Entreprenørskab skal ind i undervisningen

Børn og unge skal lære om iværksætteri. Allerede fra 1. klasse. Det har været temaet for et todages kursus i Nuuk for skolelærere afholdt af Fonden for Entreprenørskab - Kalaallit Nunaat
Kursister i Ilimmarfik. Foto © : KNR
05. september 2018 08:32

Kursist Elisabeth Berthelsen, som er lærer i Majoriaq i Maniitsoq glæder sig til at bruge sin nye viden i klasselokalet: 

- Vi kan for eksempel plukke bær. Her snakker vi om iværksætteri, så kan jeg sige til mine elever: "I må ikke lave marmelade af bær, da det er meget normalt, så skal i finde på noget andet som i kan lave af de her bær, siger hun som eksempel. 

LÆS OGSÅ Iværksætteri på skemaet

19 lærere fra kysten er blevet undervist i, hvordan man kan undervise i entreprenørskab i folkeskolerne. 

Formålet med efteruddannelsen er at give lærerne kompetencer og værktøjer til at kunne undervise i innovation og entreprenørskab på landets undervisningsinstitutioner.  

- Det handler meget om at give metoder og værktøjer til at kunne se nye idéer og nye perspektiver på faglige problemstillinger, fortæller projektleder i Fonden for Entreprenørskab - Kalaallit Nunaat Henrik Thise, som også er underviser på kurset. 

LÆS OGSÅ Ny bestyrelse skal skabe flere iværksættere

Konkurrence med gode præmiere

Nu gælder det for lærerne om at undervise eleverne i entreprenørskab og innovationværksætteri. Lærerne kan blandt andet få sine elever til at konkurrer mod hinanden i emner, der omhandler iværksætteri. For eksempel:

- Hvem kan få den bedste idé? forr eksempel handlede det sidste år om vand. Hvordan kan man udnytte vand på forskellige måder? Og få gode idéer omkring det. De her konkurrencer giver jo selvfølgelig børnene en mulighed for både at bruge i praksis det de har lært og så det her konkurrenceelement. Så kan de jo vinde nogle gode præmier og de lærer at stille sig op præsentere. Det er tankerne fremadrettet, fortæller bestyrelsesformand for Fonden for Entreprenørskab - Kalaallit Nunaat, Jacob Nitter Sørensen til KNR.