Nyt nævn for tvister i kongeriget: Det kan blive en fordel for Grønland

Et nyt nævn - tvistløsningsnævnet - bliver nu taget i brug for at afklare en årelang strid mellem Færøerne og Danmark.

Det sker i en sag, hvor politikerne på Færøerne siden 2010 har ønsket at få landet meldt ind i Verdenshandelsorganisationen WTO.

Det vil kunne føre til mere fri handel med andre lande, sagde Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen (Javnaðarflokkurin) på et pressemøde i Aalborg for nyligt.

- Det meste, vi producerer på Færøerne, producerer vi til eksport. Og det meste, vi forbruger på Færøerne, importerer vi. Derfor har det stor betydning for vores økonomi og industri, at vi har så mange frihandelsaftaler som muligt.

Men Justitsministeriet i Danmark er ikke med på den idé.

For Danmark er medlem af WTO for hele kongeriget. Og ifølge grundloven fører den danske regering politikken for hele rigsfællesskabet i 'mellemfolkelige anliggender'.

Som selvstændigt medlem vil Færøerne med andre ord kunne føre en selvstændig og eventuel anden udenrigspolitik i WTO end Danmark.  

Forsker: Grønland vil også kunne bruge nævn 

Grønland har også flere gange været i en situation, hvor selvstyret har lagt arm med Danmark for at få mere selvbestemmelse.

Tag bare forhandlingerne om selvstyreloven, siger Ulrik Pram Gad, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- Der har jo været lange perioder, hvor Danmark har sagt: 'Nej, I kan ikke hjemtage råstofferne, for det står i grundloven. Og I kan heller ikke hjemtage politiet, for i forhold til grundloven er det en del at af være en stat'. Men i sidste ende kunne man jo sørme godt alligevel.

I 2016 var der stor uenighed mellem naalakkersuisut og den danske regering om eksport af kommerciel uran fra Grønland.

For Grønland har med selvstyreloven overtaget ansvaret for undergrunden. Men Danmark fastholdt, at eksport af uran var en sikkerheds- og udenrigspolitisk sag. Efter lang tids uenighed indgik landene en aftale om eksport af uran.

Men måske kunne det have været en fordel af have bragt uenigheden for et tvistløsningsnævn, siger Ulrik Pram Gad.

- Om noget er sikkerhedspolitik, eller det bare er noget, som selvstyret kan få lov at lave internationale aspekter af, kunne man principielt godt inddrage for et tvistløsningsnævn, siger han og tilføjer:

- Men man vil jo ikke vide, hvad de var kommet frem til.

Naalakkersuisut-formand: Det vil vise sig, hvad nævnet kan bruges til

Og hos naalakkersuisut følger man også brugen af det nye nævn med stor interesse.

For Grønland kan også bruge nævnet. Det står nemlig også i selvstyrelovens paragraf 19, men det er ikke sket endnu.

-  Når der kommer en afgørelse der, tror jeg, man kan se, hvordan og hvorledes den kan bruges eller ikke bruges. For tvisten er jo hele tiden i, at vi gerne vil have mere albuerum, siger Múte B. Egede.

Hvis Færøernes får medhold i tvistløsningsnævnet omkring WTO, vil det kunne åbne op for medlemskab af andre internationale organisationer og fora, siger Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen, til Ritzau. Det gælder for eksempel Nordisk Råd. 

Lagmand: Udfaldet er afgørende for fremtiden 

Får Færøerne ikke medhold i WTO-sagen, er der en 'hel ny politisk situation' mellem Færøerne og Danmark, siger lagmanden til KNR.

- Der er ikke nogen tvivl om, at hvis det ikke er den rigtige afgørelse, så er vi i en situation, hvor de juridiske rammer om vores fællesskab må ændres, så vi får det spillerum i udenrigspolitikken, som vi har behov for.

Det kan betyde, at grundloven må ændres, så Færøerne - og Grønland - får mere selvbestemmelse i udenrigspolitikken, mener Aksel V. Johannesen.

Men selv om de danske politikere skulle være åben for idéen, er det meget vanskeligt og langsommeligt at ændre grundloven. 

I stedet må regeringerne i Thórshavn og København så forhandle om en helt ny aftale for samarbejdet mellem Danmark og Færøerne - som i dag er hjemmestyreordning for Færøerne, siger Aksel V. Johannesen. 

- Hvis vi ikke får medhold, er vi i en situation, som er lidt uholdbar. Og derfor er det nødvendigt, at det færøske landsstyre og den danske regering sætter sig sammen og finder en løsning, der ændrer de retlige rammer om fællesskabet.