Foto: KNR

Fast-track på arbejdskraft fra udlandet skal hjælpe byggebranchen

Naalakkersuisoq Erik Jensen vil lette administrationen, når man henter udefrakommende arbejdskraft til landet med en fast-track ordning i stil med Færøernes. God idé, lyder det fra byggebranchen.

Hos entreprenørvirksomheden Permagreen jubler man over udsigten til en fast-track ordning for udefrakommende arbejdskraft.

-  Det kan kun skabe noget, der er bedre for samfundet, siger direktør hos Permagreen, Preben Kold Larsen.

LÆS OGSÅ Politiker ønsker hurtigere sagsgang for udenlandsk arbejdskraft

Han understreger, at problemet med at finde medarbejdere kun er vokset de sidste fem år.

- Der er ikke nok medarbejdere at få, og der er ikke nok kvalificeret arbejdskraft, siger han.

Hele byggebranchen mangler medarbejdere

Ud over at være direktør i en virksomhed, der til dagligt kæmper med at skaffe hænder nok, er Preben Kold Larsen også formand for Grønlands Bygningshåndværkere i Grønlands Erhverv. Og problemet er ikke enestående for hans virksomhed.

-  Det er et generelt problem i byggebranchen. Specielt i Nuuk og måske også lidt i Ilulissat, siger han. 

Fast-track ordning

Fast-track ordningen gør det hurtigere og lettere for virksomheder at hende udenlandske medarbejdere med særlige kvalifiaktioner.

Fast-track ordningen på Færøerne reguleres af arbejdsløshedsprocenten.

Virksomhederne kan, såfremt de opfylder bestemte betingelser som for eksempel lønforhold, forhåndsgodkendes til at modtage udefrakommende arbejdskraft.

Det betyder, at den nye medarbejder kan starte med at arbejde, imens sagsbehandlingen af opholds/arbejdstilladelse foregår.

Kilde: Naalakkersuisut 

Når Permagreen skal have en ny medarbejder, skal de først annoncere efter herboende arbejdskraft i minimum to uger. Derefter må de ansøge om en generel arbejdstilladelse hos kommunen til at ansætte en person udefra. Og så skal de finde en medarbejder, der vil arbejde for dem, men som vil vente på papirarbejdet, og det er ikke nemt, fortæller Preben Kold Larsen.

- Det er meget svært at vide, at om fire måneder er jeg nødt til at bruge en fra Polen for eksempel, fordi jeg ikke kan finde nogen her. Så skal jeg indgå en aftale med vedkommende, som skal acceptere, at han først skal være klar til at rejse om fire til fem måneder. Det er faktisk umuligt, siger direktøren.

Medarbejderne er langt væk

Det tager nemlig minimum tre måneder for Udlændingestyrelsen i Danmark at behandle en sag.

Dertil kommer sagsbehandlingstiden. Med arbejdstagere fra Norden er det nemmere, men det er ifølge Permagreens direktør næsten lige så umuligt at finde danskere medarbejdere eller folk fra de nordiske lande, der er villige til at blive i en længere periode, som det er, at finde herboende medarbejdere. Derfor skal man se endnu længere ud i verden.

- Vi vil jo gerne ud specielt i Europa og Østeuropa og det er bureaukratisk. Vi kan nemt bruge tre til fem måneder på at få tilladelserne igennem, siger han.

LÆS OGSÅ Partier vil arbejdskraftmangel til livs

Med en fast track ordning håber direktøren, at arbejdsmarkedet bliver mere konkurrencedygtigt for både arbejdstager og arbejdsgiver.

- Det er det eneste rigtige. Både så vi kan få den arbejdskraft, vi mangler - altså flere hænder - men forhåbentlig også noget mere kvalitet. Det vil sige, det er til gavn for samfundet. Vi får forhåbentligt noget hurtigere byggeri, og vi kan påtage os flere opgaver, for der er opgaver nok, siger Preben Kold Larsen.

 

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt