Fodbold GM: Kâgssagssuk slog T-41

Pulje 2 er ved at udvikle sig til puljen hvor alle slår hinanden. Se resultater, stilling og video.
Skrevet af Noah Mølgaard
17. august 2011 07:34

Pulje 2 ved herrernes fodbold GM er et tåget landskab inden onsdagens kampe. Det er en kendsgerning efter at Kâgssagssuk fra Maniitsoq slog T-41 fra Aasiaat tirsdag eftermiddag med 3-2. Og da Nagtoralik fra Paamiut slog værterne fra SAK med 2-1, så er intet afgjort om hvem der når semifinalen fra pulje 2.

Det er knapt så tåget landskab i pulje 1 efter Kugsak 45’s uafgjorte resultat mod Eqaluk 56 fra bygden Ikerasak. Og da G-44 besejrede afbudsramte FC Malamuk fra Uummannaq med hele 4-0, så er G-44 i spidsen i puljen efterfulgt af B-67. Både B-67 og G-44 mangler nu kun at møde Eqaluk 56. Og det betyder at meget tyder på at G-44 og B-67 går videre til semifinalen fra pulje 1.

Her er tirsdagens resultater:
Eqaluk 56 – Kugsak 45 2-2
G-44 – FC Malamuk 4-0
T-41 – Kâgssagssuk 2-3
Nagtoralik – SAK 2-1

Her er stillingen i pulje 1:

1. G-443. kampemålscore 4-05 point
2. B-672. kampemålscore 4-14 point
3. FC Malamuk3. kampemålscore 4-93 point
4. Kugsak 452. kampemålscore 2-22 point
5. Eqaluk 562. kampemålscore 3-51 point

 

Her er stillingen i pulje 2:

1. Kâgssagssuk2. kampemålscore 4-26 point
2. Nagtoralik3. kampemålscore 3-26 point
3. T-412 kampemålscore 6-43 point
4. SAK3. kampemålscore 4-73 point
5. K-332. kampemålscore 1-30 point

 

Her er onsdagens program:
Kl. 13.00 B-67 – Eqaluk 56 (direkte i tv og radio)
Kl. 15.00 K-33 – T-41 (direkte i tv og radio)
Kl. 17.00 Kugsak 45 – FC Malamuk
Kl. 19.00 Kâgssagssuk – SAK

 

Her er videoklip fra Kugsak's scoring til 2-1. Men de blev som nævnt indhentet igen.