PITUFFIK Exelis ærgrer sig over forløbet

Exelis Services ærgrer sig over, at sagen om servicekontrakten på Thule-basen er trukket i langdrag.
Kim Ruberg, talsmand for Exelis
Kim Ruberg, talsmand for Exelis Foto © : Jonas Fievé/KNR
Skrevet af Jonas Fievé
25. juli 2016 10:50
Versionist Sara K. Jakobsen

Efter de har fået rettens ord for, at det var ganske efter reglerne, da de vandt udbuddet om kontrakten på driften af basen ved Pituffik, er de nu klar til at komme i gang.

- Derfor synes vi, at det havde været i alle parters interesser, at det bare havde fået lov til at køre uden alt det her besvær, siger talsmanden for Exelis, Kim Ruberg, til KNR.

Men de tabende selskaber heriblandt den nuværende servicekontraktindehaver, Greenland Contractors, valgte at klage over udbuddet.

Læs også Exelis er ifølge domstol dansk

Det er et godt tilbud

I første omgang fik de også fra en amerikansk domstol medhold i, at Exelis ikke levede op til kravene i udbudsmaterialet, og derfor skulle udbuddet gå om. En afgørelse som i slutningen af juni blev omstødt af en appeldomstol til stor glæde for Exelis.

- Fordi vi ved, at vi har givet et rigtig godt tilbud, og at det er inden for reglerne og inden for de rammer, som er udstukket.

Læs også Direktør: Overhold aftale om nyt udbud

Vil ikke tage stilling til nyt udbud

Men den er ifølge Greenland Contractors gal med kriterierne, som både USA, Danmark og ikke mindst Naalakkersuisut i sin tid godkendte. De mener derfor, at politikerne nu har ansvaret for at råde bod på det.

Men Exelis har ikke taget stilling til, hvordan de vil reagere. Og om det vil resultere i et erstatningskrav, hvis der kommer et nyt udbud.

- Det kan jeg hverken forholde mig til eller svare på, det er rent hypotetisk spørgsmål, siger Kim Rubjerg.

- Vi går selvfølgelig ud fra, at når vi har vundet det her udbud, vi har rettens ord for, at vi har vundet det på den rigtige måde, og har gjort alting rigtigt, at så er det også den måde, det kommer til at køre på, siger talsmanden for Exelis, Kim Ruberg.

Læs også Exelis garanti: Ingen forringelser af arbejdsvilkår