Ny regel kan sikre anbringelse før fødslen: Godt for barnet, siger børneforening. Skidt for forældrene, siger juraekspert

I 2020 var knap 400 børn af grønlandske familier i Danmark anbragt uden for hjemmet. 

Børnene var op til 17 år.

Og generelt bliver børn af grønlandske familier i Danmark anbragt fem gange oftere end børn af danske familier, viser en rapport fra VIVE fra 2022.

Fra årsskiftet bliver det muligt for danske kommuner at beslutte før en fødsel, at et barn skal anbringes uden for hjemmet eller adopteres efter ankomst til verden. 

Det gælder i sager med stærkt udsatte forældre. Det sker, når Barnets Lov træder i kraft i Danmark 1. januar 2024.

Men foreninger i Danmark, der beskæftiger sig med udsatte, grønlandske børn, har ikke blandet sig i debatten om de nye regler, før loven blev vedtaget.

Hos foreningen Grønlandske Børn oplyser generalsekretær Puk Draiby, at hun ikke har sat sig indgående ind i den nye lov. 

I stedet har foreningen ladet Børnesagens Fællesråd sende et høringssvar under lovprocessen til den danske socialminister på vegne af Foreningen Grønlandske Børn og 17 andre børneforeninger i Danmark.

I høringssvaret vurderer rådet, at det er på kant med menneskerettighederne, hvis et barn bortadopteres uden forældrenes samtykke, når de ikke har haft chancen for at være forældre endnu.

Foreningen Mentor Immanuel har godt nok sendt et høringssvar under lovprocessen. Den handler dog ikke konkret om de nye regler for tidlig adoption eller anbringelse.

Men til KNR siger formanden Karen Banke, at en del anbringelser af grønlandske børn i Danmark sker på grund af kulturforskelle.

- Så jeg er lidt nervøs for, hvad det kan munde sig ud i, siger hun.

Forening for anbragte børn: Reglen fremmer barnets vilkår

I 2022 blev 162 børn under ét år i Danmark anbragt uden for hjemmet, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det fremgår ikke, hvor mange af de børn, der har grønlandske forældre.

Men hos foreningen De Anbragte Børns Vilkår er man glade for de nye muligheder for en anbringelse eller adoption før barnets fødsel.

For selv om danske kommuner i dag allerede kan anbringe et barn direkte fra fødegangen, har spædbarnet udsigt til flere skift allerede i de første år, siger bestyrelsesformand David Pedersen, som selv er vokset om som anbragt uden for hjemmet.

Mange spædbørn bliver oftest sendt til en akutplejefamilie, der har sagt ja til at være første hjem for det nyfødte børn. Men formålet er ikke, at barnet skal forblive dér.

- Det giver helt af sig selv skift senere, fordi det jo ikke er planlagt, at den familie skal være en fast plejefamilie fremover, siger David Pedersen.

- Og med viden om, at der er de skift i dag, som er meget, meget uheldige for et tidligt børneliv, synes vi faktisk, at tiltaget er godt for de kommende anbragte børn.

Lektor: Nye regler presser forældrenes rettigheder

Men der er en god grund til, at danske kommuner i dag - først efter barnet er født - kan tage en beslutning om adoption eller anbringelse. Det siger lektor i socialret ved Aarhus Universitet, Caroline Adolphsen.

- Meningen med, at man i dag ikke kan træffe en afgørelse før efter, barnet er født, er, at man skal kunne give forældrene mulighed for at vise, at de kan være egnede forældre, selv om man troede noget andet, siger hun.

Og selv om, det viser sig, at forældrene ikke kan tage vare på barnet, bør myndighederne som i dag vente med at tage beslutningen om anbringelsen, til efter barnet er født, mener Caroline Adolphsen. 

Det kan nemlig være med til at gøre beslutningen mindre svær for forældrene og dermed også give et bedre samarbejde med både myndigheder, plejefamilien og det nyfødte barn.

- Forældrene skal også have mulighed for selv at komme til den erkendelse, at de ikke er i stand til at varetage omsorgen for deres børn: Altså erkende, når man får barnet på fødegangen, at det kan jeg ikke, og så gå med til en frivillig anbringelse, siger Caroline Adolphsen.