Fællesforening Inuit vil tilbyde sprogundervisning i Danmark

Selv om flybilletten har ført til Danmark, er det ikke lig med, at det danske sprog også er fulgt med. Det siger sekretær i Fællesforeningen Inuit i Danmark, Ulla Nielsen, til KNR.

- Fra bare at have dansk som et sprog i Grønland bliver det pludselig et hverdagssprog. Og det er meget, meget svært, når man skal rundt til de offentlige myndigheder, have børn i skolen og så videre. Derfor er det utrolig vigtigt, at man får lært dansk.

Fællesforeningen arbejder derfor på at få oprettet tilbud for undervisning i dansk. Som danske statsborgere er grønlændere nemlig ikke automatisk berettiget til de danskkurser, som indvandrer, der flytter til Danmark, er.
Samtidig har især flere børnefamilier også brug for at kunne holde fast i det grønlandske sprog med modersmålsundervisning, så grønlandsk er intakt til kommunikationen med familien og ved mulig flytning tilbage til Grønland.

Læs også Dansk minister er skeptisk over for inklusions-forslag

Læs også Aaja: Behov for handlingsplan for inklusion af grønlændere

Undervisning i mindre byer

Fællesforeningen Inuit søger derfor nu penge til at oprette kurser i både dansk, grønlandsk og kultur- og samfundsundervisning, der skal ske på aftenskoler uden for de større, danske byer. Blandt andet satser Inuit på midler fra Dansk Oplysningsforbund.

To ud af tre grønlændere i Danmark bosætter sig nemlig i de mindre byer og har dermed langt til bl.a. De Grønlandske Huse, hvor det er lettere at bruge og fastholde det grønlandske sprog, siger Ulla Nielsen.

- Over 2/3-dele af grønlænderne er bosat langt fra De Grønlandske Huse og kan derfor ikke lige rejse 200-300 kilometer for at komme til en formiddags- eller aftenstime. Så derfor arbejder vi på at få lagt ud i regionerne, så man får en maks. transport inden for en overskuelig afstand af hjemkommunen.

Læs også Seeberg savner grønlandsk pensum i danske skoler

Grønlandske Huse: Ingen tilslutning til undervisning

Men hos De Grønlandske Huse i Danmark har man igennem flere år forsøgt at stable undervisning i både grønlandsk og dansk på benene. Senest i Aalborg, hvor et kursus i ’Akademisk Dansk’ sidste efterår blev tilbudt grønlandske studerende i samarbejde med Sprogcenter Aalborg.

Men niveauet i dansk viste sig at være for højt til de grønlandske studerende, som i stedet faldet fra. Huset håber dog at kunne tilbyde danskundervisning på Aalborg Tech – Aalborgs tekniske skole – igen til efteråret på et lavere niveau. 

I Odense har Det Grønlandske Hus siden 2010 haft tilbud om undervisning i grønlandsk. Men siden 2013 har det heller ikke været muligt at samle nok kursister. Kurset er dog muligt, hvis nok tilmelder sig, pointerer direktør Kirsten Mærsk.

Læs også Opsøgende hjælp til grønlandske tilflyttere er nødvendigt

Heller ikke i Aarhus tilbyder Det Grønlandsk Hus dansk- eller grønlandskundervisning.

- Det er et begrænset behov og meget diffuse henvendelser, der kommer, siger direktør Jørn Holbech om efterspørgsel for grønlandsk undervisning, men tilføjer, at behovet for at styrke det danske sprog blandt grønlandske tilflyttere til gengæld absolut er øget.

Men den manglende tilslutning til undervisning i dansk og grønlandsk i de større byer får ikke Ulla Nielsen fra Fællesforeningen Inuit til at tvivle på idéen.

Behovene er anderledes i de mindre, danske byer, hvor grønlændere ikke i samme grad er optaget af studier, arbejde og andre tilbud i byen, påpeger hun.

- Mange grønlændere i ydreområderne i Danmark er ensomme. Og hvis man kunne få fat på dem, tror vi på, at det er vejen frem for at skabe bedre inklusion af grønlændere i Danmark, siger Ulla Nielsen til KNR.
Foreningen håber at kunne tilbyde undervisning i dansk, grønlandsk og kultur- og samfundsundervisning til efteråret, hvis der bliver fundet midler til projektet.