Direktør: Stop heksejagten på krydstogsturisme

Rettelse: Det er tidligere fremgået af artiklen, at Sisimiut by tjente 300 millioner kroner på krydstogtskibe i 2019. Det er en fejl, der er tale om 30 millioner kroner.

Vi skal stoppe heksejagten på krydstogtbranchen, for den bidrager langt mere, end man forestiller sig.

Sådan kan budskabet i en pressemeddelelse fra direktøren i Arctic Circle Busniess Jesper Schrøder kort opsummeres.

Pressemeddelelsen kommer oven på den seneste tids debat og kritik af krydstogtsbranchen i Grønland. Kritik som ”krydstogsturister presser et i forvejen presset sundhedsvæsen”, ”krydstogtsturismen forurener mere end den bidrager til lokalsamfundene”, og fangerne på østkysten mener, at turismeformen ødelægger fangsten, har fyldt i medierne.

Og det sker alt imens, at krydstogtsturismen i Grønland sætter rekord i 2023 med 480 krydstogtsskibe, der har meldt deres ankomst i en Grønlandsk havn ifølge Visit Greenlands tal.

Men debatten mangler nuancer, mener direktør for Arctic Circle Busniess Jesper Schrøder, der arbejder for at styrke det lokale erhvervsliv.

Erhvervslivet tjener godt

Som han ser det, er debatten lige nu kun aktører, der står og peger fingre ad hinanden, og det løser ifølge ham ingenting.

- Ingen får noget ud af at pege fingre ad andre og lave sammenligninger til andre lande, der arbejder med en helt anden type krydstogtsskibe end dem, der primært anløber Grønland, skriver han i en pressemeddelelse torsdag.

Stik i mod, hvad kritikken går på, mener han, den grønlandske erhvervssektor tjener godt på branchen.

- Krydstogtsskibe er en eksportindtægt, der ligger til i vores havne, det en rigtig god mulighed, som vi ikke udnytter nok i dag, skriver han.

- Vi har en relativ stor erhvervssektor, der tjener godt på krydstogtsbranchen, og der er eksportindtægter, der betyder meget for landskassen. Vi kan derfor ikke bare lade debatten være så unuanceret, da det potentielt kan ødelægge branchen via en uoplyst debat, uddyber han yderligere.

Han understreger dog, at debatten er vigtig, fordi der mangler lovgivning på området. Lovgivningen skal sikre, at væksten i turismeformen er til gavn for landet. At landet tjener penge på hvert eneste krydstogtsskib, der lægger til i en grønlandsk havn.

Flere penge i kassen

Netop det kommer til at ske, hvis det står til naalakkersuisut.

På efterårssamlingen i Inatsisartut skal politikerne behandle et forslag, som blandt andet genindføre en afgift til landskassen fra krydstogtskibene og giver kommunerne mulighed for at opkræve et gebyr, når et krydstogtskib anløber en havn.

Naalakkersuisut har lagt op til, at gebyret, som kommunerne kan opkræve, er op til 50 kroner per passager, der går i land, mens afgiften til landskassen ikke fremgår af forslaget.

De to nye betalinger kommer oven i den havneafgift, som krydstogtskibene allerede betaler.

Indtjeningen er god og går til de lokale

Jesper Schrøder bruger i pressemeddelelsen Sisimiut som eksempel på, at krydstogtsturismen er indbringende.

I 2019 havde byen ifølge direktøren en indtjening på godt 30 millioner fra de 40 krydstogtskibe, der lagde til, og i år forventer byen at tage imod i alt 72 skibe med turister, skriver han.

Kritikken af turismeformen er derfor som en heksejagt, hvor branchen står for skud, mener direktøren. Han påpeger kraftigt, at Arctic Circle Busniess og andre i branchen arbejder ud fra de rammer, som politikerne skaber, og hvis man fjerner en del af turismen, fjerner man også arbejdspladser og en god indtægtskilde her i landet.

- Serviceringen af skibene i 2019 indbragte i gennemsnit omkring 600.000 kroner per skib, og de medfølgende turister gav en indtægt til byen på godt 82.000 kroner per skib, pointerer han.

Et tal, der med flere anløb af skibe kan forstilles at stige.

- KNI har højere overskud, lokale virksomheder investerer mere, og Albatros Arctic Circle har købt Hotel Kangerlussuaq. Det er alt sammen primært drevet af krydstogtsvendingerne, skriver han afslutningsvis.