Spaceport Greenland: Dansk projekt vil opsende satellitter fra Grønland
Der ligger måske et grønlandsk rumeventyr og venter ude i horisonten.
Det er i hvert fald, hvad Nicolas Kristoffersen, direktør i den danske rumvirksomhed EuroSpaceport, håber på.
- Vi drømmer om at sende satellitter op, fortæller han.
Sammen med det danske advokatfirma Elmann har EuroSpaceport fået ja fra Kommune Kujalleq til at undersøge muligheden for at bygge en såkaldt ’spaceport’, hvorfra der kan affyres raketter ud i rummet.
Ideen stammer fra advokat Henrik Græsdal, der gennem flere år har arbejdet med juridiske sager her i landet, og derigennem har fået øjnene op for de muligheder, som særligt den grønlandske geografi har.
- Når man kender Grønland godt, så ved man jo også, hvor fantastisk stort Grønland er. Og hvor store muligheder, der eksempelvis er for at finde nedlagte mineområder, hvor man nemt vil kunne lave en forsøgsstation med en raketmotor, uden nogen i nærheden kommer til skade, hvis der sker noget. I modsætning til i Danmark, siger han.
Samtidig er Grønlands beliggenhed også helt ideel til at opsende raketter, forklarer advokaten.
- Man kan jo skyde ud over havet mod syd og ikke genere nogen. Og man vil også kunne finde et sted, hvor man skyder op over indlandsisen, hvor der heller ikke er fare for at ramme nogen. Så det ligger helt ideelt geografisk set.
Det helt rigtige tidspunkt
Udover at Grønland både har en ideel placering og en ideel geografi, så er tidspunktet også gunstigt. Det er nu, man bør kaste sig ud i et rumprojekt som dette, mener Henrik Græsdal.
For flere forhold i Grønland er lige nu med til at åbne for mulighederne.
- Dels med de tre store atlantlufthavne, der giver direkte adgang til hele verden. Dels med det mildere klima, der giver mere åbnet vand, men også de kreditfaciliteter, der er kommet i Grønland med eksempelvis KommuneKredit, siger han.
Samtidig er der en stigende efterspørgsel på netop rumindustri i Europa, fortæller Nicolas Kristoffersen fra EuroSpaceport.
- I dag bliver satellitter primært sendt op med amerikanske raketter og med russiske, kinesiske, japanske og indiske. Europa er ikke særlig godt med på det her område. Derfor har flere europæiske virksomheder udviklingsprojekter, hvor de laver de her raketter.
Og i den forbindelse mangler der velegnede steder at teste og affyre raketterne fra, siger han.
- Vi ser det som en mulighed for at bygge en infrastruktur til rumfart. Og måske i bredere forstand et spacecenter, hvor man både kan teste raketmotorer og også opsende raketter.
Vil give grønlandske jobs
Ifølge advokat Henrik Græsdal vil opførslen af et spacecenter også sikre både erhvervsudvikling og mange forskellige slags jobs i Grønland.
- Det er jo ikke nødvendigvis kun højtuddannede rumingeniører, der skal til. Der er en lang række andre erhverv, der kan tjene ved det her, siger han.
Der vil blandt andet være arbejde til både byggebranchen og serviceindustrien, forudser han.
Samtidig vil der være særlige opgaver, som er helt oplagte for lokale kræfter, forklarer han. Eksempelvis hvis dele af rumraketterne skal bjærges efter opsendelse, så de kan genbruges.
- Man har en meget stærk maritim kultur, hvor man har hel masse småfangere langs kysten, der har fartøjer, der kan sejle et antal sømil ud og bjærge en raket, siger han og tilføjer:
- Det samme gælder ind over indlandsisen. Der har man erfaring med sneescooterkørsel og opsamling. Så der ligger en hel masse potentiale i Grønland.
Det allerførste skridt
Selvom drømmene er store, er der stadig meget lang vej til, at de første gnister i en raketmotor på grønlandsk jord tændes.
I første omgang skal advokatfirmaet Elmann nu udarbejde et notat til kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq om, hvordan og hvorvidt lovgivningen kan spænde ben for raketdrømmene.
- Vores mål er, at vi har et udkast klart her i slutningen af maj, vi så drøfter med kommunen. Og så skal der ske en høring med alle de relevante parter, forklarer Henrik Græsdal.
Derudover er det selvfølgelig vigtigt at få undersøgt, hvilke risici der kan være ved at opføre en spaceport og affyre raketter, fortæller Nicolas Kristoffersen.
- Der er klart, at der er støj, som skal håndteres. Der er miljøfaktorer, som brændstof, brugte batteridele og brugt elektronik. Og så er der jo ikke mindst risiko for, at noget går galt med en eksplosion eller nedfaldne raketdele.
Og den slags risiko skal der altid tages højde for, understreger han. Netop af den grund er rumfart som udgangspunkt også ganske sikkert, mener Nicolas Kristoffersen.
- Vi skal huske, at vi flyver med flyvemaskiner, selvom vi kan falde ned. Vi går over gaden, selvom man kan blive kørt ned. Og vi kan garantere, at risikoen ved de aktiviteter, vi laver, ikke er højere end andre aktiviteter i et moderne samfund, siger han.
