Demokraatits sundhedsordfører: Mænd skal have mulighed for juridisk abort

Bør der indføres juridisk abort for mænd i Grønland?

Det spørgsmål skal i næste måned debatteres blandt politikerne til forårssamlingen i Inatsisartut. Forslaget om retten til juridisk abort kommer fra sundhedsordfører i Demokraatit Anna Wangenheim.

Juridisk abort indebærer, at faderen kan frasige sig barnet juridisk på papiret, så han ikke skal betale børnepenge til moderen. Samtidig bliver barnet afskåret fra at få kendskab til sin biologiske far.

Retten til juridisk abort har flere gange været til diskussion i blandt andet Danmark, men der er endnu ingen lande i verden, som har indført det. For Anna Wangenheim handler foreslaget om at fremme mænds rettigheder i forbindelse med en abort- og gravidesituation.

Hun mener hun, at juridisk abort kan være med til at forebygge, hvad hun kalder en usund seksuel adfærd herhjemme. 

- Der er mange etiske kompleksiteter i det her. Men det er vigtigt, at vi tør italesætte det, fordi vi som politikere ikke kan være stiltiende vidner til, at vi har så mange skilsmisser i landet, at så mange børn bliver anbragt uden for hjemmet, og at der fortsat er mange uønskede graviditeter. Vi har stadig så usund en seksuel adfærd i samfundet, som påvirker hele samfundsstrukturen, siger hun.

LÆS OGSÅ Tupaarna Egede: Vejle Kommune presser mig til abort

Den usunde seksuelle adfærd, som Anna Wangenheim italesætter, handler blandt andet om, at forekomsten af aborter ifølge Anna Wangenheim er for høj i Grønland. Derfor håber hun, at muligheden for juridisk abort vil gøre, at flere mennesker vil tænke over beskyttelse forud for samleje.

- Det kan fungere forebyggende ved, at flere vil tage drøftelsen om, at hvis vi har ubeskyttet sex, så er der en risiko for, at man bliver gravid, siger hun.

Alene om barnet

Et af argumenterne imod juridisk abort i tidligere diskussioner er, at det efterlader kvinder i en sårbar situation, da kvinden vil stå alene med barnet. 

Men det er et vilkår uanset retten til juridisk abort, siger Anna Wangenheim:

- Man kan, uanset hvad, komme ud for sådan en situation for eksempel også ved en skilsmisse. Når man er gift og får et barn, har man en forestilling om, at man skal være to til at opdrage, men alligevel kan der ske tragedier, som gør, at man kommer ud i en situation, hvor man bliver nødt til at påtage sig ansvaret for opdragelsen af sit barn.

Spørgsmålet om, hvorvidt mænd bør have ret til juridisk abort kommer samtidig med, at flere juridisk faderløse i Grønland ønsker en undskyldning og kompensation fra den danske stat for den ulige lovgivning, der afskrev dem fra at få kendskab til faderen og fratog dem navne- og arveretten.

På spørgsmålet om, hvorvidt man bør lære af juridisk faderløses erfaringer, svarer Anna Wangenheim:

- Jeg synes ikke, at det kan sammenlignes, da det er en helt anden historisk kontekst. I dag kan man sagtens sætte børn i verden, uden at de nødvendigvis kender begge forældre, hvilket blandt andet er tilfældet for donorbørn.

Anna Wangenheim lægger op til, at grænsen for juridisk abort kan gå ved 12. svagerskabsuge, ligesom det er tilfældet for en fysisk abort.