- De unge er kommet med 40 anbefalinger. Jeg vil desværre sige, at man ikke har lyttet til dem.

Sådan siger børnetalsmanden fra MIO, Aviâja Egede Lynge om Naalakkersuisuts udkast til Grønlands nye selvmordsstrategi. Hun savner især, at man hjælper de unge, før det er for sent:

-Det jeg i høj grad mangler er, at man tager hånd om psykisk mistrivsel og traumer, som oftest ligger til grund for selvmord, siger hun til KNR. 

Strategien skulle egentligt have været præsenteret i efteråret, men blev udsat for at man kunne få indspark fra relevante fagpersoner og -institutioner.

Blandt andet MIO, som bidrog med konkrete forslag på baggrund af deres projekt Qamani, som også har lagt navn til den nye selvmordsstrategi.

Og så undrer hun sig også over, at psykiatriens rolle i at stoppe selvmord ikke er nævnt med et eneste ord. Noget som Institut for Menneskerettigheder også har kritiseret i deres høringssvar til strategien.

- Det er meget, meget alvorligt. Det er også noget af det, de unge kommer ind på. Faktisk skriger de efter hjælp i form af psykisk behandling. Hvor de spørger, hvorfor de først kan få hjælp, når de har forsøgt selvmord.

Kan gå igen i generationer

Aviâja Egede Lynge understreger at selvmord selvfølgelig er hårdest for de børn og unge, som har det tæt inde på livet. Men samtidig er det også et samfundsproblem, som kun vokser sig større, hvis man ikke får sat ind - hurtigst muligt:

- Man må sige, at det er vores største samfundsproblem, som vi er nødt til at løfte. Det går videre i generationer og vi har ikke formået at knække det. Tallene er meget stabile, desværre, siger Aviâja Egede Lynge og fortsætter:

- Jeg synes, Naalakkersuisut skylder at lytte til de her unge mennesker, som så modigt har fortalt om de allersværeste ting i deres liv, og som faktisk er kommet med et bud på, hvordan de kan få det bedre. Lyt til dem!

Er du selv i krise eller har tanker om selvmord, så ring til Tusaannga på 801180.