Der mangler hænder på socialområdet: Mimi Karlsen vil løfte sagsbehandlernes kompetencer
Børn, unge og handicappede får ikke den hjælp, som de har krav på. Det skyldes, at sagsbehandlere i landets kommuner er overbebyrdede, underbemandede og uuddannede.
- Vi har behov for flere socialrådgivere og rådgivere i socialt arbejde, og vi skal give de mange sagsbehandlere uden relevant socialfaglig uddannelse et kompetenceløft, så vores børn og unge samt personer med handicap er sikret en bedre sagsbehandling, siger naalakkersuisoq for Børn, Unge, Familier og Sundhed, Mimi Karlsen, i en pressemeddelelse.
I fire ud af landets fem kommuner er det kun hver tredje sagsbehandler, der har en socialfaglig uddannelse. Derudover mangler kommunerne stadig 19 sagsbehandlere.
Det drejer sig om Kommune Qeqertalik, Qeqqata Kommunia, Avannaata Kommunia og Kommune Kujalleq.
Kommuneqarfik Sermersooq har ingen normeringer på områderne, og det er derfor, kommunen ikke bliver talt med i opgørelsen. Kommunen oplyser dog, at lidt mindre end halvdelen af de ansatte sagsbehandlere på børneområdet ikke har en relevant uddannelse.
For mange sager til for få hænder
I november sidste år kritiserede Ombudsmanden for Inatsisartut Qeqqata Kommunia for sløseri, fejl og forsømmelser i et 58-siders langt notat. Kritikken blev rejst, da kommunen ikke havde handlet på otte underretninger om et udsat barns mistrivsel.
Det fik KNR til at undersøge, hvordan børne- og ungeområdet står til i landets kommuner.
Dengang tegnede der sig et billede af, at der mangler hænder til de mange sager.
Dansk Socialrådgiverforening har udgivet vejledende sagstal på børne- og ungeområdet, som Grønlandsk Socialrådgiverforening (NIISIP) støtter op om. Socialrådgiverforeningerne anbefaler, at hver sagsbehandler sidder med 25-35 sager.
Men det er altså kun Kommune Qeqertalik, der holder sig inden for de sagstal, som socialrådgiverforeningen NIISIP følger og anbefaler. I landets andre kommuner er sagstallene simpelthen for høje.
Går udover borgerne
Manglen på uddannede hænder går udover borgere - for hvis borgeren skal have den bedste rådgivning, kræver det faglærte socialrådgivere. Det fortalte Sara Abelsen, der er socialrådgiver og afdelingsleder på socialrådgiveruddannelsen på Ilisimatusarfik, da KNR talte med hende om selvsamme problematik i december.
- Konsekvenserne er jo, at hvis det er en ufaglært uden socialfaglig uddannelse, at borgeren ikke bliver vejledt eller rådgivet efter de rette retningslinjer og paragraffer eller med socialfaglig indsigt, siger hun.
Derfor inviterer Mimi Karlsen til et samarbejde med kommunerne, om et kompetenceløft til de mange sagsbehandlere uden relevant socialfaglig uddannelse.
