Eksperter og fagfolk undrer sig: Hvilke fire milliarder?
Fire milliarder kroner.
Hverken mere eller mindre går Grønland hvert eneste år glip af blot på eksporten af hellefisk. Sådan lød det fra folketingsmedlem og formandskandidat for Siumut Aki-Matilda Høegh-Dam i sidste måned til både DR og Berlingske.
- Hvis vi kigger på den (Hellefisken, red.) alene, så koster det samfundet omkring fire milliarder kroner cirka alene ved den ene art af fisk, når Danmark sælger det videre via transfer pricing, sagde hun til DR.
Men hverken en førende ekspert på området, departementet for Fiskeri og Fangst, departementet for Finanser og Ligestilling, Fødevareministeriet i Danmark eller fiskeriselskaberne selv kan nikke genkendende til de tal. Tværtimod påpeger flere, at tallene simpelthen ikke går op.
- (...) Der er ingen tegn på transfer pricing i forbindelse med en eksport af grønlandske fiskeprodukter, skriver departementet for Fiskeri og Fangst i et mailsvar til KNR.
Aki-Matilda Høegh-Dam selv har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men skriver i et mailsvar til KNR, at hun henviser til en kandidatopgave fra 2016 med data fra 2014.
Danmark åbner døre til international handel
Grønland eksporterede i 2022 hellefisk ud af landet for cirka 1,5 milliarder kroner, viser tal fra Grønlands Statistik.
Den samlede fiskeeksport ligger på den gode side af fem milliarder. Og ifølge Aki-Matilda Høegh-Dam (S) vil størstedelen af det beløb kunne trækkes tilbage til Grønland, hvis man kommer problemerne med transfer pricing til livs.
Fiskene eksporteres blandt andet videre til Danmark, som har dobbeltbeskatningsoverenskomster med en række lande, som Grønland ikke har.
Det betyder helt enkelt, at virksomheder som Royal Greenland A/S undgår dobbeltbeskatning ved at have et datterselskab placeret i Danmark, da Danmark har koordineret skattereglerne med en række andre lande i modsætning til Grønland.
Aki-Matilda Høegh-Dam påpeger dog i de danske medier, at det er i den videre eksport fra Danmark, at der sker det, man kalder "transfer pricing".
Et begreb, som blandt andet dækker over, når en virksomhed manipulerer med deres interne afregningspriser, så de får mulighed for at flytte overskuddet hen, hvor skatten er lavest.
I Grønland er selskabsskatten nemlig 25 procent af virksomhedens skattepligtige overskud, hvorimod den i Danmark kun er på 22 procent.
Men ifølge Royal Greenlands økonomidirektør, Nils Duus Kinnerup, har Grønlands eksport gennem Danmark intet at gøre med, at man prøver at omgå den noget højere selskabsskat, der er herhjemme:
- Årsagen til, at vi har et datterselskab, der hedder Royal Greenland Seafood i Danmark, som ejer alle vores datterselskaber ude omkring i verden, er udelukkende fordi, Grønland ikke har skattemæssig afhængighed med en række lande rundt omkring i verden, siger han til KNR.
Nils Duus Kinnerup understreger, at han ikke ønsker at forholde sig politisk til sagen, men udelukkende forholder sig til tallene.
Hvad sker der med fiskene?
For at undersøge netop hvilke eventuelle behov, der måtte være for forbedringer og for at øge samfundets indtjening på fiskeriet, udarbejdede naalakkersuisut i 2020 en såkaldt værdikædeanalyse.
- Værdikædeanalysen har til formål at prøve at belyse, hvad der sker med de grønlandske fisk og skaldyr, med særligt henblik på rejer og hellefisk, når varen eksporteres ud af landet, forklarer departementschef i departementet for Finanser og Ligestilling, Nikolai S. Christensen.
Heller ikke han ønsker at forholde sig politisk til emnet. Han kommenterer dog gerne på konkrete tal.
I analysen fremgår det, at denne i sig selv ikke endeligt kan afgøre, om der er et transfer pricing problem. Det vil nemlig kræve en "meget omfattende analyse og detaljerede data".
Også det danske ministerie for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri påpeger, at de ikke er bekendte med, at Grønland går glip af fire milliarder, hvis Danmark videresælger hellefisk via transfer pricing. Med det forbehold at dele af fiskeriselskabernes regnskaber ikke er frit tilgængelige:
- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er ikke bekendt med de tal, som Aki-Matilda Høegh-Dam refererer til. (...) Værditilførslen foregår i virksomhederne, som importerer produkterne til Danmark, og de er ikke offentligt tilgængelige, skriver de.
I arbejdet med værdikædeanalysen fik professor i ressourceøkonomi Niels Vestergaard, som står bag udarbejdelsen, mulighed for at se særlige dele af fiskeriselskabernes regnskaber, som ellers ikke er tilgængelige for hverken offentligheden eller politikerne.
Den seneste værdikædeanalyse offentliggjorde naalakkersuisut i april i år.
Og netop fordi Niels Vestergaard har haft mulighed for at se selskabernes salgsmængder og -priser samt de tilhørende omkostninger på produkterne, har han et unikt indblik i de tal, som ellers ikke ser dagens lys.
Niels Vestergaard påpeger, at der er mulighed for forbedringer, hvad angår eksportværdien af hellefisk. Men beløbet, Grønland går glip af, er ifølge ham langt fra milliardklassen:
- Det er nogle millioner. Måske et trecifret millionbeløb. Men det er nede i den nedre del, siger han.
Niels Vestergaard forklarer, at hans opgave ikke har været at undersøge, hvordan transfer pricing påvirker Grønlands økonomi, men har i sin gennemgang af selskabernes regnskaber ikke set noget usædvanligt.
Har du set indikationer på, at Grønland går glip af fire milliarder, når Danmark videreeksporterer hellefisk via transfer pricing?
- Nej. Jeg har ikke lagt mærke til, at der skulle være et så stort problem, som det indikeres med de fire milliarder.
Departementet for Fiskeri og Fangst påpeger i et mailsvar til KNR, at der ikke er nogen tegn på transfer pricing i forbindelse med eksport af grønlandske fiskeprodukter. De skriver desuden:
- Bloktilskuddet er i 2023 på 4,1 milliarder kroner. På denne baggrund kan det med ret stor sikkerhed konkluderes, at en ændring af eksportaktiviteten af hellefisk ikke vil resultere i en stigning i de offentlige indtægter på mindst 4,1 milliarder kroner.
Ikke noget fordækt i salg til udlandet
Heller ikke departementschef i departementet for Finanser og Ligestilling, Nikolai S. Christensen, er bekendt med baggrunden for påstanden om, at et opgør med transfer pricing vil kunne skrabe fire milliarder hjem til Grønland:
- Der er jo som udgangspunkt ikke noget fordækt i, at der sælges varer, såsom fisk og skalddyr fra Grønland, som del af den almindelige fiskeeksport, og at de varer købes af andre selskaber i udlandet, siger han og fortsætter:
- Det centrale er, at den handel foregår på markedsmæssige vilkår i hvert enkelt led. Det vil altså sige, at når et selskab sælger sine varer fra Grønland, så skal den vare sælges på markedsmæssige vilkår, således at selskabet ikke selv bestemmer, i hvilken del af verden den i praksis oparbejder sit overskud, siger han.
- Hvis selskabet kunne det, så kunne selskabet selv placere overskuddet i et land med en lav selskabsskat, og dermed unddrage det grønlandske samfund for beskatning.
Nikolai S. Christensen påpeger, at der er stor politisk bevågenhed med at selskaberne ikke snyder med skatteforholdene. Han forklarer, at der i finansloven i 2021 derfor blev afsat fem millioner kroner årligt til en forstærket indsats på området.
KNR har også talt med administrerende direktør i Polar Seafood Henrik Leth, som også afviser tallene. Han påpeger, at det flere gange har været oppe at vende politisk, at Grønland bliver snydt for store beløber i fiskeeksporten:
- Det skyldes udelukkende en ting; manglende viden om de faktiske forhold og så i øvrigt en ide om, at der altid er nogen, der snyder en.
KNR har kontaktet Aki-Matilda Høegh-Dam for at forholde hende til kritikken. Hun har dog ikke haft mulighed for at stille op til interview. Hun skriver i et mailsvar til KNR:
- Der er blevet lavet flere undersøgelser om transfer pricing som forhindrer landets økonomiske udvikling. Jeg tror fuldt og fast på fair handelspraksis, hvortil vi skal sikre, at grønlandske fiskeres profit går til fiskerne og Grønland direkte. Vi skal sikre, at overførselspriserne afspejler hellefiskens nøjagtige og sande værdi, så vi derved undgår økonomiske ulemper, skriver hun og fortsætter:
- Der er blevet lavet flere artikler om ovenstående, men jeg henviser oftest til en undersøgelse fra 2016 (Current and future economic challenges in the Greenlandic economy, with a focus on transfer-pricing, red.), der specifikt handler om transfer pricing i Grønland. Her blev der lavet et estimat på laveste fællesnævner, for hvor meget Grønland mister på hellefiskindtægter om året.
KNR arbejder på en kommentar fra forfatteren bag kandidatprojektet fra 2016. Det har dog ikke været muligt inden artiklens udgivelse.
