Pele Broberg: Dansk forsinker alt arbejde i Inatsisartut

Hvis det står til formanden for Naleraq, Pele Broberg, så skal det være slut med at tale dansk i Inatsisartut. Samtidig skal det heller ikke være muligt at få debatten simultantolket til dansk - sådan som det ellers foregår i dag.

Ifølge ham handler det om at sikre, at grønlandsk - som landets officielle sprog - kommer i første række og ikke bliver en eftertanke, når der udvikles og udveksles ideer i Inatsisartut.

Og så handler det også om at højne niveauet på den samtale, som så udspiller sig i salen:

- Vi har ikke nogen demokratisk samtale med den oversættelse, der foregår i dag. Det er det korte af det lange. Så det er ikke korrekt at påstå, at der er nogen, der vil gå glip af en demokratisk debat, hvis vi kun kører det på grønlandsk.

Simultantolkningen slukker samtalen

Det er ikke første gang, Pele Broberg forsøger at tage et opgør med det danske sprogs påvirkning af det politiske arbejde. 

Han har stillet en lang række lovforslag, lavet debatoplæg og et utal af interviews om netop denne udfordring. 

Pele Broberg vil dog gerne understrege, at man godt kan fortsætte med at arbejde på både dansk og grønlandsk i administrationen. Det vigtige er, at lovgivningsarbejdet foregår på grønlandsk - og endnu vigtigere; at det talte sprog i Inatsisartut er grønlandsk:

- I dag står der, at det talte sprog fra talerstolen er gældende. Det betyder sådan set, at tolkens ord i teorien skal være det gældende, siger han og fortsætter:

- Jeg har ikke mødt en eneste, der har kunne forstå den simultantolkede, danske debat i Inatsisartut. Ikke en eneste. Jeg har siddet i salen og lyttet til oversættelsen, og man forstår ikke, hvad der bliver snakket om.

Dansk ødelægger demokratiet

De seneste tal viser da også, at knap 10 procent af befolkningen ikke kan grønlandsk. 

De ville potentielt ikke kunne følge med i den demokratiske debat i Inatsisartut, hvis man stopper med at tolke til dansk.

Men ifølge Pele Broberg, er der mere end bare sprog på spil:

- Der er jo ikke nogen, der snakker om de engelsksprogede borgere, der bor i Grønland. Man har inten problem med, at de ikke kan følge med på en engelsk, simultantolket udsendelse. Det er kun dansk, der er en udfordring for nogen, siger han og fortsætter:

- Det er en farce, det er en illusion at tro, at dansk bliver brugt til noget andet end at stoppe den demokratiske proces.

De ensprogede udelukker andre

Måske endnu mere interessant så er der også medlemmer af Inatsisartut - endda naalakkersuisut - som kun kan dansk.

Når man spørger Pele Broberg, om det så ikke ville være et demokratisk problem at udelukke dem fra debatten, så vender han præmissen fuldstændigt på hovedet:

- Det er jo formanden for Inatsisartut, der vælger, hvem der skal være naalakkersuisoq. Det er ikke en ret, du har. Jeg har prøvet at være med i naalakkersuisut, hvor en enkelt dansksproget stopper alt demokratisk debat, fordi der er udfordringer med tolkningen, fortæller Pele Broberg.

- Så det er en illusion at påstå, at de bliver udelukket. Nej, det er dem, der udelukker alle dem, der taler grønlandsk, ved at kunne tale dansk på talerstolen. Vi er et dansksproget samfund, så længe vi fastholder den måde at gøre på.

KNR har forlagt Pele Brobergs kritik af tolkningen i Inatsisartut for cheftolk Naja Rosing Ludvigsen. Hun svarer i en mail:

"Som udgangspunktet kommenterer bureauet ikke på medlemmers forslag, der skal behandles i Inatsisartut.

Der kan alene bemærkes omkring simultantolkningen, at der naturligvis føres kontrol med simultantolkningens kvalitet løbende under samlingen. Og klager over simultantolkningen eller kvalitet følges bedst op med henvisning til et punkt eller sag. En generel kritik af simultantolkningen er derfor vanskelig at følge op på, ligesom kritik af møder i salen rettes til formandskabet og ikke enkelte medarbejdere i bureauet."