Endelig!

Efter flere års forsinkelse kan naalakkersuisut nu præsentere den nye nationale strategi for selvmordsforebyggelse ”QAMANI”.

Strategien løber frem til 2028 og afløser den gamle, som udløb i 2019. Visionen er, at børn, unge og voksne, som har selvmordstanker, eller har selvmord inde på livet, får den hjælp, som de har behov for.

Den tredive sider lange strategi er naalakkersuisuts forsøg på at skabe retning for selvmordsforebyggelsen herhjemme. Det er planen, at strategien senere skal følges op af en mere detaljeret handlingsplan. Den skal give fagpersoner og borgerne konkrete metoder og redskaber til at håndtere de udbredte problemer med selvmord.

KNR har forsøgt at få en kommentar fra Aqqaluaq B. Egede (IA), der er naalakkersuisoq for børn, unge og familier. Han sprang dog fra interviewaftalen i sidste øjeblik.

Hjælpen skal være lettilgængelig og lokal

I QAMANI-strategien er der særligt lagt vægt på, at det skal være nemt for alle, der står i en sårbar situation, at række ud og få hjælp.

Derfor lægger naalakkersuisut op til, at al selvmordsforebyggelse samles under en central enhed. Enheden skal hjælpe alle, som har brug for psykologhjælp. Det gælder uanset, om der er tale om personer, som er selvmordstruede, har tanker om selvmord, eller er pårørende.

Ønsket om at centralisere selvmordsforebyggelsen kommer blandet andet efter, at MIO har kritiseret, at de unge i dag mister lysten til at søge professionel hjælp, fordi hjælpen er dårligt struktureret.

Det er dog ikke alle elementer, som trækker mod øget centralisering. Strategien lægger nemlig også op til, at der skal være bedre støtte til de lokale initiativer, som allerede i dag arbejder med selvmordsforebyggelse.

Det er vigtigt, da der ikke findes psykologer og psykiatere i hele landet, og derfor er det nødvendigt, at der bliver udviklet materiale og metoder, som kan bruges af alle – faglærte såvel som ufaglærte.

MIO er gået fra ris til ros

En af grundene til at forebyggelsesstrategien for selvmord har trukket ud, skyldes MIO, der kritiserede naalakkersuisuts første udkast til strategien.

Tilbage i maj i år sagde Børnetalsmanden fra MIO, Aviâja Egede Lynge, til KNR, at hun ikke mente, at naalakkersuisut havde lyttet til de unge:

- De unge er kommet med 40 anbefalinger. Jeg vil desværre sige, at man ikke har lyttet til dem. Det er meget, meget alvorligt. Faktisk skriger de efter hjælp i form af psykisk behandling. De spørger, hvorfor de først kan få hjælp, når de har forsøgt selvmord, sagde hun dengang.

I dag lyder der dog helt andre toner fra Børnetalsmanden. I modsætning til tidligere synes hun nemlig, at det skinner igennem, at der nu er lyttet til de unges behov.

- Jeg er meget fortrøstningsfuld og glad. Vi har fået en strategi, som afspejler nogle af de vigtigste ting, som de unge, der har selvmordsproblematikker tæt på livet, har efterspurgt, siger Aviâja Egede Lynge.

Selvmordsraten i Grønland steg voldsomt i løbet af 70'erne og 80'erne. Antallet af selvmord nåede sit højeste i slutningen af 1980'erne, hvor der var 120 selvmord årligt per 100.000 personer.

Siden har antallet af selvmord været faldende. I dag er der årligt 81 selvmord per 100.000 indbyggere.

I Grønland er selvmord mest udbredt blandt unge mænd.

Har du tanker om selvmord eller føler dig alene, kan du kontakte Tusaannga på telefonnummer 801080 eller sms 1899.

Samtalen er gratis og anonym.