Rystelser varede i ni dage: Fjeldskred i Østgrønland kunne være endt katastrofalt

I hele ni dage kunne forskere spore rystelser fra et fjeldskred og efterfølgende tsunami i Dickson Fjorden i Østgrønland på seismiske måleinstrumenter.

Det viser et nyt studie fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark & Grønland (GEUS).

Det skete, efter en fjeldtop på 1200 meters højde styrtede ned i vandet i Dickson Fjorden i september 2023 og udløste en 200 meter høj flodbølge.

- Vi har aldrig før oplevet, at det seismiske signal, der kom efter fjeldskredet, blev ved i ni dage, siger geolog og seniorforsker ved GEUS, Kristian Svennevig.

Ifølge studiet lå der en meget stejlt kløft med en gletsjer inde i fjeldet. Gletsjeren er gennem flere årtier smeltet mere og mere og kunne til sidst ikke støtte fjeldtoppen nok. Derfor faldt den ned.

Det er ikke usædvanligt, at fjeldskred og tsunamier giver udslag i seismiske målinger. Men ifølge studiet varer det normalt højest et par timer efter fjeldskredet.

Det gjaldt også efter fjeldskredet og tsunamien i Karratfjorden i 2017, hvor flere bygder blev ødelagt og flere mennesker mistede livet.

Men efter fjeldskredet i Dickson Fjorden var det helt anderledes.

- Vi ville kunne måle dem helt til Sydpolen. Så det er over hele kloden, siger Kristian Svennevig.

Og det giver forskerne en idé om, at seismiske målinger måske kan bruges til at udvikle et varslingssystem med. Det skal mere forskning dog først vise.

- Måske kan man hen ad vejen også bruge seismiske instrumenter til at monitorere med - altså lave et egentligt advarselssystem - så man kan observere bølgen, så snart det sker, og så advare folk, siger Kristian Svennevig.

Arkæologiske steder er væk

Til al held rullede de høje bølger fra fjeldskredet i Dickson Fjorden afsted i et øde område uden byer og bygder i nærheden.

Men episoden har alligevel haft konsekvenser.

For i fjorden har man registreret gamle inuit-grave fra nogle af de første bosætninger i Østgrønland. Og de er nu væk.

- Den her tsunami har simpelthen fjernet alt tæt på havniveau. Det vil sige, at alle de her arkæologiske områder er simpelthen væk i fjorden. Der er ikke mere tilbage af dem, siger Kristian Svennevig.

Det gælder også flere fangsthytter i området fra pelsjægere fra starten af 1900-tallet.

Og så ramte bølger fra tsunamien desuden Ella Ø, som ligger 75 kilometer væk fra selve fjeldskredet i Dickson Fjorden, hvor Siriuspatruljen kommer fast.

- Sidst, men ikke mindst, er der jo Ella Ø, som blev ramt af fire til seks meter høje bølger som følge af tsunamien. Der blev ødelagt for flere millioner kroner i udstyr - Siriuspatruljens og forskeres udstyr - som stod på stranden her, siger Kristian Svennevig.

Kunne have ramt krydstogtskibe

Men det kunne have været langt mere fatalt.

For selv om afstandene er store mellem bygder og byer i Østgrønland, kommer der flere og flere turister til området, særligt med krydstogtskibe.

Og ifølge Kristian Svennevig var der turister fra et krydstogtskib på stranden af Ella Ø kort før, flodbølgen nåede øen. Faktisk var det et krydstogtskib, som først opdagede, at udstyr og basen på Ella Ø var ødelagt af tsunamien.

- Det var faktisk lidt af et held, at der ikke var et krydstogtskib lige på det tidspunkt, det skete, siger Kristian Svennevig og tilføjer:

- Prøv at forestil dig, hvad der var sket, hvis der havde været et hold turister på stranden. 

Han og holdet bag studiet fra GEUS mener derfor, at netop fjeldskred som følge af klimaforandringerne er noget, som alle - lige fra politikere til beboerer og turister - bør tænke langt mere over i Arktis.

- Jeg forstår godt, at man bruger rigtig meget energi i Grønland på at undersøge de steder, der er beboet. For det er selvfølgelig de steder, hvor tragedien kan være størst. Men det sker altså andre steder i Grønland, hvor der er kulturarv, militær, forskningsinfrastruktur og turisme, siger Kristian Svennevig.

Manglende information vækker bekymring

I en pressemeddelelse fredag aften udtrykker naalakkersuisut bekymring over, at de ikke er blevet informeret af GEUS om forskningen, inden det kom ud til offentligheden.

- Der er tale om spændende og samfundsrelevant forskning, men samtidigt vækker det bekymring, når offentligheden uden varsel kan læse om resultater af forskning, som kunne have haft katastrofale konsekvenser, skriver Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling i pressemeddelelsen.

- Naalakkersuisut er ikke blevet forelagt de nye resultater fra Dickson Fjord. Dette er ikke tilfredsstillende, og der vil derfor blive rettet henvendelse til GEUS med henblik på at få forbedret kommunikationen fremadrettet, skriver de.

Derudover har naalakkersuisut nedsat en taskforce for at sikre "et effektivt beredskab og klar information" til befolkningen ved fjeldskred.

I en skriftlig kommentar til KNR beklager GEUS' presse- og kommunikationschef Anja Fonseca forløbet.

- Det er beklageligt, at naalakkersuisut oplever ikke at være blevet informeret om studiet ved Dickson Fjord. Vi tager dialogen direkte med vores gode samarbejdspartnere i de grønlandske myndigheder, og derfor har vi ikke yderligere kommentarer, skriver hun.