Tupaarna Egede: Vejle Kommune presser mig til abort
- Jeg har aldrig overvejet at få en abort. Det er ligesom et pres fra systemets side, at jeg skal tage en abort. Hvis ikke så tvangsfjerner de. Jeg vil ikke kunne tilgive mig selv, hvis jeg får foretaget en abort, nu jeg har mærket baby.
Sådan siger grønlandske Tupaarna Egede til Danmarks Radio.
Historien har fået en del opmærksomhed, efter at en række sms’er og optagede telefonsamtaler dokumenterer, hvordan ansatte i Vejle Kommune har presset på for at få Tupaarna Egede til at få en abort.
Privatfoto: Tupaarna Egede.
I en samtale med lederen af familie- og handicapafdelingen i kommunen bliver der sat et meget direkte valg op for hende.
- Jeg vil anbefale på det kraftigste, at du får bestilt den tid nu, for ellers står vi sikkert og skal lave en anbringelse på fødegangen, og det er ikke til gavn for nogen.
Eksperter: Langt over grænsen
Ifølge flere eksperter, som DR har talt med, så må kommunen ikke presse Tupaarna Egede til at vælge en abort.
Kirsten Ketscher, der er professor i socialret på Københavns Universitet, mener endda, at kommunen går langt over grænsen.
- Det ligger jo klart i lovgivningen, at en abort skal udføres på kvindens ønske. Man må ikke presse folk ved at komme med trusler ved at sige, at så bliver barnet taget fra hende. Det er at gå langt over grænsen, siger hun til DR.
Samme opfattelse deler Caroline Adolphsen, der er juridisk lektor på Aarhus Universitet.
- En abort er en sundhedsfaglig behandling, som en kvinde har ret, men aldrig pligt til at få foretaget. Det er ikke noget, en kommune må eller kan vejlede om, siger hun.
Kommunen beklager sms’er, men ikke anbefalingen om abort
Overfor KNR beklager Anette Ravn Olsen, der er chef for familie og forebyggelse i Vejle Kommune, at kommunikationen mellem kommunen og Tupaarna Egede ikke har været god nok.
Kommunen mener dog ikke, at deres rådgivning om abort, har været forkert.
- Når vi taler om abort, så er det fordi, at vi er forpligtet til at give borgerne den relevante rådgivning og vejledning. I sjældne tilfælde har vi en viden, der gør, at vi vurderer, at vi ikke kan nå at få løst de udfordringer, som familien har, siger Anette Ravn Olsen.
For nyligt tvangsfjernede Vejle Kommune Tupaarna Egedes 11-årige datter, da man vurderede, at barnets udvikling og trivsel var i alvorlig fare.
Handler ikke om etnisk baggrund
Til DR siger Caroline Adolphsen fra Aarhus Universitet, at det er vigtigt, at man som kommune er særligt opmærksom på kommunikationen, når man har at gøre med folk, som har en anden baggrund end dansk.
- Jeg har set tilfælde, hvor folk med en grønlandske baggrund er blevet sat i en situation, som de ikke har forstået, da man kommunikerer anderledes. Hvis Tupaarna Egedes ikke selv kan genkende billedet af, at hun har et alkoholmisbrug, så kunne man godt overveje, om det hænger sammen med de stereotyper, man har om grønlændere, som er helt forkerte.
I Vejle Kommune afviser de dog, at Tupaarna Egedes grønlandske baggrund har været afgørende for sagsbehandlingen.
- Vi har stor fokus på borgere med anden etnisk baggrund. Men når vi taler om, hvorvidt børn kan bo hos deres forældre, så handler det ikke om kultur. Så handler det om, hvorvidt forældrene kan varetage børnenes tarv.
Så du kan afvise, at hendes grønlandske baggrund har en betydning?
- Fuldstændig! Det har ingen betydning, siger Anette Ravn Olsen fra Vejle Kommune.
I kommunens afgørelse, hvor man besluttede at fjerne at Tupaarna Egedes 11-årige datter, står der, at man vurderer, at Tupaarna Egedes økonomi er dårlig, at hun er uden bolig, og at man mistænker hende for at have et misbrug.
Det er dog noget Tupaarna Egede selv afviser.
