Tilioq om ny handicaplov: Den skaber ikke forandringer og forbedringer

Trods den nye lov har været flere år undervejs, og har fået utallige inputs fra eksperter på området, så er der tale om mere af det samme, mener handicaptalsmand.
Den nye handicaplov kommer ikke til at forbedrer forholdene for landets handicappede, mener Tilioq. Foto © : KNR
Skrevet af Kim Hinrichsen
03. september 2024 07:34

Onsdag er en vigtig skæringsdato for handicapområdet i Grønland. Her er der nemlig høringsfrist - og altså sidste chance for at komme med indvendinger - i forbindelse med den længe ventede handicaplov.
 
En af dem, som har givet sit input i forbindelse med forslaget til den nye lov, er handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen.

Men det er svært at se, fortæller hun:
 
- Det er et lovforslag, jeg finder meget skuffende. Naalakkersuisut har sendt stort set det samme lovforslag i høring trods omfattende kritik fra både Tilioq, NIIK og Institut for menneskerettigheder, siger hun og fortsætter: 
 
- De siger jo, vi har været inddraget. Der har både været en workshop i efteråret og løbende dialog. Men jeg ser ikke en reel inddragelse og brug af de inputs, vi er kommet med. Det er virkeligt ærgerligt. 

Det her er nemlig anden høring den nye handicaplov er i. Derfor burde den måske også have været påvirket af de personer, som har kommet med deres betragtninger om den. 

De største problemer med den nye lov

Vi har bedt Anja Hynne Nilsen liste de tre største problemer med den nye handicaplov, som skal behandles ved efterårssamlingen.

1. Retssikkerhed:
Lovforslaget løser ikke sagsbehandlingsproblematikken. Den vil ikke gøre det nemmere at sagsbehandle. Den vil ikke skabe bedre retssikkerhed. Tværtimod.

Der sker i Grønland systematiske brud på konventionen og loven. Tilioqs analyser og borgerhenvendelser viser entydigt, at de generelle vilkår og sagsbehandlingen for borgere med handicap er alarmerende og ikke lever op til standarder som Grønland har sat for sig selv – både lovgivningsmæssigt og ifølge FNs handicap konvention.

Eksempler: Børn mister retten til uddannelse og til en fremtid. Unge mennesker sendes på førtidspension og plejehjem. På institutioner langt fra familie. Mennesker lever uværdige liv. Retten til sundhed, arbejde, et selvstændigt liv svigtes. Pårørende kæmper uendeligt. Konsekvenserne er arbejdsløshed, hjemløshed, ensomhed, misbrug, selvmord. Hele og ressourcestærke familer fraflytter grønland. Folk vælger grønland fra for at få opfyldt deres rettigheder.
 
2. Sikring af fremgang i implementering af handicapkonventionen jf. artikel 4:
Lovforslaget indeholder ingen åbenbare forbedringer for mennesker med handicap. Tværtimod – der er tale om forringelser og et vedvarende fokus på fx institutionalisering frem for fx habilitering og rehabilitering og brugerstyret støtte. Det vi i Tilioq har kommet med bland mange anbefalinger og savner her, er individuelle løsninger som eksempelvis:

Tidlig indsats og øget mulighed for habilitering og rehabilitering i form af eksempelvis hjemmetræning eller lignende relationelle løsninger – to eller ti uger er ikke nok.

I overensstemmelse med en menneskerettighedsbaseret tilgang og bedste praksis anbefales det, at Grønland indfører Borgerrettet Personlig Assistance (BPA).

 
3. Skridt mod at inkorporere FN’s Handicapkonvention i grønlandsk lovgivning:
Forbedring - en mere fremadsynet lovgivning, der inkluderer principper som universelt design, inklusion og inddragelse, som de er reflekteret i handicapkonventionen.

Ved at inkorporere FN’s Handicapkonvention i grønlandsk lov, skal Handicapkonventionen danne grundlag for lovgivning, afgørelser og vurderinger. Hermed vil også klageinstanser kunne tage stilling til den.


Intet nyt under solen

Men det mener Anja Hynne Nielsen ikke er tilfældet.

Hun fortæller, at hun frygter, at hvis den lov, som ligger på bordet, bliver stemt igennem, så bliver det mere af det samme.

Såkaldt status quo uden reelle forbedringer for de mennesker, som har så hårdt har brug for dem:
 
- Det som jeg ser som allermest alvorligt er, at lovforslaget ikke vil lave nogle forbedringer for mennesker med handicap i Grønland, og ikke sikrer inkorporering af FN’s konvention i grønlandsk lovgivning.

Det var da også én af kommentarerne fra handicap-komiteen i FN, da Grønland stod skoleret dernede for at få bedømt deres behandling af landets handicappede. 

Der kaldte en af medlemmerne den handlingsplan, som skal sørge for selve implementeringen af den nye lov, for vag. En holdning som Tilioq deler. 

 

Sådan så det ud, da delegationerne fra Grønland, Danmark og Færøerne var i Genève hos FN's handicap-komité. Foto © : Anja Hynne Nielsen

- Jeg savner i høj grad nytænkning og at der er en tydelig og konkret inddragelse af principperne fra handicapkonventionen som f.eks. selvstændigt liv, universelt design, lige muligheder - i såvel lovforslaget som i handlingsplanen, fortæller Anja Hynne Nielsen. 

Tør ikke tage fat om roden

Anja Hynne Nielsen fortæller, at roden til problemerne på handicapområdet skal findes i selve sagsbehandlingen ude i kommunerne.

Den gamle traver om et forældet system, styret af for få mennesker.

Som trods utallige opråb, ikke er blevet ændret:
 
- Jeg ved der sidder sagsbehandlere, som rigtigt gerne vil gøre en forskel. Det her forslag  gør det ikke nemmere for dem. Og det giver heller ikke bedre retssikkerhed. Det er rigtigt alvorligt og ærgerligt, man ikke finder løsninger ved problemets rod, siger hun og fortsætter.
 
- Igen og igen peger alt på, at der er et strukturelt problem. Hvis man ikke forholder sig til og finder løsninger, vil heller ikke det her lovforslag løse noget. Det er det, jeg frygter. At borgere vil blive ved med at kæmpe uden at få hjælp.

En dårlig kopi af en dårlig original

Et af de største problemer, vi har med det system, som er sat i verden for at skulle hjælpe landets handicappede er, at det alt for ofte føles som en dårlig kopi af det danske, fortæller Anja Hynne Nielsen:
 
- Man mangler at forholde sig til vores land. Vores geografi, kultur og samfundsstruktur. Vores problemer og vores muligheder. Men mest af alt, så forholder man sig ikke til handicapkonventionen.

- Jeg kan genkende meget fra dansk lovgivning i det her forslaget. Det er enormt beklageligt - særligt fordi det heller ikke virker i Danmark, siger hun.

Netop derfor ville hun have ønsket, at politikerne i højere grad havde lyttet til eksperterne - nemlig de personer med handicap, som sidder rundt omkring i landet.

Reelle forandringer kræver omfattende reformer

Selvom der stadig er lang vej til, at vi får en ny handicaplov, så er der allerede blevet sat penge af til den. 

Knap 40 millioner har naalakkersuisut forslået, der sættes af på næste års finanslov.
 

De tre prioriteter for finanslovsforslaget fra 2025 til 2028

Sundhed

  • Der er afsat 74,4 millioner kroner ekstra til sundshedsområdet over de næste fire år.
  • Af de penge er der afsat 800.000 kroner til et nyt uafhængigt sundhedsråd.
  • 8,7 millioner kroner til patienterstatninger. 
  • 8,7 millioner kroner årligt skal gå til behandling af ufrivilligt barnløse.

Børn, unge og handicappede

  • Der er afsat 22,5 millioner kroner over de næste fire år til Tusaannga døgnbemandning.
  • 37,3 millioner kroner over de næste fire år til en ny handicaplov.
  • 4 millioner kroner over fire år til handicapforeninger. 

Uddannelse og erhvervsfremme

  • Der er afsat 8 millioner kroner over fire år til opstart af tiltag i forbindelse med en ny uddannelsesstrategi.
  • 1 million kroner årligt skal gå til såkaldt "reorganisering af erhvervsfremmeordninger".
  • Derudover er der afsat penge til indsatser mod ordblindhed og evaluering af kvaliteten i folkeskolen.

Og selvom det glæder Anja Hynne Nielsen, at der endelig kommer en håndsrækning til landets handicappede, så frygter hun, at det ikke er nok:

- Jeg ved godt, der følger midler med nu. Men jeg synes det er et problem, at man skaber noget nyt, hvor der vil være de samme problemer. I stedet for at lave nogle reelle reformer. Viser vilje og handling, siger hun og fortsætter:
 
- At man ønsker at skabe løsninger på handicapområdet, som rent faktisk hjælper dem, som sidder derude og råber på dem. For det er virkeligt alvorligt.