Unges råd til strategi mod selvmord: Lettere adgang til hjælp og værktøjer til svære samtaler

Man behøver ikke være psykolog for at være god at snakke med. Men der er behov for hjælp til at sige de rigtige ting.

Sådan lyder ét af budskaberne i en ny rapport fra MIO med unges anbefalinger til at forebygge selvmord.

Gennem projektet Qamani har 35 unge mellem 14 til 25 år fra hele landet givet udtryk for deres oplevelser og behov i forhold til at forhindre selvmord og give hjælpe til efterladte.

Alle unge i Qamani-rapporten vedvirker anonymt. Derfor står citaterne fra rapporten herunder uden navne.

Der er først og fremmest et stort behov for én at tale med - uanset om man er selvmordstruet eller er i sorg.

En rundspørge blandt Qamani-deltagerne viser, at godt halvdelen af dem taler med venner, når de er kede af det. Kun hver tredje taler med forældrene som deres foretrukne støtte, når de er kede af det.

Kun én af Qamani-deltagerne har opsøgt professionel hjælp.

En ung oplever dog, at mange er villige til at lytte. Men det kræver mod at henvende sig til én, der har det svært - ligesom det kræver mod at bede om hjælp.

- Jeg har lagt mærke til, at der faktisk er mange, der gerne vil hjælpe. Men de fleste afventer, at nogen kommer og spørger dem.

En anden Qamani-deltager mener, at det bør være en civil samfundsopgave at hjælpe personer med selvmordstanker. Hjælpen skal ikke alene ligge hos psykologer eller socialrådgivere.

- Når der er så mange, der begår selvmord, har vi et behov for, at de, der ikke har de højeste uddannelser eller som ingen uddannelse har, kan tage kurser om selvmordsforebyggelse. Hvis vi alle påtager os ansvaret, kan det betyde, at vi redder menneskeliv.

Men man kan ikke sige hvad som helst til én, der går med tanker om at slutte livet.

Kun hver tredje i Qamani-projektet føler, at de har værktøjerne til at tale med deres venner, når de er kede af det.

En af hovedanbefalingerne er derfor, at unge som gamle lærer at tale med en selvmordstruet person.

- De unge ønsker værktøjer til, hvordan de kan snakke med deres venner, der er kede af det eller har selvmordstanker, lyder en af anbefalingerne i MIO-rapporten.

Hurtig og direkte hjælp

Men der er også behov for professionel hjælp. Og den skal være hurtig og let at få adgang til.

For eksempel bør Socialstyrelsens telefonlinje Tusaanga være døgnåbent.

Og psykisk hjælp bør også kunne være ansigt-til-ansigt og ikke kun over telefonen eller via en skærm, lyder en anden anbefaling fra de unge.

Desuden skal unge ikke vente måneder eller år på professionel hjælp, hvis man først opsøger den.

- De unge ønsker tilgængelig hurtigere hjælp (samtaleforløb) efter oplevelser med selvmord, står der i rapporten.  

Et godt sted at være, når tunge tanker kommer

Flere unge fortæller også i rapporten, at de mangler et sted at gå hen, når mørke tanker og sorg melder sig. Især om natten - og vel at mærke et sted, som ikke er et værtshus.

En af Qamani-deltagerne siger:

- Jeg har flygtet ind i alkoholen, fordi jeg ikke ville være alene. De allerfleste byer har ikke noget, de kan tilbyde de helt unge. Det er derfor ønskeligt, at der til unge og teenagere bliver flere aktiviteter. 

Særligt i de mindre byer og bygder er der meget få kulturtilbud til unge.

Derudover betyder høje huslejepriser og manglen på studieboliger, at for mange unge har svært ved at flytte hjemmefra og komme videre i livet, for eksempel ved at tage en uddannelse.

En anbefaling til politikerne er derfor også at skabe flere og billigere boliger til unge.

Stor mistillid til systemet

Og så er der tilliden til "systemet" - eller rettere manglen på det.

Mange unge har nemlig forsøgt at gå forgæves til sin læge, til politiet, til et familiecenter eller en skadestue.

En ung fortæller: 

- Selv om jeg henvendte mig på Sana, fik man blot at vide, at man først kunne få hjælp, når man har forsøgt at begå selvmord. Altså først når du har forsøgt at begå selvmord igen. Der var altså ingen hjælp.  

Andre oplever, at hjælpen er dårligt struktureret, så der er for lang tid mellem samtalerne eller for stor udskiftning af psykologer - eller at tilbuddet om en psykologsamtale bliver lovet, men aldrig bliver ført ud i livet.

Det betyder, at flere unge mister lysten til at søge professionel hjælp, selv om de ved, hvor de skal henvende sig, konkluderer MIO.

Rapporten "Unges anbefalinger til forebyggelse af selvmord i Grønland" udkommer i dag og indeholder samlet over 40 opfordringer og anbefalinger til, hvordan forebyggelse af selvmord og hjælp til efterladte kan forbedres.

Mandag aften er der desuden premiere på videoen "Qamani - unges egne budskaber omkring selvmordsforebyggelse" i kulturhuset Katuaq i Nuuk efterfuldt af paneldebat og diskussion.

Rapporten er tænkt til inspiration til Naalakkersuisuts kommende strategi for forebyggelse af selvmord, som forventes at være klar i foråret 2023.