Ekspert om millardefterslæb: Det er et meget stort beløb

Vedligeholdelsen af både bygninger og infrastruktur er blevet forsømt i hele landet. 

Det vil koste regeringen 7,6 milliarder kroner at rette op på det, viser en ny rapport.

- Beløbet stiger for hver dag, der ikke handles. Det er ikke muligt at løse problemet fra den ene dag til den anden, og det kommer til at tage mange år at få rettet op på tingenes tilstand. Derfor er det nødvendigt at komme i gang nu.

Det udtaler naalakkersuisoq for finanser og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen i en pressemeddelelse.

I følge den årlige landsplansredegørelse for 2023 udgivet af Naalakkersuisut, skal både lejeboliger, el-, vand- og varmenet, lufthavne, havne og institutionsbygninger vedligeholdes for det store milliardbeløb.

En velkendt problemstilling

Ifølge Torben M. Andersen, som er formand for Grønlands økonomiske råd, er beløbet på 7,6 milliarder meget stort og en stor udfordring for den grønlandske regering, når det kommer til finansiering af efterslæbet.

Derfor mener han ligesom Naaja H. Nathanielsen, at det vil tage mange år, at få styr på det økonomiske efterslæb.

- Det er ikke noget, man kan løse ved et knips med fingrene. Det kræver både finansiering og arbejdskraft til byggeriet før dette kan lade sige gøre. Det er en finansiel og en politisk udfordring.

Samtidig nævner han også, at det ikke er første gang, at vedligeholdelsesefterslæbet bliver bragt op, blandt andet fortæller han, at det blev beskrevet i den økonomiske rapport fra sidste år, og at det er en velkendt problemstilling.

Derfor mener Torben M. Andersen, at der er et behov for at lave reformer. Det, mener han, er vigtigt, så man ikke kommer til at gentage fortidens fejl.

- Det er meget vigtigt, at man sikrer sig mod en gentagelse af problemet, så vi ikke står om 10-15 år og har et økonomisk efterslæb igen. Derfor er man nødt til at se på, hvordan man kan sikre sig mod det, siger han.

Finansieringen er en udfordring

Torben M. Andersen forklarer, at det er svært at finansiere det store økonomiske efterslæb, da man ikke har gjort noget på området i mange år. Og derfor er man nødt til at se på finansieringen af projekterne enkeltvis.

- Det skal afklares, hvordan projektet kan finansieres for eksempel gennem brugerbetaling eller skat- eller afgiftsbetalinger, hvilket også er årsagen til, at jeg ikke kan sige noget generelt om det samlede beløb.

Han forklarer, at man ved det enkelte projekt, skal undersøge om man kan løfte finansieringen og dermed om man kan låne til det. Projekter, hvor det lykkes, vil være lettere at gå i gang med rent finansielt.

Når Torben M. Andersen kalder 7,6 milliarder kroner for et stort beløb, handler det både om, hvor mange penge der er i landskassen, men også fordi det er penge, som afsættes til reparationer og til at gøre tingene tidssvarende.

- Man sætter jo ikke gang i nye og spændende projekter. De her penge handler kun om at få ført tingene til et acceptabelt niveau. Eventuelle forbedringer er ikke en del af det her udspil, siger han.

Boligområdet er ugennemsigtigt

Ifølge Torben M. Andersen er boligområdet et oplagt sted at kigge hen, hvis man skal tage hul på bylden omkring vedligeholdelsesefterslæbet.

Det fremgår af rapporten, at der er et økonomisk efterslæb på omkring 2,5 milliarder kroner på lejeboligboligområdet.

Derfor mener Torben M. Andersen, at man bør overveje en større boligreform, hvor man tydeliggør de reelle boligomkostninger, så man for eksempel ikke længere lader noget af huslejen være en del af lønnen i personaleboliger.

- Man bør i stedet arbejde ud fra det princip, at man betaler, det, som det koster at bo, og så kan den enkelte ansatte forhandle løn derfra. Men de ting bør ikke blandes sammen.

Torben M. Andersen pointerer, at det netop er det, som er problemet ved den nuværende boligpolitik, da man har taget mange forskellige hensyn omkring løn og boligforhold, hvilket har skabt en meget ugennemsigtig boligpolitik for den enkelte borger.

Priserne er holdt kunstigt nede

Når det kommer til finansiering af el-, vand- og varmenettet i landet, hvor der er et vedligeholdelsesefterslæb på 2,3 milliarder kroner, mener Torben M. Andersen, at der gælder den samme problematik, som ved lejeboligerne.

Nemlig, at man har holdt priserne kunstigt nede, hvilket han pointerer er langt dyrere på den lange bane, da der ikke er nogle penge til at finansiere vedligeholdelsen.

- Den prisstruktur, som indtil videre har eksisteret, har ikke dækket landets udgifter. Og det er jo ikke holdbart.

Derfor skal den enkelte borger også forberede sig på, at det kan blive dyrere på flere områder, hvis man skal imødekomme behovet for at finansiere det økonomiske efterslæb, ved at ændre på de eksisterende tilskud.

- Den enkelte borger er allerede påvirket, da pengene i landskassen bliver brugt på tilskud. Penge, som ellers kunne være brugt på andre ting, som for eksempel lavere afgifter. Det er en illusion, hvis man tror, at man kan gøre det billigere for alle, siger Torben M. Andersen.

I stedet mener han, at man gennem for eksempel boligstøtte i højere grad kan støtte de borgere, der rent faktisk har behov for en økonomisk håndsrækning i stedet for at den økonomiske hjælp, bliver uddelt mere tilfældigt, som den gør med tilskud.

En finansiering af en lejeboligreform, der skal vedligeholde de lejeboliger, som finansieres af selvstyret, indgår på finansloven fra 2023.