Kampen for landets handicappede: Det er hårdt, fordi der sker så lidt!

Selvom der er kommet øget fokus på landets borgere med handicap, så mangler der stadig handling fra Inatsisartut. Det gør det hårdt at være landets handicaptalsmand.
Anja Hynne Nielsen kæmper for rettighederne for landets borgere med handicap. Foto © : Anja Hynne Nielsen
Skrevet af Kim Hinrichsen
03. august 2024 09:33

På bagkant af tilsynsrapporten om handicapområdet i Avanaata Kommunia gør KNR sammen med handicaptalsmanden, Anja Hynne Nielsen, status på området.

Og selvom det er en kvinde, som brænder for sin sag, er det også tydeligt, at det er svært ikke at brænde ud, når man møder så megen modgang, og det er svært at få omsat opmærksomheden til reelle ændringer:

- Det er virkeligt, virkeligt hårdt. Jeg kan se, at der stille og roligt kommer mere fokus. Det er jo bekræftende og godt. Men det er samtidig hårdt, fordi der sker så lidt. Der bliver lyttet, men der bliver ikke handlet så meget, siger hun og fortsætter:

- Vi knokler rigtigt hårdt i Tilioq. Vi er mega få og det er mega hårdt. Så det er selvfølgelig enormt frustrerende at det går så langsomt, understreger hun.

Alle skal værdisættes

Men det handler ikke så meget om manglende lovgivning og lavvande i midlerne. Det handler mere om de mennesker, der bliver ofre for fejlene og forglemmelserne:

- Det er benhårdt arbejde. Virkeligt tit. Vi hører jo om de her sager fra personerne selv, som også gør, at det kommer rigtigt tæt på. Og er tungt. Det gøre også, at man hen af vejen, får brug for at der sker noget, siger talsmanden.

Der er dog lidt håb at spore hos Anja Hynne Nielsen. Måske et vaklende et af slagsen, men det er der:

- Der kommer jo snart en ny handlingsplan på området. Vi har forhåbninger, om at man tager denne her chance for at skabe et samfund, der værdisætter alle, siger hun med henvisning til den endnu ikke-eksisterende handlingsplan, som har været  flere år undervejs, og som skal sikre at Grønland lever op til FN's konventioner på området. 

Handicapkonventionen kort

FN's Handicapkonvention har til formål "at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre..."

Konventionens principper er:

a) Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer
b) Ikke-diskrimination
c) Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet
d) Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden
e) Lige muligheder
f) Tilgængelighed
g) Ligestilling mellem mænd og kvinder
h) Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet.

Derfor er hun også - allerede inden der ligger en handlingsplan færdig - nervøs for, om den vil komme til at gøre en forskel: 

- Men jeg er bekymret for, at det bare bliver et dokument, man sætter op på hylden, uden der kommer handling bag. Om der på efterårssamlingen kommer finansiering bag, siger hun.

Undgå uenigheder og opprioriter området

Samtidig er det som sagt en handlingsplan, som egentligt allerede burde være iværksat. Men som så meget andet på området, er arbejdet blevet syltet, og vi mangler stadig at se resultatet af alt lovarbejdet:

- Og der er jo ikke engang sat midler af endnu. Og jeg ved jo bare, at det ikke kommer til at gøre en forskel, hvis der ikke sættes midler af. Jeg savner virkeligt bare handling, siger Anja Hynne Nielsen.

Faktisk har hun ikke de store forhåbninger til det lovforslag, som ligger på bordet lige nu. Tilioq har i den grad bidraget til buddet på en ny lov, siden det kom i høring tilbage i april. Men få af deres anbefalinger har fundet vej til forslaget, fortæller Anja Hynne Nielsen:

- Hvis man går videre med det lovforslag, ville tingene blive værre, og man ville se mere af det, som der blev dokumenteret i tilsynsrapporten fra Avannaata Kommunia, siger hun og fortsætter:

- Det er ikke et lovforslag, som gør det nemmere for kommunerne og sagsbehandlerne. Og der bliver det ekstra frustrerende at sidde med området, når man kan se, at der ikke bliver lyttet. 

Men alligevel. Selvom det ser sort ud, så holder handicaptalsmanden dog fast i håbet, og sætter sin lid til, at landets politikere én gang for alle kan få ryddet op i området og få løst nogle af de mange udfordringer:

- At man lige præcis på det her område begynder at lægge partiforskelle og uenigheder væk, og siger at det her vil vi løfte sammen. Vi vil simpelthen ikke have siddende på vores skuldre, at vi svigter de mennesker, som har allermest brug for hjælp.