Havde man troet, at sammenholdet i naalakkersuisut og koalitionspartierne vil slå sprækker efter den omfattende kritik, der har været af den varslede fiskerilov, kan man godt tro om igen. 

Udadtil udstråler Inuit Ataqatigiit og Siumut politikerne i hvert fald en stoisk ro. 

Meget tyder derfor på, at lovforslaget helt planmæssigt bliver sendt tilbage til fiskeriudvalget, inden det en sidste gang skal forbi Inatsisartut-salen for at blive vedtaget.

Dagen igennem har de folkevalgte fra de to koalitionspartier gentaget, at det er nødvendigt, at loven bliver en realitet. Kun med den nye lov vil det nemlig lykkes at moderniseret erhvervet og fordele ressourcer på flere hænder.

- Vi vil skabe de bedste rammer for Grønlands vigtigste erhverv til fordel for hele samfundet og vores fælles velfærd, lød det ved mødets indledning fra Kim Kielsen (Siumut), naalakkersuisoq for fiskeri.

Samme toner kom fra IA's Kristian Jeremiassen, der er formand for fiskeriudvalget. 

- Der skal være et helhedsorienteret fokus på bæredygtighed. Fiskeriet og udnyttelse af ressourcer skal ske på et miljømæssigt, socialt, kulturelt og økonomisk bæredygtigt grundlag.

Slut med udenlandske ejerskaber og altdominerende grønlandske mastodonter 

Blandt de aktører, der fremover skal fylde mindre i det grønlandske fiskerierhverv, er de udenlandske fiskeriselskaber. Spørger et flertal i Inatsisartut, skal alt fiskeri i grønlandsk farvand fremover varetages grønlandske fiskere.

- Vores fisk tilhører det grønlandske samfund. Befolkningen ejer kvoterne. Derfor er vi tilfreds med, at en dispensationsmulighed for et udenlandsk ejerskab nu fjernes. Der sættes nu en tyk streg under, at ejerskab kræver, at ejerne er hjemmehørende her i landet, siger han. 

Da Siumuts fiskeriordfører, Karl Tobiassen, stillede sig op på talerstolen, gjorde han det også klart, at de to store grønlandske fiskeriselskaber - Royal Greenland og Polar Seafood, skal fylde mindre i fiskerierhvervet. 

- Vores lands økonomi kan ikke bæres af to store selskaber. Kvoternes skal spredes ud til flere fiskere. De har viljen til at være frie, og vi skal hjælpe dem til, at bankerne og investorerne vil hjælpe dem, siger Karl Tobiassen.

Polar Seafood har tidligere udtalt, at de godt kan forstå, hvis man synes, at selskabet er blevet for stort. Men bliver den nye fiskerilov en realitet, vil det komme til at koste lokale arbejdspladser. 

- Vi kan ikke opretholde de arbejdspladser, vi har i Grønland. Og det kommer til at have store konsekvenser for de kommuner, hvor fabrikkerne ligger, siger direktør for Polar Seafood, Bent Salling.

Oppositionen beskylder naalakkersuisut for at være egenrådig

Mens naalakkersuisut er overbevist om, at fiskeriloven vil være til gavn for samfundet og fiskerierhvervet, er oppositionen lige så overbeviste om, at det ikke er tilfældet. 

Fra en samlet oppositionen kritiseres naalakkersuisut for ikke lytter til de bekymringer, der kommer fra flere forskere og fiskerierhvervet. Herfra lyder det nemlig samstemmigt, at fiskeriloven vil koste jobs.

Læser man naalakkersuisuts egne bemærkninger til fiskeriloven på side 27, kan man da også læse, at den samlede reduktion i beskæftigelse forventes at svare til op til 480 årsværk.

Noget, som også flere gange under debatten blev påpeget af Jens-Frederik Nielsen, formand for Demokraatit.

- Naalakkersuisut skriver selv, at det vil have store samfundsmæssige konsekvenser både økonomisk og beskæftigelsesmæssigt. Det indrømmes, at forslaget vil koste arbejdspladser, siger han.

Efter planen skal lovforslaget tredjebehandles torsdag 16. maj.