Det handler om fremtiden for fiskeriet, det handler om Grønlands økonomi, og det handler om samfundet.

Kort sagt virker det altafgørende for Grønlands fremtid, at den berømte og berygtede fiskerilov falder på plads i år. Samme fortælling kunne vi høre politikere, forskere og fiskere fortælle sidste år. Og året før det.

På torsdag skal politikerne debattere det nyeste forslag til en fiskerilov for første gang i Inatsisartut. Sidste år lykkedes det ikke engang at få den igennem førstebehandlingen på efterårssamlingen, og det kan få en til at spørge, hvorfor i år skulle være anderledes?

- På trods af problemerne med loven og at det kan ende som en katastrofe nogle steder, så fornemmer jeg, at der er en nogen, der synes, at fiskeriloven skal gennemføres nu, siger Birger Poppel, der er samfundsforsker ved Ilisimatusarfik. 

Udover at være samfundsforsker ved Birger Poppel en hel del om fiskeri og fiskeriloven i Grønland. Han har beskæftiget sig med emnet i over 30 år.

Derudover var han en af de i alt seks forskere, der i januar kritiserede lovforslaget i et høringssvar.

Spørgsmålet om hvorvidt han tror, at fiskeriloven bliver til noget denne omgang, skal han lige smage på.

- Jeg er meget usikker, svarer han og tilføjer:

- For vi ved ikke, hvad der sker, og hvad konsekvenserne bliver ved den her lov.

En 'alt-i-én-lov'

Noget af det, der gør loven så svær at få gennemført, er, at den er så omfattende og berører så mange forskellige aktører og interesser. Alt fra de små jollefiskere til det store og økonomisk effektive trawlfiskeri.

Ifølge Grønlands Statistik eksporterede Grønland fiskeprodukter til en værdi på over fem milliarder kroner i 2023. Sammenlignet med Grønlands samlede eksport, der sidste år var på lige over seks millarder, befinder fiskeriet sig altså på en overlegen førsteplads. 

- Det er meget væsentligt for mange husholdninger og firmaers økonomi. Samfundsøkonomisk betyder det meget også i forhold til beskæftigelse på land og til vores eksport, siger han.

Derudover er der også en lang række bæredygtighedskriterier, der skal opfyldes, tilføjer han.

Der er dyrelivet og miljøet i havene, og der er bygder, hvis eksistens afhænger af, at jollefiskerne kan leve af at fiske.

- Man forsøger at håndtere alle udfordringer og problemstillinger i forbindelse med fiskeriet i én lov, siger Birger Poppel.

Kort sagt handler det om meget mere end fisk, og det er også det, der gør fiskeriloven så vigtig, siger han.

Forhastet fiskerilov

Birger Poppel forestiller sig, at en af de største knaster til forårssamlingen bliver de såkaldte individuelle omsættelige kvoter (IOK) og dets konsekvenser.

Med IOK-systemet i det kystnære fiskeri, spår forskerne, at det på sigt kan mere end halvere antallet af kystnære fiskere.

Men netop konsekvensberegninger og alternativer til forslagene er noget, man mangler at få styr på, mener Birger Poppel.

Derfor håber han også, at viljen for at få en lov gennemført ikke resulterer i forhastede beslutninger, men at man tager sig tid.

- Jeg håber, at man har mod og mandshjerte nok til at sige, at nu er vi nået så langt, og nu går vi videre med at belyse problemerne og tager de to behandlinger på en senere samling, siger han.