Demokraatit raser: Snart kan Naalakkersuisut - måske - helt selv stoppe for salg af alkohol
Det skete første gang for to år siden. Og så skete det igen i januar og februar i fire ud landets fem kommuner: Fadølshanerne blev lukket, og der blev rullet gitter ned for supermarkedernes afdelinger med vin, øl og sprut.
Det skete for at stoppe corona i at sprede sig på et tidspunkt, hvor sundhedsvæsenet var presset til det yderste, og hvor det ikke længere var muligt at få taget en pcr-test.
Dengang var det borgmestrene, der anmodede Naalakkersuiut om en lukning af alkoholsalget og Naalakkersuisut, der nikkede ja.
Denne paragraf kan - hvis lovforslaget godkendes - blive skrevet ind i Inatsisartutlov om alkohol:
"Naalakkersuisut kan fastsætte regler om begrænsninger af eller midlertidigt forbud
mod salg og udskænkning af alkoholholdige drikke, for hele eller dele af landet for en bestemt
periode, når det som følge af en alment farlig sygdom eller en samfundskritisk sygdom, som
nævnt i Inatsisartutlov om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, er nødvendigt
for at beskytte samfundet mod sygdommen.”
I dag er det kommunerne selv, der skal anmode Naalakkersuisut om midlertidige forbud og begrænsninger. Naalakkersuisut godkender derefter.
Men nu skal den beslutning tages ud af hænderne på kommunerne. Naalakkersuisut vil nemlig selv have lov til at trykke på stop-knappen i fremtiden. Meningen er, at det skal være en del af strategien for at undgå smittespredning.
- Vi lærte af corona, at man er nødt til at handle hastigt. Derfor skal det være naalakkersuisut, der har kompetence til dét, sagde Kirsten Fencker, der er naalakkersuisoq for sundhed (Naleraq), da sagen blev behandlet for første gang i Inatsisartut i sidste uge.
- Det er ikke fordi, vi ikke tror på kommunerne. De kan skam stadig ønske og stille forslag til Inatsisartut.
Med andre ord: Når kommunerne selv skal anmode om det og Naalakkersuisut godkende, går det ikke hurtigt nok.
Husspektakler steg med mere end 100 procent
Alkoholforbuddet blev en realitet, fordi kommunerne bad om det. Og Grønlands Politi bakkede dem op. For erfaringen viser, at når folk ikke kan købe øl, vin og spiritus nogen steder, så bliver der færre husspektakler.
Og antallet af husspektakler I hele landet er antallet af husspektakler faldet under alkoholforbuddet. Sidste år var der 51 anmeldelser om husspektakler i lønningsweekenden i slutningen af januar – i år var der 13.
LÆS OGSÅ Antal af husspektakler blev halveret under alkoholforbud - men er stadig "absurd højt"
Da forbuddet ophørte, steg antallet af husspektakler med mere end 100 procent.
- Der er en klar sammenhæng mellem adgang til alkohol i detailhandlen og de problemer, der er i nogle private hjem i forhold til alkohol. Altså sociale problemer. Uden undtagelse: Når der bliver lukket for alkohol, så falder antallet af politiopgaver markant. Og når der bliver åbnet op, så stiger de igen. I langt de fleste voldssager er alkohol også blandet ind, sagde politimester Bjørn Tegner Bay til KNR i februar.
Demokraatit: Umyndiggørelse
Både Inuit Ataqatigiit, Naleraq, Siumut og Atassut bakker op om at lade Naalakkersuisut begrænse eller stoppe salg af alkoholforbud ”hvis det er til fare for samfundet”. Kun et enkelt parti stritter imod. Og det er Demokraatit.
- Det helt unødvendigt at give Naalakkersuisut bemyndigelse til i visse tilfælde at lukke for alkoholudskænkning. Der argumenteres for, at man har lært af coronasituationen. Hvis man har lært af coronasituationen, hvorfor så ændre loven, hvor man går ind og centraliserer den del af styringen, som kommunerne bør kunne håndtere?, sagde Anna Wangenheim, der er næstformand i Familie- og Sundhedsudvalget.
LÆS OGSÅ Alkoholforbuddet ophører i hele landet
- Vi har jo netop lært, at man i høj grad kan inddæmme smitte med videre ved lokale foranstaltninger og initiativer. Hvorfor vil Naalakkersuisut umyndiggøre borgere og den kommunale forvaltning?
- Det her betyder jo, at Naalakkersuisut pludseligt kan vurdere, hvad der er alment farligt og derved lukke for alkoholsalg og udskænkning, som det passer dem. For hvem skal definere, når noget er ”alment farligt”?
I stedet for vil Demorkaatit have større fokus på misbrugsbehandling.
- Man tør ikke tør eller vil ikke forholde sig til vores drikkemønster, og hvad vi skal gøre ved det. Det er jo faktisk sådan, at vi gennemsnitteligt set ikke drikker mere, end man gør i andre lande, men der er desværre en del, der drikker alt for meget. Så meget at de mister kontrollen. Forbud er ikke en løsning, men større fokus på misbrugsbehandling er, sagde Anna Wangeheim.
Sagen nu sendt til Udvalget for Sundhed og Familie. Den skal behandles for anden gang i Inatsisartut 20. april.