Ingen loft på mængden af sager på landets socialkontorer
Der er ingen planer om at sætte en vejledende grænse på antallet af sager per sagsbehandler ude i kommunernes socialkontorer.
Det skriver Aqqaluaq B. Egede (IA), der er naalakkersuisoq for børn og unge, i et svar til sin partikollega Marita Jessen.
For som der står i svaret, så ville “et vejledende sagstal medføre behov for øgede ressourcer i kommunerne”.
Sagt på en anden måde: Hvis man virkelig skal hjælpe de overbebyrdede sagsbehandlere, så skal man have ansat flere kollegaer til dem - og det koster.
Samtidig mener Aqqaluaq B. Egede ikke, at et såkaldt vejledende sagstal ville være med til at få det samlede antal af sager ned.
Det er til trods for at forskning fra andre steder i verden - blandt andet Danmark - viser det stik modsatte.
Mange sager - få hænder
Udmeldingen fra Aqqaluaq B. Egede kommer samtidig med, at antallet af sager vokser ude i kommunerne.
For sammen med svaret til Marita Jensen har Aqaaluaq B. Egedes departement lavet en opgørelse over antallet af sager hos sagsbehandlerne rundt om i landets kommuner.
De tegner et tydeligt billede af et stort antal sager og få sagsbehandlere til at tage sig af dem.
Det kan fx fremhæves, at de sagsbehandlere, som sidder med ældreområdet i Kommuneqarfik Sermersooq, i gennemsnittet har 81 aktive sager til at ligge på deres skrivebord lige nu.
Og i Avannaata Komunia har sagsbehandlerne i gennemsnit 189 klienter hver.
En udfordring i årevis
Aqqaluaq B. Egede er langt fra den første naalakkersuisoq, som sidder med opgaven og ansvaret for at få antallet af sager per sagsbehandler sænket.
I 2015 blev naalakkersuisut nemlig pålagt "at vurdere antallet af, og sags- og arbejdsbyrden for, sagsbehandlere, der arbejder med socialt udsatte børn og unge, og om der afsættes tilstrækkeligt med ressourcer til området, samt om det vil være muligt og hensigtsmæssigt at fastsætte vejledende sagstal for sagsbehandlerne".
Det førte til en redegørelse, som landede i 2016. I den stod, "at den første udfordring ved at skulle realisere et vejledende sagstal på for eksempel 35 sager pr. sagsbehandler, ville være at dække de årlige merudgifter, det vil medføre at ansætte flere sagsbehandlere.”
Altså var det igen pengene, som stod i vejen for at løse problemerne.
Nu står den på nytænkning
Og netop på børneområdet er der også store udfordringer med et uhyrligt højt antal aktive sager for de sagsbehandlere, som hjælper landets udsatte børn og unge.
I Ilulissat har sagsbehandlerne i gennemsnit 67 aktive børne- og ungesager. I Sisimiut ligger samme tal på 57 per sagsbehandler.
Der er altså en udfordring i alle landets kommuner - og en udvikling, som ikke ser ud til at løse sig af sig selv lige foreløbig.
For nuværende fortæller Aqqaluaq B. Egede at man vil se på flere indsatser så som "mere digitalisering, nytænkning mht. organisering af sagsbehandlingen, supervision af sagsbehandlerne, mv., som kan sagsbehandlerne bedre arbejdsvilkår."
