Den nye skole i Kangaatsiaq blev fejret med pølser og sodavand

Den gamle skole var inficeret med skimmelsvamp. I denne uge blev der holdt rejsegilde for den helt nye skole.
Som traditionen tro var der i tirsdags et rejsegilde for byggeriet af den nye skole. Her var der stillet pølser og sodavand frem til gæsterne. Foto © : KNR
30. april 2021 11:31

Byggeriet af en ny skole i Kangaatsiaq er godt i gang.

Kommune Qeqertalik forventer, at elever og lærere kan flytte ind i den nye skole til juni næste år.

LÆS OGSÅ En del af Kangaatsiaq-skolen rives ned

Og der er grund til at glæde sig, for der er skimmelsvamp i den nuværende skole. I 2018 protesterede elevernes forældre - de ville ikke sende deres børn derhen længere. 

I dag har kommunen revet en del af den gamle skole ned. Dermed er der også blevet mindre plads - 74 elever kan der være. 

 

Foto © : Sussi Adelholm

Billede: Sådan så det ud da en del af skolen blev revet ned.

 

I denne uge er der rejsegilde for den nye skole, som blev fejret med pølser og sodavand.

Ledende skoleinspektør i Kangaatsiap Atuarfia, Sussi Adelholm, glæder sig til at træde ind i den nye skole næste år.

- Jeg har et stort håb. Nu får vi igen bekræftet, at vores nye skole bliver en realitet, som vi har set frem til, siger hun.

 

Foto © : KNR

 

- Vi har mange år haft dårlige vilkår i skolen. Der har været for lidt plads, og vi har lavet ændringer fra år til år. Sådan har det været i seks-syv år, siger hun. 

Hun glæder sig mest til at undervise i en helt ny skole og til at undervise om naturen.

- En af de ting, vi ser mest frem til, er at vi får mulighed for at undervise i naturfag tæt på naturen, siger Sussi Adelholm.

LÆS OGSÅ Forældre truer med at holde deres børn hjemme fra skole

Borgmester i Kommune Qeqertalik, Ane Hansen (IA), var også i Kangaatsiaq til rejsegildet for at holde en tale.

Egentlig var det selvstyret, der havde ansvaret for projektet med at lave en ny skole i Kangaatsiaq. Men da selvstyret reducerede projektet til kun at omfatte fire nye klasseværelser, bad Kommune Qeqertalik om at overtage det. 

Selvstyret havde nemlig kun afsat 13,4 millioner kroner. Og det var ikke nok til at dække behovet for en en helt ny skole. 

- Der er grund til at være stolt. Vi blandede os og så ikke bare til, siger Ane Hansen.

 

Foto © : KNR

 

Den nye skole forventes at koste omkring 65 millioner kroner.

Selvstyret og Kommune Qeqertalik har aftalt, at kommunen modtager 13,4 millioner kroner fra selvstyret, mens kommunen står for resten.

Det er KJ Greenland A/S der har fået opgaven med byggeriet.