Aviâja Lynge om strategi: Det bedste jeg har oplevet som Børnetalsmand

Efter lang tids venten og en massiv kritik fra MIO er den nye strategi for forebyggelse af selvmord endelig landet. Og det vækker stor glæde hos netop MIO og Børnetalsmanden Aviâja Lynge.

- Jeg er meget, meget fortrøstningsfuld og rigtig glad. Jeg synes, vi nu har fået en strategi, som afspejler nogle af de vigtigste ting, som de unge, der har selvmordsproblematikker tæt på livet, har efterlyst, siger Børnetalsmanden.

Grønland er som bekendt det land i verden, der har den højeste selvmordsrate. Strategier for selvmordsforebyggelse skal dog være med til at knække kurven.

Og intentionen med den nye strategi er klar. Hjælpen skal samles under en central enhed, og det skal være muligt at få hjælp ”allerede”, hvis man er selvmordstruet eller pårørende. Noget de unge har efterlyst, og som Aviâja Lynge har kæmpet hårdt for.

- De unge har været tydelige i, at de dels har behov for psykisk førstehjælp, hvis de har forsøgt selvmord, men også psykisk hjælp, så de kan få hjælp, hvis de er pårørende til selvmord, siger Aviâja Lynge.

Fra skuffelse til stor glæde og optimisme

Blandt andet den psykiske hjælp og en klar placering af ansvar har været grunden til, at strategien er fire år forsinket.

Tilbage i foråret kom der et udkast til strategien, hvor de unge ifølge Aviâja Lynge slet ikke var hørt, og det fik MIO til at kritisere udkastet og forhindre, at det så dagens lys.

- I den første strategi var der godt nok psykisk førstehjælp, men der manglede myndighedsansvaret og retten til at få psykisk hjælp, fordi det var lagt meget hen på kun borgerne eller kun de unge, at ’nu skal i bare tale sammen’, fortæller Børnetalsmanden.

Hun var decideret skuffet, da det første udkast kom, fordi de unge var kommet med så mange anbefalinger til, hvad strategien skulle indeholde, uden at de blev hørt. Men det ser helt anderledes ud nu.

- Der skal oprettes et nationalt terapi- og rådgivningscenter, som skal fungere som en indgang for alle, der står med selvmordstanker eller har haft det tæt inde på livet.

- Det synes jeg er et kæmpe fremskridt, og jeg synes, det er en af de bedste ting, jeg har oplevet som Børnetalsmand i mange år.

Når der er så meget fokus på de unge i strategien, skyldes det, at selvmordsraten er højst blandt unge mænd i alderen 20 til 24 og kvinder fra 15 til 18 år.

Kan ikke stå alene

Selvom Børnetalsmanden er glad og lettet over, at MIOs arbejde har båret frugt, understreger hun også, at den nye strategi ikke kan stå alene. Det vigtigste er, at den ikke kun er et stykke papir i selvstyretårnet, men at initiativerne bliver ført ud i livet.

- Den her fine strategi kan ikke blive til noget, hvis den kun forbliver et stykke papir oppe i selvstyret, siger Aviâja Lynge.

Det er ifølge Børnetalsmanden heller ikke, hvad den ligger op til. Derfor er det vigtigt, at det bliver et samarbejde mellem sundhedsvæsnet, kommunerne og befolkningen, for en strategi er ikke hele svaret, mener hun.

- En strategi har jo aldrig hele svaret.

- En strategi skal være noget, der igangsætter, og vi er nødt til at starte et sted. Og ud fra det punkt så synes jeg, det er et rigtigt godt sted at starte, siger Aviâja Lynge.

Traumerne skal behandles, og det tager tid

Det er vigtigt at forstå, når det handler om selvmord, at det er en del af mange forskellige ting, pointerer Børnetalsmanden. Derfor skal vi ifølge hende begynde at behandle de traumer, der er. Både i historisk kontekst, men også individuelt.

- Vi har at gøre med et helt samfund og et helt land, som har både intergenrationelle traumer og individuelle traumer.

- Så man kan godt sige, at de her kæder af selvmord og traumer har fået lov til at florere fra generation til generation. Så vi er nødt til at begynde at behandle vores traumer, og vi er nødt til at bryde tabuet. Vi er nødt til at få psykisk hjælp til at kunne komme videre, siger hun.

Samtidig med at bryde tabuet er der også andre problematikker, der skal løses, for at forebyggelsesstrategien kan være med til at knække kurven, mener Børnetalsmanden.

Blandt andet skal sundhedsvæsnet følge trop og ses på, lige som man ifølge hende skal se på boligproblemer, uddannelsesproblemer og den kæmpe ulighed, der er herhjemme.

- Jeg ser det som en proces, og vi skal huske, at vi aldrig kan ændre tingene fra den ene dag til den anden.

Men med den nye strategi, der løber frem til 2028, starter det et rigtig godt sted, og den psykiske hjælp, er det bedste første skridt, der kan tages i et forsøg på at knække kurven, siger hun.

Er du selv i krise, eller har du tanker om selvmord, så ring til Tusaannga på 80 11 80.