Flere presser på for folkeafstemning, men Inatsisartut trækker håndbremsen for nu

Der skal en grundig redegørelse til, før man kan begynde at tænke på at udskrive en folkeafstemning om selvstændighed. Det besluttede Inatsisartut tirsdag.
Et udvalgsflertal bestående af Siumut og IA har besluttet, at der skal laves en grundig redegørelse af forholdene, før man kan gå videre med selvstændighedsprocessen. Foto © : KNR / Malik Brøns
30. maj 2024 11:34

Selvstændighed er så godt som et fast punkt på dagsordenen, når politikerne i Inatsisartut er samlet hvert forår og efterår. 

Sådan har det også været ved dette års forårssamling, hvor hele to beslutningsforslag har handlet om at udskrive folkeafstemning om selvstændighed.

I de første udkast foreslår Siumut at lave et udvalg, der allerede fra årsskiftet skal arbejde målrettet mod en folkeafstemning. Atassut har ligeledes foreslået en folkeafstemning - og gerne så hurtigt som muligt - for at få svar på befolkningens holdning til selvstændighed én gang for alle.  

Foreløbigt sætter Inatsisartut dog tempoet på selvstændighedsprocesen en smule ned. 

Det står klart efter forårssamlingens sidste dag tirsdag, hvor begge forslag har været diskuteret for anden gang.

Et flertal i lovudvalget, bestående af IA og Siumut, har nemlig foreslået en ændring til beslutningsforslaget, hvor der først bruges tid og kræfter på en grundig redegørelse af de forskellige punkter, der skal være styr på, før befolkningen kan tage stilling til selvstændighed. Og det ændringsforslag var der fortsat klart flertal for efter debatten i går.

Redegørelsen skal laves i løbet af det næste halve års tid, så den ligger klar inden efterårssamlingen. 

For og imod begge forslag

Undervejs har flere partier forholdt sig positivt til både det ene og det andet forslag, men i sidste ende er man nu endt med et kompromis, der samler begge forslag. 

Ændringerne er blevet til, efter at beslutningsforslagene i den seneste måneds tid har været i Inatsisartuts lovudvalgs hænder. Her har medlemmerne brugt kræfterne på at vende for og i mod ved de to forslag og ikke mindst at kigge på de praktiske omstændigheder for en folkeafstemning. 

Her er man for eksempel kommet frem til, at det vil koste omkring to millioner kroner at holde en folkeafstemning, hvis ikke den lægges sammen med et valg til Inatsisartut.

De penge vil efter den nuværende plan skulle findes i finansloven for næste år, som også skal vedtages til efteråret.

Vælger man i stedet at kombinere en folkeafstemning med et valg, vil det blive billigere, men omvendt risikerer man, at de to kommer til at skygge for hinanden.