Siumut siger nej: Det danske sprog står ikke i vejen for selvstændighed

Erik Jensen er ikke enig med Naleraqs Pele Broberg i, at tolkningen i Inatsisartut har indflydelse på arbejdet. Og han mener slet ikke, at det spiller ind på spørgsmålet om selvstændighed.
Det danske sprog skal slet ikke tillægges så stor en værdi i Inatsisartut, som Naleraq gør det til, mener Erik Jensen. Foto © : KNR / Johasinnguaq Olsen
19. august 2024 07:50

Naleraqs formand, Pele Broberg, har tidligere på måneden præsenteret et forslag om, at det skal være slut med dansk i Inatsisartut.

For ifølge ham er der langt mere end bare et sprog på spil - det handler om selve selvstændigheden.

Samtidig skød Pele Broberg med skarpt efter de to koalitionspartier og sagde, at Siumut og IA ikke har gjort nok for at bevæge sig nærmere et selvstændigt Grønland - at der kun var tale om tomme ord.

Men den kritik vil Siumuts formand Erik Jensen ikke have siddende på sig.

Siumut tager skridt mod selvstændighed

Han vil ikke udtale sig om den førte politik i naalakkersuisut, men han vil gerne sætte ord på, hvor stor en rolle selvstændighed spiller i Siumut:

- Det er noget, vi skal opnå. Vi arbejder på det. Men det er vigtigt, at vi som samfund står sammen og påtager os ansvaret i fællesskab, siger han og fortsætter:

- Hvis vi arbejder alene eller som enkeltpersoner og kun ud fra at stille os selv tilfredse, så vil målet være meget mindre opnåeligt. Derfor arbejder vi mod fælles skridt, og jeg tror på, at vi vil nå dertil sammen på kort sigt.

Dansk spiller ingen rolle

I et interview med KNR vurderer Pele Broberg, hvordan det danske sprog - ifølge ham - ofte kommer i vejen for det politiske arbejde. Han mener nemlig, at samtalen hives ned på et niveau, hvor der ikke kan tænkes store tanker om vores samfund.

Men det er Erik Jensen ikke enig i. Det danske sprog skal slet ikke tillægges så stor en værdi, når det handler om politikernes arbejde i Inatsisartut, siger han:

- Dansk kan ikke betragtes som en hindring her i landet. Vi taler grønlandsk, og vores sprog er prioriteret højt i selvstyreloven. Det er godt at have sproglige færdigheder, men grønlandsk er det vigtigste, og der er ingen spørgsmålstegn ved det fra Siumut.

Det står der i forretningsordenen:

§ 54. Forhandlingerne i Inatsisartut foregår på grønlandsk. Medlemmer af Inatsisartut og naalakkersuisut, der ikke behersker grønlandsk, har adgang til at tale dansk med tolkning til grønlandsk, ligesom forhandlingerne skal kunne følges på dansk.

 

§ 55. Forhandlingerne i Inatsisartut offentliggøres på grønlandsk og dansk under tilsyn af Formandskabet for Inatsisartut. Offentliggørelsen sker på hjemmesiden hos Inatsisartut.

Ifølge Pele Broberg bliver det politiske arbejde i naalakkersuisut dog både udfordret og obstrueret, når der er ikke grønlandsktalende medlemmer i regeringen.

Men heller ikke den kritik har Erik Jensen lyst til at forholde sig til:

- Hvis det er noget, han har udtalt, skal han selv uddybe det. De spørgsmål, der handler om enkeltpersoner eller partier, hører til andre steder, slår Erik Jensen fast.

Er åben for ændringer

Som det sidste slår Siumuts formand fast, at partiet ikke vil stille sig i vejen, hvis et flertal i Inatsisartut ønsker et opgør med det dobbeltsprogede arbejde i parlamentet:

- Det er op til Inatsisartut at beslutte. Ifølge arbejdsprocedurerne i Inatsisartut, som alle partier har accepteret, foregår arbejdet i dag på to sprog. Hvis det skal ændres, skal det besluttes af et flertal af partierne, siger han og afslutter:

- Som jeg har sagt, er det vigtigste for os at arbejde på grundlag af det grønlandske sprog, og det er det, vi holder fast i. Vi taler og tænker på grønlandsk, og alle vores udtalelser og arbejde er baseret på det grønlandske sprog. Hvis der stilles krav om ændringer, ser vi ingen hindring.