Overblik: Grønland styres af en lille elite - kan skabe splittelse
Grønland befinder sig i en politisk krise, men det er kun 123 personer, der træffer de vigtigste beslutninger.
Et nyt studie kortlægger den grønlandske magtelite og afslører både tætte bånd og interne sprækker, der kan få stor betydning for landets fremtid.
Når så få personer skal håndtere store spørgsmål som selvstændighed og forholdet til USA, kan uenighed få alvorlige konsekvenser, mener forskerne.
Og der er tydelige tegn på splittelse: Magthaverne har vidt forskellige baggrunde og uddannelser.
Politikere mod resten
Siden indførelsen af Hjemmestyret og Selvstyret er eliten blevet mere lokalt forankret i Grønland. 59 procent af de 123 personer har enten taget deres uddannelse i Grønland eller er vokset op her.
Men politikerne skiller sig ud fra resten – embedsmænd, erhvervsledere og chefer i selvstyreejede virksomheder.
Politikerne har en stærk lokal tilknytning, mens folk fra de andre sektorer – især erhvervslivet – oftere har dansk baggrund og bor i Nuuk.
Der er også markante forskelle i uddannelsesniveau. Over halvdelen af politikerne har en erhvervs- eller velfærdsuddannelse, mens eliten uden for politik typisk er uddannet inden for økonomi, jura eller administration. Kun 15 procent af politikerne har lignende baggrunde.
Det kan skabe en kløft i måden, de forskellige grupper ser på lovgivning og politiske beslutninger.
Det ses ved, at en embedsmand udtaler i studiet, at politikerne ofte er “opportunistiske” og “ikke altid rationelle”.
Opportunistiske politikere
I modsætning til Danmark er det ikke erhvervslivet, der sidder på flest nøgleposter i Grønland. Her er det den politiske elite og personer med tætte bånd til selvstyret og bureaukratiet, der bestemmer mest.
Fordi politikerne ofte har tættere bånd til Grønland end resten af eliten, kan det føre til interessekonflikter.
Ifølge forskerne risikerer politikerne at gå imod den øvrige elite og bruge truslen fra USA som løftestang for egne politiske mål – eksempelvis i ønsket om hurtigere selvstændighed.
- Politikerne kan se den nuværende situation som en chance for at skubbe på for selvstændighed. Samtidig kan resten af eliten - som har tættere bånd til Danmark - frygte, at det kan føre til administrativ- og økonomisk ustabilitet, skriver forskerne.
Hvis grupperne ikke kan enes, kan vigtige beslutninger blive udskudt eller helt lammet.
Selvstyret har den økonomiske magt
Selvstyret spiller en langt større rolle i Grønlands økonomi end i Danmark.
Den driver selv store dele af erhvervslivet og sætter samtidig spillereglerne. Det giver risiko for, at politiske hensyn spænder ben for mindre virksomheder.
Forskerne peger på fiskeriloven som et tydeligt eksempel.
- Loven blev opfattet som en fordel for de store fiskeriselskaber – på bekostning af de kystnære fiskere. Demokraatit var kritiske og fik stor opbakning under valgkampen. Men da de kom i regering, valgte de ikke at ændre loven, skriver forskerne.
Det giver indtryk af, at selvstyret beskytter sine egne selskaber – og at de store aktører har mere indflydelse end de små.
Frygt for splittelse om USA og selvstændighed
Studiet advarer også om en mulig magtkamp om forholdet til USA.
Forskerne sammenligner situationen med Brexit i Storbritannien, hvor uenighed blandt eliten spillede en stor rolle i afstemningen om EU.
- Hvis dele af den politiske elite vælger at gøre spørgsmålet om USA og suverænitet til en politisk kampplads, er spørgsmålet, om eliten kan stå sammen – Det kunne det britiske erhvervsliv ikke under Brexit, skriver forskerne.
De advarer også mod, at forskelle i baggrund og tilhørsforhold – både mellem sektorer og etniske grupper – kan gøre det endnu sværere for eliten at finde fælles fodslag.
