Fiskerikommissionens arbejde er igen forsinket
Fiskerikommissionen er igen forsinket med sit arbejde.
Kommissionen skulle egentlig aflevere sine anbefalinger i slutningen af februar. Det er i forvejen forsinket, og planen er nu, at kommissionen afleverer anbefalingerne til Naalakkersuisut i løbet af den første halve år i 2021.
Det oplyser departementschef i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Jørgen Isak Olsen, til KNR.
- Den væsentligste årsag til forsinkelsen har været de strenge begrænsninger i forhold til ikke at mødes på tværs af kommunegrænserne, der er nedfældet på grund af coronavirus, siger han.
Naalakkersuisut nedsatte Fiskerikommissionen i februar 2019.
LÆS OGSÅ Fiskerikommissionens anbefalinger udskudt til februar
Kommissionen fik til opgave at komme med anbefalinger til en ny fiskerilov og forslag til en handlingsplan indenfor blandt andet kvoter, licenser og fiskerikontrol.
I november sidste år udgav kommissionen en foreløbig rapport med et oplæg om rammerne for udviklingen af fiskerisektoren.
Forventningen var, at kommissionen så ville præsentere sine endelige anbefalinger i midten af 2020.
Men corona satte en kæp i hjulet og udskød til i år.
Inatsisartut har godkendte forlængelsen af Fiskerikommissionens arbejde i finansloven, hvor der er afsat en million kroner.
Kommissionen holder et ordinært møde i marts, og endnu et er planlagt til april, hvor kommisionsmedlemmerne over fem dage skal redigere og færdiggøre anbefalingerne, siger departementschefen.