KNAPK: Der fiskes for hårdt indenskærs
Den biologiske rådgivning falder, fordi hellefiskebestanden og størrelsen på fiskene falder i det kystnære i Diskobugten, Uummannaq og Upernavik.
- Det er ikke mærkeligt, fordi der indhandles mange små hellefisk. Og det er meget svært at skabe sammenhæng mellem de videnskabelige undersøgelser og fiskernes egne vurderinger, siger formanden for KNAPK, Henrik Sandgreen.
LÆS OGSÅ De udenskærs hellefisk har det godt
De senere år har Naalakkersuisut sat kvoterne på de indenskærs hellefisk væsentligt højere end anbefalet.
Og efter at de nye anbefalinger for hellefiskekvoter, som blandt andet viser et fald på 20 procent i Diskobugten, er blevet fremlagt, mener formanden for KNAPK, at tiden er inde til at ændre på tingene.
- Der er naturligivis ingen tvivl om, at man kan komme tæt på det anbefalede. For vi kan se, at man kan løbe tør for fisk med de nuværende kvoter med olympisk fiskeri og som følge af, at der er kommet mange fiskere og fartøjerne er blevet bedre.
LÆS OGSÅ Sinerissap qanittuani qaleraleqassuseq kinguariarpoq
Konkret mener KNAPK ikke, at det er passende at uddele mange licenser til fiskeri af hellefisk, når kvoterne i forvejen er begrænsede.
- Hvis de, som driver et ansvarligt fiskeri ikke skal rammes negativt, er det helt forkert, at vi ved siden af de begrænsede kvoter uddeler en masse licenser. Skal man forsvare fiskeriet og fiskerne, så skal man lave planer om en bedre forvaltning, siger formanden for KNAPK, Henrik Sandgreen.
Det lykkedes os ikke at få en kommentar fra Naalakkersuisoq for fiskeri omkring den biologiske rådgivning og KNAPKs reaktion.
LÆS OGSÅ Qaleralinniarnerup kinguarnera uissuumminartuunngilaq