fra Grønlandsudvalgets formand Aleqa Hammond til Statsministeriet.

- Vil Statsministeren oplyse med hvilken begrundelse danske stednavne i Grønland nu synes aldeles udrenset fra offentlig brug og erstattet med grønlandske stednavne, og samtidig oplyse, hvornår Folketinget har truffet beslutning herom, spørger udvalget på vegne af Espersen, der sidder med i Grønlandsudvalget.

KNR har ringet til Søren Espersen for at høre, om han anser det for et problem, at man bruger grønlandske stednavne i officielle danske dokumenter.

- Vi har jo vores egne navne, og det har grønlænderne selvfølgelig også. Det (danske stednavne, red.) er en del af dansk kultur i stor stil, og mange af stederne har jo fået navnene efter folk, som har grundlagt dem på et tidspunkt, hvor der ikke var byer eller bygder de steder.

Søren Espersen

Samtidig siger Søren Espersen, der er Dansk Folkepartis grønlandsordfører, at han fuldt ud respekterer, at man i Grønland bruger de stednavne, man har lyst til:

- Hvad Grønlands regering og landsstyre finder ud af, det må de selv om, og der har jeg fuld forståelse for, at de gør, som de gør.

- Men det er specielt for os at se, at noget der er så interessant for dansk kultur, bare er forsvundet, uden at der har været en diskussion eller debat om det i Folketinget eller på regeringsniveau, siger han.

Vil beholde danske navne

Selvom der skulle vise sig at være en god forklaring på, hvorfor man har den nuværende praksis i Danmark, mener Espersen fortsat, at de danske stednavne for grønlandske byer, bygder og bosteder skal bruges i det officielle Danmark.

- Jeg synes, det ville være skammeligt, hvis vi fra det officielle Danmark begynder at bruge grønlandske stednavne, når vi har en kultur for det, som er vores måde at navngive de ting på.

Men kan det ikke bare være sket ud af respekt for en partner i Rigsfællesskabet, hvor man har besluttet sig for at adoptere de navne, vi bruger her i landet?

- Men hvorfor er der ikke nogen, der har snakket om det. Jeg har ikke hørt om det, og ingen har vist nogen anelse om, hvornår det er sket.

- Det har ikke noget med respekt at gøre. Jeg har stor respekt for Flensborg, men jeg siger ikke Flensburg af den grund. Jeg synes, det er interessant at finde ud af, hvem der har fundet på det her, slutter Søren Espersen.