Inatsisartut vedtager: Hjælp til fiskere og fangere ved klimakatastrofer

Det bliver nu muligt for borgere at søge økonomisk hjælp, hvis deres erhverv er påvirket af globale klimaforandringer, og det glæder en fanger fra Ittoqqortoormiit.
Fiskere og fangere kan i fremtiden få økonomisk støtte, hvis de mister muligheden for at tjene penge på grund af klimaforandringer. Foto © : KNR/Anton Gundersen Lihn
24. oktober 2023 16:48

Selvom klimaforandringer er et stigende globalt problem, så kan de i den grad også mærkes her i landet.

Stigende temperaturer og voldsommere vejr kan i fremtiden få betydning for de mange borgere, som arbejder og lever af naturen, som eksempelvis fiskere, fangere og fåreholdere.

Derfor har de erhverv også efterlyst en mulighed for at få økonomisk hjælp, hvis de i fremtiden oplever at katastrofer eller vejrmæssige forhold ødelægger deres mulighed for tjene penge på grund af klimaforandringer.

Og den mulighed kommer altså nu.

Et flertal i Inatsisartut har i dag nemlig vedtaget et forslag, der pålægger naalakkersuisut at ændre den gældende lovgivning, så erhvervsfiskere og -fangere eksempelvis kan få genetableringsstøtte, hvis der sker en katastrofe.

Og det er vigtigt, mener Mikivsuk Thomassen fra IA.

- Fangere og fiskere mister værdifulde ejendele ved storme, der kommer pludseligt og uventet. Det er selvfølgelig vigtigt, at man er forsikret, hvis man har værdifulde ejendele. Og her er det vigtigt, at man kan få hurtigt hjælp til genetablering, siger hun.

Sådan skal lovgivningen forstås:

Kort fortalt lyder det vedtagne ændringsforslag således:

Naalakkersuisut pålægges at gennemføre en ændring af gældende lov om genetableringsstøtte (…) med henblik på at kunne yde økonomisk hjælp til borgere, herunder fiskere, fangere og fåreholdere, som i udøvelsen af deres erhverv rammes af akutte katastrofelignende forhold.

Her skal katastrofelignende forhold forstås som en situation, som kan opstå pludseligt og uforudsigeligt, og som samtidig har et ikke ubetydeligt omfang, hvor skader kan overstige de lokale samfund og myndigheders til dagligt tilgængelige ressourcer.

Der vil eksempelvis kunne ydes støtte til en fåreholder, hvis kartoffelhøsten pludselig ødelægges på grund af angreb fra ikke tidligere kendte eller almindelige skadedyr, som grundet højere varmetemperaturer indvandrer til Grønland.

Der vil dog som udgangspunkt ikke være tale om et katastrofelignende forhold, hvis kun én enkelt aktør er påvirket af den indtrufne situation.

Kilde: Inatsisartut.gl   

Selvom der allerede eksisterer lovgivning, der sikrer støtte, hvis der sker en katastrofe eller ulykke generelt, er det vigtigt at få skrevet klimaforandringerne ind som et vilkår – for på den måde at gøre lovteksten tidssvarende, mener hun.

- Ingen beslutninger kan holde i evigheden, og der er ofte ting, som vi er nødt til at se, hvad der bør revideres, og hvilke hindringer der er. Så jeg er tilfreds med at dette forslag er fremsat.

Klimaforandringerne har allerede konsekvenser

Man behøver dog slet ikke se ud i fremtiden for at få øje på konsekvenserne ved klimaforandringerne. For de kan allerede mærkes i Nordøstgrønland.

Det fortæller Scoresby Hammeken, der er fanger i Ittoqqortoormiit

- Havde det været i gamle dage, havde vi vinteris nu, men havet er ikke frosset endnu. Vi har dog sne, men havet er ikke frosset, siger han.

Scoresby Hammeken er fanger i Ittoqqortoormitt, og han er glad for den kommende katastrofehjælp. Foto © : Andreas Østergaard/KNR

Og det har stor betydning for fangernes mulighed for at fange sæler, forklarer Scoresby Hammeken.

- Når vinterisen var på vej, kom sælerne også i massevis. Vinterisen plejer at komme i oktober, men nu kommer den først i november-december, og nogle gange først i januar bliver isen farbar.  

Derfor hilser han også den nye lovgivning velkommen.

- Det er en rigtig god idé, det vil være et godt supplement i svære tider, siger han.