Tobias Simigaq fra Qaanaaq tjener ingenting – nu har han søgt om katastrofehjælp

Tobias Simigaq fisker efter hellefisk med langliner på isen. Og så er han formand KNAPK’s lokale afdeling i Qaanaaq. 

Men i de sidste fire måneder har Tobias Simigaq haft et problem. Havisen er udeblevet, og derfor har han ikke kunnet fange hellefisk. Og hvad værre er: Tobias Simigaq har ikke tjent nogen penge. Derfor vil han nu søge om katastrofehjælp hos selvstyret.

- Det er fint nok med muligheden for at få hjælp, når klimaforandringerne påvirker vores erhverv, så vi ingen indtægter har, siger han til KNR.

- Havområdet omkring os er stadig isfrit. Vi er i mørketid, og det betyder, at vi ingen indtægter har. Det er rigtig hårdt.

Isen brækker op i utide

I mandags meddelte Departementet for Fiskeri, at fiskere, fangere og fåreholdere fra samme dag kunne søge om katastrofehjælp, hvis de er ramt på deres levebrød af klimaforandringer. 

Stigende temperaturer og voldsommere vejr har nemlig betydning for de mange borgere, som arbejder og lever af naturen.

Egentlig skulle ordningen først starte efter nytår, men den er allerede trådt i kraft her i december. Det skyldes, at især fiskere og fangere i yderdistrikter i Qaanaaq-området og i Østgrønland kæmper for at tjene nok på grund af manglende havis. 

Og det kender Tobias Simigaq alt til. Som formand for den lokale afdeling af KNAPK står han i spidsen for cirka 80 erhvervsfangere i Qaanaaq og bygderne, som har rigtig svært ved at tjene til dagen og vejen.

- Vores medlemmer ved ikke, hvad de skal gøre for at overvinde krisen, siger han.  

- Det vi kan gøre er, at vi sammen med kommunen ser på hjælpemulighederne, vi nu har modtaget fra naalakkersuisut. Heldigvis kan vi nu begynde at indsende ansøgningerne. Der bliver vist sendt mange ansøgninger. Jeg håber på at få del i hjælpen, eller rettere, at vi alle sammen bliver hjulpet.

Hvis I havde fået islæg ligesom før, skulle I så have haft langliner til hellefisk ude nu?

- Ja, hvis det var, havde vi allerede haft gang i vores lille indhandlingssted. Men det har ikke rigtigt kørt de sidste par år. Det bliver sværere og sværere for os at fange hellefisk, for isen brækker op i utide. Vi håber virkelig at få fast is inden året er omme.

- Hvis ikke jeg havde en kone, der er lønmodtager, ville det have ramt os endnu hårdere, siger Tobias Simigaq. 

Op til 25.000 kroner

Akuthjælpen bliver også kaldt for genetableringsstøtte. Du skal selv ansøge på et skema. 

Ifølge finansloven er der afsat 3,052 millioner kroner genetableringsstøtte næste år. Hjælpen bliver udbetalt som en engangsydelse på mindst 2.000 kroner og højst 25.000 kroner per ansøgning. 

Ifølge sermitsiaq.AG er der én million kroner at søge om her i de sidste dage af 2023. Ligegyldigt hvor du bor i landet, kan du søge om katastrofehjælp.