Debat om anbringelser kom til at handle om eksperimentbørn

Egentligt skulle det handle om anbragte børn og de stigende udgifter til kommunernes håndtering af dem, ved en debat under Inatsisartuts efterårssamling onsdag eftermiddag.

Men ét enkelt ord endte med at skabe stor splid mellem Inatsisartut-politikerne og stå i vejen for en varig løsning på, hvad alle politikerne trods alt godt kunne blive enige om, er et af landets største problemer.

Demokraternes Bjørk Lange Olsen havde stillet et forslag om at nedsætte en ekspertgruppe, som skulle finde løsninger på de stigende udgifter til anbringelser.

Men ordet eksperter endte med at få mere af Inatsisartut-politikernes opmærksomhed, end det, som det egentligt skulle have handlet om; nemlig børnene.

Og de ord, som så kom ud af mundene på politikerne, under debatten, var så potente, at Naleraq’s Jens Napãtôk' efterfølgende måtte undskylde for sine:

- Hvis forslagsstilleren har taget det hårdt, undskylder jeg. Jeg mener, jeg har undskyldt, sagde Jens Napãtôk'.

Et ord afsporede alt

Det var særligt Jens Napãtôk', der havde svært ved at se sig selv i Demokraternes forslag, da han ikke mente, at eksperter var de rigtige til at løse udfordringerne med de stigende udgifter:

- Fra Naleraq mener vi, at det er forældrene, der i de enkelte sager, ved bedst. Det er forældrene, der bør være eksperterne. Det må vi styrke, sagde Jens Napãtôk'.

At forældrene skulle være de virkelige eksperter, når det handler om anbringelser, var Demokraternes Nivi Olsen dog ikke enig i - langt fra:

- Hvordan kan i kalde forældrene eksperter, når alle deres syv børn er blevet anbragt uden for hjemmet? Der findes mange forældre i samme situation, skal vi også kalde dem for eksperter, sagde Nivi Olsen og fortsatte: 

- Vi må få sat en stopper for den slags. Hvornår sætter man en grænse for det, når der til stadig bliver anbragt børn uden for hjemmet? Når vi uden tøven lader myndighederne stå for opdragelsen?

Jens Napãtôk' mente dog, at man havde dårlige erfaringer med eksperter her i landet, og at han ikke havde lyst til at lade historien gentage sig:

- Da vi var en koloni, sendte den danske stat børn til Danmark - i den bedste mening. De skulle lære dansk, få sig en høj uddannelse, og derpå tage tilbage og lære fra sig. Ideen var - i den bedste mening - udarbejdet af en ekspertgruppe, sagde Jens Napãtôk'.

Følelserne fik frit spil

Den kommentar fik i den grad Demokraterne op i det røde felt – og særligt Jens Frederik Nielsen stillede sig uforstående overfor ordføreren fra Naleraq’s udtalelser:

- Jeg undrer mig meget over dine udtalelser. Jeg synes ikke, man kan sammenligne det med eksperimentbørnene. Jeg synes, det er skammeligt at sammenligne dem på den måde. Hvordan kan du sige sådan noget, spurgte Jens Frederik Nielsen.

Også Attasuts Bentiaraq Ottosen havde svært ved at forstå sammenhængen mellem eksperimentbørn og ekspertudvalg og var overrasket over sin kollegas kommentar:

-Jeg er meget, meget, meget overrasket over, at du kan få dig selv til at sammenligne de her ekspertgrupper med eksperimentbørn. Jeg kan kun sige, at jeg er meget overrasket, sagde Bentiaraq Ottosen og spurgte samtidig, hvad naalakkersuisut mente om den udmelding. 

Dette ønskede formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede dog ikke at svare på, da han ikke mente, at han kunne stå på mål for, hvad andre partier mente:

- Det må stå for partiordførerens egen regning. Fra naalakkersuisut forstår vi udemærket forslagsstillerens intentioner. Der er jo oprettet en arbejdsgruppe, som naalakkersuisut skal samarbejde med, men hvis der er meningsforskelle, skal vi søge kompromisets vej, og effter hvad jeg kan se, står vi ikke langt fra hinanden, siger Múte B. Egede.

Han og resten Naalakkersuisut stillede derfor som ændringsforslag, at man selv - uden om eksperter - fandt frem til løsninger på problemet inden efterårssamlingen i 2024.

Samarbejde skal til 

Der var altså – for at sige det mildt – ikke stemning for at få ekspertudvalg til at se på de stigende udgifter.

De var dog alle enige om, at der skulle tages hånd om problemet, og det blev derfor sendt videre til udvalget, som vil foretage det videre arbejde.

Og som noget af det sidste mindede Demokraternes Nivi Olsen om, at hvis man nogensinde skulle kunne løse problemerne, krævede det først og fremmest at politikerne arbejder sammen:

- Jeg tror, det hele bunder i en forfejlet politik på området, at tallet stadig stiger. Jeg synes, vi sammen skal søge at finde løsninger på problemet. Jeg ønsker og håber virkelig meget på vi finder en løsning, siger Nivi Olsen og fortsætter:

- Vi bliver nødt til at samarbejde for at ændre tingene. Vi må respektere hinanden og vise samfundet, at vi i salen vil give vores børn de bedste vilkår.