Flere politikere bakker op om strammere regler for krydstogtskibe
Efter at have siddet fast i mudderet i Alpefjorden i tre dage, lykkedes det i går for krydstogtskibet Ocean Explorer at komme fri, tilsyneladende uden skader på hverken skib eller personer ombord.
Men situationen kunne have været endt langt mere ulykkeligt. Og derfor vil flere politikere nu have lavet strammere regler for de mange krydstogtskibe, der hvert år sejler gennem vores farvande.
I går fortalte Vivian Motzfeld (S), der er naalakkersiusoq for udenrigsanliggender, erhverv og handel, at hun vil arbejde for "stramme, klare og utvetydige lovkrav fra næste sæson". Og den udmelding bakker naalakkersiusoq for fiskeri og fangst, Karl Tobiassen (S), i dag op om.
- Det er bekymrende, når det her sker et utilgængeligt sted, og hjælpen ikke lige er i nærheden. Derfor regner vi med, at det bliver gjort forbudt for krydstogtskibene at sejle ind i nogle ret store områder, siger han.
Karl Tobiassen har netop været i Qaanaaq for at tale med fangerne, der også udtrykker et ønske om at få begrænset krydstogtskibenes sejlads i fangstområdet.
Tænk hvis der skete noget alvorligt
Mariane Paviasen (IA) er medlem af Inatsisartuts frednings- og miljøudvalg. For hende skabte situationen med det grundstødte krydstogtskib Ocean Explorer også bekymring. Særligt fordi man tidligere har forudset, at det kunne ske. Derfor bakker hun også op om strammere regler.
- Krydstogtskibene forurener utrolig meget, og de sejler ind i fangstområderne. For eksempel her i Narsaq kommer der enormt mange turister. Flere end der er indbyggere i byen. Der er ingen koordinering af de mange turister, og turistguiderne kan ikke løfte opgaverne, når der er så mange.
Derfor er hun også glad for, at nalaakkersuisut vil lovgive på området.
- Tænk hvis der skete noget alvorligt, og skibet lå i et meget afsides område. Så ved jeg ikke, hvad man skal gøre herfra. Derfor er det en selvfølge, at der skal laves en strengere lov, siger hun.
Mariane Paviasen er også medlem af Nordisk Råd, hvor problematikken med de mange krydstogtskibe også har været oppe til debat. Her er der blandt andet blevet talt om en fælles politik for turisme i norden, fortæller hun.
Strammere regler, men ikke færre skibe
Også i oppositionen er der opbakning til strammere regler for de mange krydstogtskibe i fremtiden. Formand for Demokraatit, Jens-Frederik Nielsen, ser nemlig også gerne, at der gennem lovgivning bliver bedre kontrol med krydstogtskibene.
- Jeg synes, at det giver god mening og regulere i, hvis der er nogle steder krydstogtskibene helst ikke skal gå ind, hvis de forstyrrer andre erhverv og vores dyreliv, siger han.
Samtidig ønsker partiformanden at få bredt krydstogtturismen mere ud, så de ikke alle sammen kommer de samme steder og dermed også belaster de samme byer.
- Nogle gange er der, selv i de store byer i Grønland, dobbelt så mange mennesker i forhold til deres normale indbyggertal. Det er en af de mange negative konsekvenser, der kan være ved, at vi er så attraktive som land, og at der er så mange skibe, der gerne vil lægge til hos os.
Jens-Frederik Nielsen mener dog ikke, at antallet af skibe skal begrænses, da de mange krydstogtturister samtidig er godt for erhvervslivet, siger han.
- Jeg så godt, at vi fik spredt det lidt ud, sådan så de ikke kommer alle sammen på samme tid. Men krydstogtturismen er en meget vigtig del af Grønlands erhvervsliv, og jeg ved, at der er rigtig mange erhvervsdrivende, der tjener penge på det. Det er godt for os alle sammen og for vores velfærd.
Heller ikke naalakkersuisut vil have færre skibe i fremtiden. I et tre uger gammelt svar fra naalakkersuisoq Vivian Motzfeld (S) til Nivi Olsen (D), skriver hun, at det ikke er et mål at begrænse krydstogterhverves i sig selv.
Ifølge Arktisk Kommando er der i år anmeldt 600 krydstogtsbesøg. Det er 200 mere end sidste år.
