Kalak-instruktør: Det må ikke blive de pæne danskere og de ikke så pæne grønlændere
Onsdag aften er der gallapremiere på den grønlandsk-danske film Kalak i Katuaq i Nuuk. Den er baseret på Kim Leines roman af samme navn og er optaget i både Nuuk og Kulusuk.
- Jeg er ualmindeligt nervøs, fordi jeg kommer udefra og laver film om Grønland i Grønland. Men jeg håber på, at folk faktisk synes, at den kan noget.
Det siger filmens dansk-svenske instruktør Isabella Eklöf, da KNR fanger hende på en telefonforbindelse fra lufthavnen i Kangerlussuaq. Sammen med resten af filmholdet fra Danmark er hun på vej til Nuuk for at deltage i gallapremieren.
Filmen handler om den danske sygeplejerske Jan, der flytter til Grønland med bagagen fuld af traumer fra fortiden. I forsøget på at lægge dem bag sig, længes han inderligt efter at blive en del af den grønlandske kultur. Men det er altså ikke helt så nemt at blive en ægte kalak.
Det handler om balance
Bogen og nu også filmen Kalak er kendt for sit meget rå portræt af skyggesiderne i Grønland. Den sætter spotlys på mange af de tabuer og fordomme, som findes i mødes mellem grønlændere og danskere, der kommer hertil udefra. Men hvordan gør man det, uden at det bliver stigmatiserende?
- Det har sværeste har været at skulle balancere det postkoloniale og til tider ret sexistiske blik, som fortællingen også rummer med et ægte ønske om at fortælle en ret unik interessant og følsom historie, fortæller Isabella Eklöf.
Hun understreger, at det er vigtigt ikke at være bange for de mindre pæne sider, men at det skal gøres nuanceret:
- Jeg synes, det er vigtigt, at vi viser dem (skyggesiderne, red.) åbent og nøgent og råt. Samtidig er det meget vigtigt, at det ikke bliver de pæne danskere og de ikke så pæne grønlændere.
- Her hjælper det, at hovedpersonen faktisk er den mest traumatiserede af dem alle sammen, og at han også er omgivet af en hel masse borgere i samfundet, som faktisk er velfungerende.
En metafor over kolonitiden
Og selvom både bogen og filmen tager udgangspunkt i en stærkt traumatiseret dansker, der faktisk ønsker at blive en del af samfundet, er den også et billede på det mere overordnede forhold mellem Grønland og Danmark.
- Hovedpersonen er blevet traumatiseret af sin far. Men fordi han er så traumatiseret kan han heller ikke lade være med at bruge de mennesker, han møder.
- Der er en metafor til et Grønland, som er blevet traumatiseret af en måske velmenende, men også overmægtig og til tider meget giftig udenlandsk indflydelse, fortæller Isabella Eklöf.
Kalak kan i den kommende tid ses i biografer i hele landet.
