En ny fiskerilov har foreløbig været på trapperne, siden Selvstyret blev indført i 2009. Før valget til Inatsisartut i 2018 sagde Siumut, at nu skulle en ny fiskerilov vedtages. Men det skete ikke.

Det sagde partierne før valget 2018: Siumut garanterede en ny fiskerilov

Før valget i 2018 lovede Siumut en ny fiskerilov. Men efter tre år er hele sagen strandet hos en kommission.

Målet for Siumut inden valget til Inatsisartut i 2018 var klar: En ny fiskerilov skulle vedtages.

I mere end et årti har politikerne i Inatsisartut diskueret en ny lov for landets største erhverv - uden at nå til enighed.

Men det blev hovedopgaven for Erik Jensen fra Siumut, som blev udnævnt til naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug i maj 2018. Hans største opgave var at få vedtaget det fiskerilovsforslag, som lå klar til årets efterårssamling. 

- Det kan være, at der er få tekniske ting, der skal rettes op på, men vi holder fast i, at den kan præsenteres, som den er, sagde Erik Jensen dengang.

Valgløfter: Det sagde partierne - og det skete der

Hvilke løfter er holdt siden seneste valg til Inatsisartut i 2018, og hvilke er brudt?

Det undersøger KNR i en artikelserie op til valget 6. april 2021.

Men siden gik det hele i fisk - på den dårlige måde.

Erik Jensen fik kun fem måneder på posten efter interne uenigheder i Siumut og blev efterfulgt af Nikkulaat Jeremiassen (S) og senere Jens Immanuelsen (S).

Og nu - tre år senere - er der stadig ikke vedtaget en ny fiskerilov. Hvorfor?

Erik Jensen: Vigtigt med et bredt forlig

Ifølge Erik Jensen, der nu er formand for Siumut, skyldes det, at alle partier kræver et for stort aftryk på en ny fiskerilov i stedet for at stræbe efter et bredt kompromis. Og det har spærret for et flertal - både i den seneste valgperiode og de øvrige år, hvor Siumut har haft magten.

- Jeg tror, at en af udfordringerne er, at der er bekymring om, at en ny fiskerilov kan give for store omkostninger, siger Erik Jensen.

LÆS OGSÅ Fiskerikommissionens arbejde er igen forsinket

Siumut mener, at flere skal fiske. På den måde bliver kvoterne bliver fordelt på flere, og det holder gang i beskæftigelsen - ikke mindst i yderdistrikterne.

Modellen er blevet kritiseret af økonomiske eksperter og partier som Demokraterne og IA. De mener, at det gør fiskeriet mindre effektivt og skaber færre indtægter i landskassen, fordi større både kan fiske mere, og de tjener mere pr. fisk, der fanges.

Men ifølge Erik Jensen giver modellen flere jobs og mindre udgifter til offentlig understøttelse.

Flere kilder i og uden for politik, som KNR har talt med, peger desuden på "fiskeribanden" i Siumut: En gruppe Siumut-politikere, der er fiskere eller har familie engageret i fiskeriet, og som er imod større ændringer.

Det afviser Erik Jensen dog. 

- I Siumut plejer vi at være meget stolte over, at vi har mange vidende fiskere som medlemmer, som ved, hvordan fiskeriet kan blive forvaltet på bedste vis. I Siumut er vi helt enige om, hvordan fiskeriloven skal være, siger han.

Naleraq: Andre partier tager ikke fiskeriet alvorligt

Status på forhandlinger om ny fiskerilov

Den gældende fiskerilov er fra 1996 med efterfølgende ændringer.
Siden 00'erne har landets partier efterlyst en ny fiskerilov.
 

I 2009 fremlagde Fiskerikommissionen en betænkning, der skulle danne grundlag for en ny fiskerilov. Det skete dog ikke.

I 2019 besluttede et fletal i Inatsisartut at nedsætte en ny fiskerikommission, som skal komme med anbefalinger til en ny fiskerilov. Kommissionen er blevet forsinket, senest pga. corona-epidemien. 

Redegørelsen forventes nu færdig før 1. juni 2021.

Hos Naleraq mener Pele Broberg, at de mange års tovtrækkeri om en ny fiskerilov skyldes manglende interesse i fiskeriet i andre partier.

- Vi har ikke en fiskerilov i dag, der er tilpasset en moderne virkelighed, fordi andre partier ikke tør gå videre med arbejdet. De er rent faktisk ikke interesseret i at optimere vores fiskeri, siger han.

Han mener, at der hos andre partier er mere fokus på for eksempel turisme.

Pele Broberg ønsker ikke selv at gå i detaljer med Naleraqs fiskepolitik, men vil præsentere den i et nyt partiprogram inden længe. Han understreger dog, at en ny fiskerilov skal sikre et både biologisk og økonomisk bæredygtigt, kystnært fiskeri.

IA: Lukkede forhandlinger spænder ben

IA har siddet med i Naalakkersuisut i godt fem ud af 12 år og havde Ane Hansen som naalakkersuisoq for fiskeriet fra 2009 til 2013.

Partiets formand er enig i, at der mangler forhandlingsvilje hos de øvrige partier til ny fiskerilov.

- Man gør sig ikke umage nok til at sætte sig ned og lave et bredt forlig, både politisk, men også med fiskerne og fiskeriaktørerne og samfundet generelt. Det er det, der gør, at fiskeriloven aldrig er blevet til noget, siger Muté B. Egede.

Her er knasterne i debatten om fiskeriloven

Større eller mindre kvoter: 
IA og Demokraterne ønsker, at færre skal fiske. Det giver et mere effektivt fiskeri og øget indtjening til landskassen, fordi større både kan fiske mere, og de tjener rmere pr. fisk, der fanges.

Naleraq og Siumut ønsker, at flere skal fiske. Det skal skabe flere arbejdspladser og sikre indtægter til flere.

I dag er der en fordeling med 57 procent af den totale tilladte fangstmængde af rejer til det havgående rejefiskeri. Det kystnære fiskeri må fange 43 procent. 

Siumut har foreslået, at rejefiskeriet skal fordeles med 50/50 procent i stedet. Det skal give flere penge til jollefiskerne i det kystnære fiskeri. Det bliver som udgangspunkt støttet af Naleraq, IA og Demokraterne.

Biologisk eller økonomisk bæredygtigt:
IA og Demokraterne ønsker, at kvoterne i høj grad skal følge biologernes rådgivning. Det skal undgå overfiskeri og sikre, at fiskearter ikke forsvinder fra Grønlands farvande.

Siumut mener, at havet har langt flere fisk og rejer, end biologerne kan dokumentere. Derfor bør Naalakkersuisut tage mere hensyn til fiskernes egne vurderinger, når størrelsen på kvoterne bliver meldt ud.

Partii Naleraq mener også, at der skal være et tættere samarbejde mellem biologerne og fiskerne. Partiet ønsker også, at der bliver opnået flere bæredygtighedscertifikater til det kystnære fiskeri.

Tidsfrister på kvoter:
Overordnet er partierne, KNAPK og GE enige om, at  kvoterne skal gives for mange år af gangen - fx minumum 10 eller 15 år. Det skal gøre rederier og fiskere sikre på, at de kan investere i fx fartøjer og få investeringen tjent hjem.

Desuden har mange forhandlinger været for lukkede, og både oppositionen, rederier og erhvervsorganisationer er blevet holdt uden for, mener Muté B. Egede.

Det vigtigste for IA er, at der bliver indgået et bredt forlig, der giver sikkerhed for erhvervet i mange år frem.

Demokraterne: Frygt for at blive upopulær

Men ifølge Demokratiit handler det ikke om manglende interesse i fiskeriet. Tværtimod.

Ifølge partiets næstformand, Steen Lynge, er der så mange følelser og interesser knyttet til fiskeriet, at politikerne er bange for at tage en 'forkert' beslutning.

For de fleste politikere ved godt, at fiskerierhvervet ikke er økonomisk bæredygtigt for alle fiskere. Men det er upopulært at sige højt.

- Jeg tror, at det grundlæggende er frygten for at støde vælgerne fra sig, der gør, at man ikke vil træffe nogle beslutninger, siger Steen Lynge.

Lige så mange holdninger, der er til indholdet af en ny fiskerilov, er der også til baggrunden for, hvorfor en ny lov endnu ikke er vedtaget.

I 2019 vedtog Inatsisartut at nedsætte en fiskerikommission, som skal komme med anbefalinger til en ny fiskerilov. 

Redegørelsen forventes færdig senest 1. juni 2021. Herefter starter nye, politiske forhandlinger.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt