Søndag offentliggjorde naalakkersuisut den længe ventet QAMANI-strategi for forebyggelse af selvmord.

Det skete i forbindelse med markeringen af den internationale dag for selvmordsforebyggelse.

Den tredive siders lange strategi har været fire år forsinket, men hvorfor det har taget så lang tid, kan naalakkersuisoq for børn, unge og familie, Aqqaluaq B. Egede (IA), ikke svare på.

Han er dog glad for, at strategien endelig er færdig.

- Jeg mener, at strategien er det første skridt for at tage emnet mere alvorligt og gøre noget mere ved det, siger han.

Men hvorfor har det taget fire år at udarbejde den nye strategi?

- Hvorfor det har taget fire år, er jeg tilbageholdende med at svare på, fordi hvordan andre naalakkersuisut har arbejdet for strategien, ved jeg ikke, siger han.

Strategien løber frem til 2028, og afløser den gamle, som udløb i 2019. Den nye strategi ligger op til, at arbejdet med forebyggelse er et fælles ansvar, mellem Socialstyrelsen, kommunerne og de forskellige lokalsamfund skal samarbejde.

Det overordnede ansvar for koordineringen af strategiens indsatser ligger dog hos Socialstyrelsen, naalakkersuisut og relevante aktører på de forskellige indsatsområder, står der i strategien. Et ansvar, der i den tidligere strategi ikke har været klart placeret.

Samlet under et tag

I den nye QAMANI-strategi er der særligt lagt vægt på, at det skal være nemt for alle, der står i en sårbar situation, at række ud og få hjælp.

Derfor lægger naalakkersuisut op til, at al selvmordsforebyggelse samles under en central enhed. Enheden skal hjælpe alle, som har brug for psykologhjælp. Det gælder uanset, om der er tale om personer, som er selvmordstruede, har tanker om selvmord, eller er pårørende.

Ønsket om at centralisere selvmordsforebyggelsen kommer blandet andet efter, at MIO har kritiseret, at de unge i dag mister lysten til at søge professionel hjælp, fordi hjælpen er dårligt struktureret.

- Jeg mener, at åbningen af centeret giver folk mulighed for at have et sted at henvende sig, og at dette videncenter vil betyde et styrket samarbejde omkring emnet.

- Dermed vil det nuværende arbejdsmåde, hvor ansvaret lægges hvor som helst, kunne erstattes af en mere kontinuerlig styring. En styring, der har været nødvendig, og jeg tror, at det bliver godt med centraliseret styring, siger naalakkersuisoq Aqqaluaq B. Egede.

Usikkert, hvornår det kan tages i brug

Selvom Aqqaluaq B. Egede er glad for den nye strategi, kan han ikke love, hvornår den nye centrale enhed bliver klar, men lover, at de nok skal gøre sit bedste for at arbejde hurtigt for at få det op at køre. Det er dog et samarbejde med alle landets kommuner.

- Vi skal nok skynde os, men nu må vi lige vente på kommunernes mening, som vi nok ved mere om, når naalakkersuisut og borgmestrene mødes.

- Kommunernes arbejdsmetoder er meget forskellige, og deres arbejdsmetoder er også forskellige, alt efter hvor stor en befolkning der er i de forskellige byer og bygder, siger han.

Men det er vigtigt, at arbejdet bliver lavet i tæt samarbejde med landets kommuner, understreger Aqqaluaq B. Egede.

Det er nemlig ikke alt, der skal centraliseres. Strategien lægger også op til, at forebyggende initiativer, der allerede i ag foregår ude i kommunerne skal støttes bedre. 

Det er vigtigt, da der ikke findes psykologer og psykiatere i hele landet, og derfor er det nødvendigt, at der bliver udviklet materiale og metoder, som kan bruges af alle – faglærte såvel som ufaglærte.