Fangere reddet af frivillige - julehjælpen kom aldrig fra naalakkersuisut

Selvom landets fiskere og fangere egentlig var blevet lovet lidt ekstra at varme sig på i julen i form af den såkaldte katastrofehjælp, så har de måttet klare sig gennem juledagene uden.

En af dem er Olennguaq Kristensen fra bygden Savissivik knap 200 kilometer syd for Qaanaaq. Han har ikke tjent penge siden november. Derfor har han søgt om katastrofehjælp hos Departementet for Fiskeri.

Men hjælpen er stadig ikke er kommet:

- Selvfølgelig er det ærgerligt, at vi ikke har fået katastrofehjælpen endnu, men vi er meget taknemmelige overfor de personer, som har givet os gavekort. Det har gjort, at vi havde noget mad at spise juleaften, siger Olennguaq Kristensen.

Mennesker på hele kysten har nemlig samlet ind til Olennguaq Kristensen og andre fangere og fiskere, der står uden indtægt. De har givet gavekort og gaver med det formål, at fiskere og fangere havde råd til at holde jul. 

De havde ellers fået at vide fra Departementet for Fiskeri, at de fra mandag 18. december kunne søge om katastrofehjælp, hvis de var ramt på deres levebrød af klimaforandringer.

Egentlig skulle ordningen først starte efter nytår, men den blev fremrykket. Det skyldes, at især fiskere og fangere i yderdistrikter i Qaanaaq-området og i Østgrønland kæmper for at tjene nok på grund af manglende havis. Men fangerne har stadig ikke fået svar på deres ansøgninger, og derfor ved de heller ikke, hvornår hjælpen kommer. 

Ifølge Departementet for Fiskeri er der allerede landet mere end 400 ansøgninger til katastrofehjælp. Sagsbehandlingen startede inden jul, og alle sager skal behandles individuelt. Ifølge souschef Pollas Lyberth ved man endnu ikke, hvornår sagsbehandlingen er slut, og hjælpen kan udbetales. 

Kender mange andre, der venter

Olennguaq Kristensen troede, at han ville få hjælp før jul.

- Jeg ved ikke, hvornår hjælpen kommer. De havde egentlig lovet os, at det blev inden jul, men sådan gik det altså ikke. Jeg kender mange andre fangere, som også venter på hjælpen, siger han.

Akuthjælpen bliver også kaldt for genetableringsstøtte. Ifølge finansloven er der afsat 3,052 millioner kroner genetableringsstøtte næste år.

Hjælpen bliver udbetalt som en engangsydelse på mindst 2.000 kroner og højst 25.000 kroner per ansøgning.

Ifølge sermitsiaq.AG er der én million kroner at søge om her i de sidste dage af 2023. Ligegyldigt hvor du bor i landet, kan du søge om katastrofehjælp.

Olennguaq Kristensen håber dog, at katastrofehjælpen kommer snart, da fangerne står i en særdeles svær situation:

- Det eneste jeg ved er, at fangerne har brug for hjælpen, og at de venter. Jeg håber, at politikerne gør noget ved det. For det haster, siger han og fortsætter:

- Hvis de skal hjælpe os, er det vigtigt, at de gør det hurtigt, siger Olennguaq Kristensen.