Fjeldskred og tsunamier: Fortiden skal ruste os mod fremtiden
17. juni 2017 blev bygderne Nuugaatsiaq og Illorsuit i Nordvestgrønland ramt af en tsunami.
Et jordskælv målt til 4.0 på richterskalaen udløste et gigantisk fjeldskred i bunden af Karrat-fjorden, der blev til en enorm tsunamibølge, der skyllede ind over bygderne.
Fire omkom og 170 måtte evakueres.
Indbyggerne er den dag i dag stadig ikke vendt tilbage på grund af risikoen for flere fjeldskred i området.
Og med de forventede temperaturstigninger i Arktis i forbindelse med klimaforandringerne, forventes det, at der vil ske en stigning i antallet af fjeldskred.
Derfor er et internationalt forskerhold rejst tilbage i tiden.
- For at forstå fremtiden må vi kigge tilbage i tiden, siger Kristian Svennevig, seniorforsker hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) i en pressemeddelelse.
Med fortiden skal fremtiden forstås
Forskerholdet er nemlig gået flere tusind år tilbage i tiden. Faktisk er de gået hele 11.000 år tilbage, og har undersøgt hvad der har været af fjeldskred i et område i Vestgrønland siden isen, der dækkede hele Grønland under sidste istid, trak sig tilbage.
- Vi har sat gamle data sammen på nye måder og derigennem fundet aflejringerne fra ni kæmpefjeldskred på bunden af Vaigatstrædet i Vestgrønland, siger Kristian Svennevig
Og særligt ét fjeldskred fik forskerne til at spærre øjnene op.
- Vores analyse viser, at det største er 8,4 kubikkilometer stort, hvilket er helt ubegribeligt. Det er mere en 100 gange større end de fjeldskred, vi har set inden for de sidste hundrede år og absolut ikke noget, vi havde ventet at finde, siger Kristian Svennevig.
Og at det er ubegribeligt, skyldes nok at fjeldskreddet formentlig er det største tsunami-genererende fjeldskred i verden, når man ser bort fra dem, der sker på vulkaner.
Forskernes beregninger viser, at fjeldskreddet kan have skabt en bølge op til 280 meter, og det er næsten lige så højt som Eiffeltårnet, der måler 330 meter.
Det kræver dog mere forskning på området at finde ud præcist, hvornår og hvad der har udløst fjeldskreddene.
Derfor mener forskerholdet også, at man skal undersøge emnet endnu mere, for at være bedre rustet til fremtiden.
