- Over det sidste årti har vi gradvist kunne se, at fiskene i fangsterne bliver mindre og mindre. I vores egen undersøgelse kan vi se, at vi fanger cirka halvt så mange fisk, som vi gjorde for ti år siden, og vi kan se, at fiskerne med en større indsats, end de har gjort tidligere, faktisk fanger flere fisk, men de er så små, at de fanger en mindre mængde.Foto: Jonas Løvschall-Wedel/KNR

Forsker: Nedgang i hellefiskefiskeriet er ikke overraskende

Det kystnære fiskeri efter hellefisk løb i 2017 ind i problemer på trods af årelange advarsler fra Naalakkersuisuts rådgivere i Naturinstituttet.

Et af denne valgperiodes hede debatemner har været tilbagegangen i det kystnære fiskeri efter hellefisk.

Ifølge en opgørelse fra Grønlandsbanken var der en tilbagegang i det kystnære fiskeri efter hellefisk på 20 procent i 2017. I Disko-regionen alene faldt fiskeriet med 40 procent.

En udvikling, der ikke kommer bag på biologerne i Naturinstituttet:

 - Nej, vi har set udviklingen over en årrække, hvor fiskene gradvist er blevet mindre og mindre. Og det er et meget klassisk tegn på, at bestanden bliver fisket lidt for hårdt. Så fjerner man hele tiden de store individer og så bliver der gradvist mindre og mindre fisk i fangsterne, siger Rasmus Berg Hedeholm, seniorforsker i afdelingen for fisk og skalddyr på Grønlands Naturinstitut, og uddyber:

Mindre fangst trods større indsats

- Det er klart, at der altid er nogle naturlige udsving. Nogle gange går det lidt op og nogle gange går det lidt ned. Men over det sidste årti har vi gradvist kunne se at fiskene i fangsterne bliver mindre og mindre. I vores egen undersøgelse kan vi se, at vi fanger cirka halvt så mange fisk, som vi gjorde for ti år siden, og vi kan se, at fiskerne med en større indsats, end de har gjort tidligere, faktisk fanger flere fisk, men de er så små, at de fanger en mindre mængde.

Gennem den forløbne valgperiode har politikerne gentagne gange sat kvoterne i det kystnære fiskeri efter hellefisk højere end biologerne anbefaler, og dertil kommer muligheden for at fiske i de kvotefrie zoner.

Lørdag 14. april kan du høre mere om, hvad politikerne vil gøre for fiskeriet, når politikerne mødes i en direkte valgdebat på KNR TV.

Det er kl 19.30 på grønlandsk og kl 21 på dansk.

I 2017 løb fiskeriet efter hellefisk så ind i alvorlige problemer med kraftig nedgang i fangsten til skade for lokalbefolkningens økonomi i Diskubugten. Det kom også til udtryk i det første vælgermøde, som KNR afholdte i Ilulissat. Her drejede mange spørgsmål fra salen sig nemlig problemerne i fiskeriet.

I den offentlige debat har blandt andre naalakkersuisoq for fiskeri og fangst forsvaret de høje kvoter med, at fiskernes viden skal inddrages mere, og det efterspurgte flere politikere også ved KNRs vælgermøde i Ilulissat.

Forsker: Vi bruger data fra fiskeriet

En stor del af det, fiskerne oplever, inddrages dog allerede i dag, fortæller Rasmus Berg Hedeholm:

- Alle fiskerne er forpligtet til at udfylde logbøger, og når de indhandler deres fisk er de forpligtet til at oplyse, hvor meget de indhandler. Og den information har vi også adgang til, og den indgår i vores vurdering af, hvordan bestanden har det. Derudover bliver der taget måleprøver fra fiskeriet, hvor man simpelthen måler størrelsen på mange fisk, og det indgår også i vores vurdering. Så alt den information vi kan få fra fiskeriet, bruger vi også til at lave vores rådgivning, sagde seniorfosker ved Grønlands Naturinstitut, Rasmus Berg Hedeholm.

Han slår fast, at den rådgivning Naturinstituttet giver til Selvstyret, har udelukkende det formål at maksimere det langsigtede udbytte

Kommentarer