Tilioq om ny handicaplov: Den skaber ikke forandringer og forbedringer
Onsdag er en vigtig skæringsdato for handicapområdet i Grønland. Her er der nemlig høringsfrist - og altså sidste chance for at komme med indvendinger - i forbindelse med den længe ventede handicaplov.
En af dem, som har givet sit input i forbindelse med forslaget til den nye lov, er handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen.
Men det er svært at se, fortæller hun:
- Det er et lovforslag, jeg finder meget skuffende. Naalakkersuisut har sendt stort set det samme lovforslag i høring trods omfattende kritik fra både Tilioq, NIIK og Institut for menneskerettigheder, siger hun og fortsætter:
- De siger jo, vi har været inddraget. Der har både været en workshop i efteråret og løbende dialog. Men jeg ser ikke en reel inddragelse og brug af de inputs, vi er kommet med. Det er virkeligt ærgerligt.
Det her er nemlig anden høring den nye handicaplov er i. Derfor burde den måske også have været påvirket af de personer, som har kommet med deres betragtninger om den.
Intet nyt under solen
Men det mener Anja Hynne Nielsen ikke er tilfældet.
Hun fortæller, at hun frygter, at hvis den lov, som ligger på bordet, bliver stemt igennem, så bliver det mere af det samme.
Såkaldt status quo uden reelle forbedringer for de mennesker, som har så hårdt har brug for dem:
- Det som jeg ser som allermest alvorligt er, at lovforslaget ikke vil lave nogle forbedringer for mennesker med handicap i Grønland, og ikke sikrer inkorporering af FN’s konvention i grønlandsk lovgivning.
Det var da også én af kommentarerne fra handicap-komiteen i FN, da Grønland stod skoleret dernede for at få bedømt deres behandling af landets handicappede.
Der kaldte en af medlemmerne den handlingsplan, som skal sørge for selve implementeringen af den nye lov, for vag. En holdning som Tilioq deler.
- Jeg savner i høj grad nytænkning og at der er en tydelig og konkret inddragelse af principperne fra handicapkonventionen som f.eks. selvstændigt liv, universelt design, lige muligheder - i såvel lovforslaget som i handlingsplanen, fortæller Anja Hynne Nielsen.
Tør ikke tage fat om roden
Anja Hynne Nielsen fortæller, at roden til problemerne på handicapområdet skal findes i selve sagsbehandlingen ude i kommunerne.
Den gamle traver om et forældet system, styret af for få mennesker.
Som trods utallige opråb, ikke er blevet ændret:
- Jeg ved der sidder sagsbehandlere, som rigtigt gerne vil gøre en forskel. Det her forslag gør det ikke nemmere for dem. Og det giver heller ikke bedre retssikkerhed. Det er rigtigt alvorligt og ærgerligt, man ikke finder løsninger ved problemets rod, siger hun og fortsætter.
- Igen og igen peger alt på, at der er et strukturelt problem. Hvis man ikke forholder sig til og finder løsninger, vil heller ikke det her lovforslag løse noget. Det er det, jeg frygter. At borgere vil blive ved med at kæmpe uden at få hjælp.
En dårlig kopi af en dårlig original
Et af de største problemer, vi har med det system, som er sat i verden for at skulle hjælpe landets handicappede er, at det alt for ofte føles som en dårlig kopi af det danske, fortæller Anja Hynne Nielsen:
- Man mangler at forholde sig til vores land. Vores geografi, kultur og samfundsstruktur. Vores problemer og vores muligheder. Men mest af alt, så forholder man sig ikke til handicapkonventionen.
- Jeg kan genkende meget fra dansk lovgivning i det her forslaget. Det er enormt beklageligt - særligt fordi det heller ikke virker i Danmark, siger hun.
Netop derfor ville hun have ønsket, at politikerne i højere grad havde lyttet til eksperterne - nemlig de personer med handicap, som sidder rundt omkring i landet.
Reelle forandringer kræver omfattende reformer
Selvom der stadig er lang vej til, at vi får en ny handicaplov, så er der allerede blevet sat penge af til den.
Knap 40 millioner har naalakkersuisut forslået, der sættes af på næste års finanslov.
Og selvom det glæder Anja Hynne Nielsen, at der endelig kommer en håndsrækning til landets handicappede, så frygter hun, at det ikke er nok:
- Jeg ved godt, der følger midler med nu. Men jeg synes det er et problem, at man skaber noget nyt, hvor der vil være de samme problemer. I stedet for at lave nogle reelle reformer. Viser vilje og handling, siger hun og fortsætter:
- At man ønsker at skabe løsninger på handicapområdet, som rent faktisk hjælper dem, som sidder derude og råber på dem. For det er virkeligt alvorligt.