Dansk tolkning skal ikke diskuteres ved efterårssamlingen alligevel

Forslagsstiller Pele Broberg ærgrer sig over, at der - trods bred opbakning - ikke kommer et opgør med dansk i Inatsisartut lige foreløbig.

Skrevet af Kim Hinrichsen

05. september 2024 13:35

Det er ikke mere end et par uger siden, at Naleraqs formand Pele Broberg åbnede op for debatten om, at der hverken skal tales eller tolkes til dansk i Inatsisartut. Debatten blev ledsaget af et beslutningsforslag, som Broberg håbede kunne få lov at blive behandlet ved efterårssamlingen.

Læs også Pele Broberg: Dansk forsinker alt arbejde i Inatsisartut

Dengang sagde Siumuts Erik Jensen, at han var åben over for at drøfte forslaget, og at hans parti ikke ville stille sig i vejen, hvis der var nok partier, som ønskede at ændre arbejdsgangen i Inatsisartut.

Siden da har Atassut også bakket op om foreslaget. De skrev blandt andet på Facebook:

Netop derfor var det også en noget skuffet Pele Broberg, som gennemgik listen over emner, som skulle tages op ved dette års efterårssamling. Hans forslag var nemlig intet sted at finde.

Men overrasket var han ikke:

- Vi har efterhånden vænnet os til, at man siger én ting og gør noget andet. Vi får altid at vide, at vi kan tage ting op. Når vi så gør det, bliver det afvist med den ene eller anden kreative grund, siger han.

Forslag forsvundet

Det er Formandsskabet i Inatsisartut, der formelt udvælger de lovforslag og debatter, som skal tages op under Inatsisartuts samlinger.

Siden efteråret 2023 har IA's Mimi Karlsen siddet i formandsstolen. Før hende var det Siumuts Kim Kielsen.

Derfor mener Pele Broberg også, at det virker spøjst, når Siumuts Erik Jensens for bare to uger siden sagde til KNR, at forslaget selvfølgelig skulle kunne vendes i Inatsisartut.

Læs også Siumut siger nej: Det danske sprog står ikke i vejen for selvstændighed

Jensen gjorde det godt nok helt klart, at han udtalte sig som partiformand og ikke koalitionspartner.

Alligevel undrer det Pele Broberg, at der kan være stor diskrepans mellem, hvad manden mener, når han har den ene og den anden hat på:

- Jeg ved ikke, om man kan sige, at den ene hånd vasker den anden. Så kan de sige offentligt, at de gerne vil tage debatten. Men for lukkede døre lukker de så ned for den, siger han og fortsætter:

- Så kan Erik og Siumut påstå, at de bakker op. Den helgardering er vi vant til. IA går jo ikke ind for at beskytte det grønlandske sprog, slår Naleraq-formanden fast.

Forslag til inatsisartutlov og Forretningsorden for Inatsisartut

§ 28. Forslag til inatsisartutlov skal være affattet i lovform og ledsaget af almindelige og særlige bemærkninger og herunder beskrive de økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget. Forslag til inatsisartutlov skal være forsynet med en titel.

Stk. 2. Forslag om ændring eller ophævelse af en inatsisartutlov, en landstingslov eller en landstingsforordning skal yderligere være betegnet som forslag til inatsisartutlov om ændring henholdsvis ophævelse af den pågældende inatsisartutlov, landstingslov eller landstingsforordning. Forslag til inatsisartutlov om ændring eller ophævelse af en inatsisartutlov, landstingslov eller landstingsforordning skal endvidere være forsynet med en undertitel, der angiver ændringens hovedindhold.

Stk. 3. Forslag til inatsisartutlov skal i øvrigt overholde de til enhver tid gældende nærmere retningslinier for fremsættelse af forslag, som Formandskabet for Inatsisartut har fastsat, jf. §4, stk. 5.

Stk. 4. Når et forslag til inatsisartutlov ønskes fremsat for Inatsisartut, meddeler forslagsstiller dette skriftligt til formanden for Inatsisartut, som anmelder forslaget over for Inatsisartut, når det er omdelt, jf. dog § 39, stk. 2.

Vis mere

Uforståelig afvisning

Tilbage står Pele Broberg med en underlig fornemmelse.

For det er svært at forstå, hvorfor hans forslag ikke blev fundet vigtigt nok til at blive diskuteret ved efterårssamlingen.

Læs ogsåSprogkravet står i vejen for vores selvstændighed

Heller ikke når han gennemgår afvisningen, som er blevet sendt fra Formandsskabet i Inatsisartut.

Her står der, at forslaget blandt andet er blevet afvist på grund af, at der ifølge Mimi Karlsen allerede arbejdes med emnet i udvalget for forretningsordenen. Men den forklaring giver Naleraqs formand ikke meget for:

- De vil ikke det her. Det her er en politisk afvisning, slår Pele Broberg fast.

Mere end politik på spil

Af samme grund har han heller ikke tænkt sig at stoppe her.

Hans forslag handler om mere end bare sprog, som han også tidligere har slået fast:

Derfor har Pele Broberg valgt at gå udenom systemet - så at sige kortslutte det.

Han har nemlig stukket et stykke papir i hånden på Erik Jensen, hvor Siumut-formanden skal forpligte sig til at bringe debatten op ved denne efterårssamling. Uagtet den officielle dagsorden.

- Vi har jo vænnet os til, at Siumut de sidste to valgperioder er ude at sige flotte ting i pressen og til vælgerne, siger Pele Broberg og fortsætter:

- Det, vi har lært, er, at når vi sender noget over for at få opbakning til det, de påstår at stå for, så sylter de det. Vi får aldrig svar. Så nu gav jeg ham det i hånden.

Læs ogsåNy grønlandsk sang hylder oprindelige sprog

Og selvom han ikke har store forhåbninger til Siumut, så gør han det alligevel:

- Det betyder ikke, at de lover at stemme for forslaget, men at det kommer op i salen.

- Så håber jeg, at folk står ved deres ord. At det ikke bare er valgflæsk. At vi kommer videre og kan lave små forandringer, som gør det nemmere at lave forslag og letter arbejdsgangen for de ansatte, afslutter Pele Broberg.

Erik Jensen ønsker ikke at kommentere på kritikken fra Pele Broberg og henviser i stedet til sit tidligere svar i sagen. Samtidig fortæller han, at han har viderebragt Pele Brobergs brev til resten af naalakkersuisut.

Formanden for Inatsisartuts svar til Pele Broberg:

KNR har forelagt Pele Brobergs udtalelser for formanden for Inatsisartut, Mimi Karlsen. Hun skriver i et svar:

”Man diskuterer ikke med Formanden”. Det er de ord, der falder, hvis et uerfarent medlem af Folketinget drister sig til at fremsætte indvendinger over for en irettesættelse fra mødelederen i salen. I Inatsisartutsalen gælder samme regel. Nogle kunne måske tro, at dette er udtryk for, at formanden er højt hævet over de øvrige medlemmer, men sådan er det ikke. Det handler om den rolle, som formanden varetager – og reglen gælder uanset, hvem der er mødeleder. Som mødeleder fungerer man som formand, og man diskuterer ikke med formanden.

Som mødeleder har man den opgave – på hele tingets vegne – at sikre, at de regler, som gælder for drøftelser og afstemninger i salen, bliver fulgt. Ingen er hævet over loven – heller ikke medlemmerne af Inatsisartut. Det er en opgave, som skal varetages politisk neutralt. Reglerne gælder for alle – partifæller såvel som politiske modstandere. Det er netop dette, der er baggrund for reglen. Man diskuterer ikke med formanden, fordi en diskussion ville gøre formanden til part i en konflikt, og det er ikke formandens rolle. Formanden er – i sin rolle som formand – aldrig en modstander. Formanden er hele tingets formand, og den opgave, som formanden er pålagt at udføre, varetager han på alle partiers og på alle medlemmers vegne.

Den samme rolle har formandskabet, når det tager stilling til, om et forslag kan optages på dagsordenen. Også her skal formandskabet påse, at reglerne bliver fulgt. Og også her er der tale om en opgave, som skal udføres politisk neutralt. Nogle har udtryk det sådan, at formandskabets medlemmer ”lægger parti-kasketten fra sig”, før de træder ind til et møde i formandskabet.

At man ikke diskuterer med formanden (eller formandskabet) indebærer også, at en formand ikke diskuterer med et medlem. Ikke i salen, og ikke i medierne. Hvis et medlem ikke kender (eller ikke anerkender) de parlamentariske spilleregler og forsøger at gøre formanden eller formandskabet til part i en konflikt, må formanden høfligt afslå invitationen. Til gengæld er formandens dør altid åben, hvis et medlem har brug for hjælp eller vejledning.

Vis mere

Hvis du har fundet en fejl i artiklen, kan du skrive til os her.